Real Love [1D]

Riley Everdeen har det ikke så godt med sin familie efter hendes mor og far blev skilt. Så som 16 årig 3 år efter skilsmissen gik det helt galt: Hendes far kommer hjem hverdag og er fuld og råber ad hende hele tiden, han slår hende. Det får hende til at pjække fra skolen og drikke sig fuld og feste alt for meget! Hun har ikke en eneste ven og i skolen gik det også rigtig dårligt. Men så til en fest møder hun den her drenge gruppe. Fyren med blond hår og de smukkeste ocean blå øjne har det største smil på læberne snakker med hende. De udvikler et forhold sammen. Men vil Riley vælge det nye liv eller det gamle liv?

9Likes
9Kommentarer
317Visninger
AA

4. The Surprise

Jeg kunne se på uret at Niall burde være her nu, og jeg kunne se på min far at han var virkelig ekstremt pissed lige nu! Så jeg sad i min seng og ventede på min fars reaktion. Pludselig bankede det på døren, hvilket kun kunne være Niall - samtidigt med at min far flippede ud på mig. Jeg plejede ikke at rødme, men det gjorde jeg nu, fordi Niall garanteret hørte det. Argh, jeg hader mit nye jeg, men elsker at jeg har mødt Niall. Min far skulle til at slå mig, da det bankede på døren, igen. Denne her gang gik min far med hastige skridt, åbnede døren og kiggede med dødsens øjne på... Åh min gud - Niall! Selvom jeg havde forventet det, kom det alligevel som det største chok, nogensinde! Niall lavede først store øjne. Åhhh, prøv at forestille jer det største ocean, blive endnu større. Ja, det var sådan hans smukke klare øjne var - ocean store! Riley, jorden kalder Riley!

 

Min far, kiggede bare frem og tilbage mellem os, og skred. Jeg kiggede efter ham, og da jeg ikke kunne se ham mere, løb jeg hen til Niall og gav ham det største kram! Først blev han en smule - overrasket, men slappede af bagefter. Jeg slap ham, og rødmede, da jeg forstod at jeg havde krammet ham. Hans blik borede sig ind i mine, så at jeg automatisk kiggede op på ham med et halvt smil, som blev sendt tilbage - som et spejl!

 

Jeg tog min taske og stiletter og tog hans hånd. Vi var på vej hen til hans bil. Jeg er jo Riley Everdeen, så et af mine kendetegn er, at jeg snakker liiidt for meget! Så selvfølgelig kom det dummeste spørgsmål, ud af min mund: "Hvor skal vi hen?"

 

Han kiggede smilende ned på mig, dan han var ca. 7 cm højere end mig, - med stiletter på!  "Det kan du lide at vide hva'?" svarede han med et skævt smil, som jeg bare ikke kunne modstå.

 

Vi kom hen til hans bil. Jeg skulle til at åbne døren for mig selv, idet han skubbede min hånd blidt væk, og åbnede døren for mig. "Nu skal jeg" sagde han med det, kæreste smil, der overhovedet findes. "Tak" sagde jeg højt nok, til at han kunne høre mig. Jeg følte mig virkelig i den syvende himmel! Han åbnede døren for sig selv, og kørte. Jeg sad for en gang skyld, og nød stilheden.

 

Hurtigt kørte vi ind på en parkeringsplads og stoppede bilen. Igen, åbnede han døren for mig og rakte en hånd hen imod mig, som jeg smilende tog imod. Hurtigt gik vi hen imod, den nydelige restaurant. Idet vi trådte ind ad døren, lå alles blikke på os, eller det var vel kun mændenes. Altså jeg havde ikke taget det helt store på. En buksedragt i lidt forskellige, men pæne grønne nuancer, en knold og nogle enkle støvler, med lidt nitter på og nogle få smykker og naturligvis noget makeup. Vi blev vist hen mod et bord, der stod lidt væk fra de andre, hvilket gjorde mig glad, da jeg ikke følte at jeg havde behov for opmærksomhed. Vi sætter os ned, og bestiller vores mad.

 

Efter et stykke tid, sidder vi og snakker om os selv og griner lidt. Da vi begge to er færdige med at spise, betaler vi - som alle andre, for regningen. Jeg havde fundet ud af, at han var med i et boyband som hed One Direction. Ret sejt, men jeg tror ikke det ændre på min holdning og følelser omkring ham! Selv hvis han var med i det band, var han alligevel, alt det jeg ville have i en fyr! Humor, Venlighed, udseende og personlighed. Så tænker nogle nok at jeg er virkelig dum, pga. udseendet, men nej, det er bare et plus, hvis han også er lækker!

 

Vi går ud af restauranten og hen i mod en form for "park". Der sætter vi os på græsset, og kigger på hinanden. Jeg kigger ind i hans vidunderlige øjne, og stirrer bare! Hans øjne er så smukke! Vi snakker om nogle få ting, omkring hans liv og mit. Vi udelukker lige at min far er alkoholiker og slår mig, at jeg pjækker fra skole og jeg ingen venner har, - bare lige for nu!

 

Nialls synsvinkel:

Jeg sidder og stirrer ind i hendes øjne. Hendes øjne interessere mig ret meget, da de ikke ligner de fleste pigers øjne! Det er ikke øjenfarven, men det er dét hendes øjne viser mig! De viser både sorg, savn, glæde og længsel. Det triste ved det hele er at, sorgen, savnet og længslen, virker til at være ægte nok! Det er dét der ikke ligner andre pigers øjne. Andre pigers øjne, ville lyse af glæde, lykke og alt positivt, men Rileys er noget andet. Hvilket gør mig trist, da jeg ikke kan lide at, man er ulykkelig eller trist!

 

Jeg kigger ned på mit ur og ser at klokken er mange! Jeg synes at jeg skal køre hende hjem, da hun er 16 år og stadig går i skole. Men én ting bekymre mig dog: at hendes far ikke har ringet eller skrevet!

 

Jeg får os begge rejst op, og kigger på hende, inden jeg siger: "Jeg har virkelig hygget mig og nydt denne her aften fuldt ud, Riley! Men jeg synes jeg skal køre dig hjem nu, da klokken er blevet temmelig mange! Du skal jo også i skole" Men idet jeg sagde det, stivnede hele hendes krop, fra tæer til hoved, inden hun bliver sig selv igen og smiler tilbage. Jeg smiler tilbage til hende, men noget siger mig, at hun slet ikke har det godt!

 

Vi står ude foran hendes hoved dør. Vi står og snakker lidt, inden hun blidt kysser mig på kinden. Jeg bliver helt glad og varm inden i! Hum læner sig tilbage, og smiler til mig. Denne her gang når det næsten hendes øjne. Jeg smiler tilbage, giver hendes hån et klem, og går ned til min bil. Hun bliver stående og kigger efter mig. Jeg sætter mig ind i min bil, starter motoren, vinker farvel og køre væk.

Men jeg vil holde øje med hende, for hendes skyld! Det må jeg. Hun er allerede noget specielt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...