Real Love [1D]

Riley Everdeen har det ikke så godt med sin familie efter hendes mor og far blev skilt. Så som 16 årig 3 år efter skilsmissen gik det helt galt: Hendes far kommer hjem hverdag og er fuld og råber ad hende hele tiden, han slår hende. Det får hende til at pjække fra skolen og drikke sig fuld og feste alt for meget! Hun har ikke en eneste ven og i skolen gik det også rigtig dårligt. Men så til en fest møder hun den her drenge gruppe. Fyren med blond hår og de smukkeste ocean blå øjne har det største smil på læberne snakker med hende. De udvikler et forhold sammen. Men vil Riley vælge det nye liv eller det gamle liv?

9Likes
9Kommentarer
319Visninger
AA

9. Her Dad

Rileys synsvinkel:

...Dummeste af alle, Riley Everdeen! "Jeg... Kan også godt lide dig... Jeg vidste bare ikke hvordan jeg lige skulle få det sagt." sagde han.

Ja, den sætning kørte rundt i mit hoved og havde gjort det lige siden vi havde fortalt hinanden at vi godt kunne lide hinanden. Nu var der så gået 3 uger, og ja, det var gået lidt hurtigt for sig siden, fordi vi var allerede kærester. Dog så jeg ham ikke så meget lige for tiden, da han snart, i morgen, skulle på tour.

Okay, i får lige en opdatering af mit liv de sidste 3 uger:

1) Jeg var flyttet ind hos Niall. (Jeg havde jo fortalt ham om min voldelige far.) Så Niall tøvede ikke ét sekund, med at få min ting ind hos ham.

2) Vi var blevet kærester. (Min absolut favorit!)

3) Niall havde konfronteret min far.

Ja det er vel det i store træk. Lige nu sad jeg og så en eller anden film i tv'et på værelset. Jeg følte mig langt væk og alligevel så tæt på. Jeg havde det som om jeg tænkte over noget, men alligevel ikke. Pludselig faldt jeg i søvn.

 

Nialls synsvinkel:

Lige nu sad mig og drengene i flyet på vej til Colombia, da det var der vi skulle holde vores første stadium koncert. Louis, Zayn og mig sad på en række og Liam og Harry sad over for os på den anden side. De andre drenge sov, hvor imod jeg tænke på Riley. Jeg var bekymret for hende på alle mulige punkter. Jeg mener jo, hendes far er sindssyg for at være ærlig. Man vidste aldrig hvad han kunne gøre eller hvornår han ville gøre noget. En anden ting er, ja det ved jeg ikke, jeg var bare bekymret for hende alligevel.

 

Rileys synsvinkel:

Jeg vågnede op til den her mega skræmmende lyd. Jeg listede lige så forsigtigt nedenunder for at se hvem og hvad der var brudt ind i huset. Men inden jeg gik tog jeg et bat. Da jeg kom derned så jeg hvem det var og gispede lavt. Men det var alligevel højt nok til at han kunne høre mig! Far!

Alt hvad jeg fandt i hans øjne var had! Jeg stod der lammet til stedet, indtil han kun var en halv meter væk fra mig. Jeg skreg og løb væk, indtil jeg kunne mærke noget stramme sig om mit håndled. Jeg drejede mig rundt og kiggede ned på mit håndled. Han stod og klemte hårde og hårde til. Jeg hvinede i smerte og krympede mig nærmest. Jeg blev skubbet ned på knæ først, så ryggen og nu låg jeg blottet på gulvet udstrakt lige foran ham. Han satte sig på mig og tog en kniv frem. Jeg panikkede og ledte med fingrende efter min mobil, som lå på gulvet. Jeg rørte den med fingerspidserne og pludselig lå den i min hånd. Den var heldigvis på lydløs så han hørte ikke da jeg tastede politiets nummer ind. Oh no fuck - nu begyndte han sgu også på at pille mit tøj af! Den creep! Da jeg hørte en stemme i telefonen, begyndte jeg at skrige og råbe om hjælp. Damen i telefonen begyndte at tale højere og højere, så min far til sidst tog telefonen, lagde på og kastede den lige igennem rummet. "Det her sker der hvis du flygter fra farmand!" sagde han. Jeg begyndte bare at græde og skrige endnu mere. Han havde nået at flå min bluse af så jeg lå i bh og bukser, da politiet kom. Jeg kunne endelig trække vejret da han blev trukket væk fra mig. Da jeg vendte hovedet rundt mod min ene arm, så jeg hvor meget han havde skåret i min arm, jeg blev lynhurtigt svimmel og pludselig blev alt bare sort!

 

Nialls synsvinkel:

Vi var kommet hen til det sted hvor vi skulle optræde senere. Udsigten over stedet var jo sindssygt i sig selv. Der var ingen der kunne forstå at vi skulle optræde her. "Wow, det er helt... vildt og stort!" sagde Louis. Jeg gav ham helt ret, for det var alt andet end bare én koncert!

Pludselig blev jeg afbrudt fra mine tanker, da min telefon ringede. Nummeret var ikke et jeg kendte, da det ikke stod kodet ind på min mobil. Nå men, jeg tog telefonen.

"Hallo, er det her Niall Horan?" spurgte en kvindelig stemme. "Ja, det er mig" svarede jeg, ikke helt sikker på hvorfor de ringede. "Joh nu skal de høre" begyndte hun. "Jeg er desværre nødt til at sige at Riley har været ude for et overfald." Der blev stille fra begge sider af. "Hun blev overfaldet af sin far... Men hun lever." forklarede damen mig. Jeg ånede en smule op ved tanken om at hun var okay, men tanken om hvad hendes far gjorde ved hende, gjorde mig mere end bare rasende! Jeg lagde bare på. Det vare forfærdeligt hvordan nogle mænd kunne gøre det en pige - og endnu værre var, at det var hans egen datter! Jeg havde sat mig ned i et hjørne, da nogle hænder lå på mine skulder og en stemme sagde: "Hvad er der galt, Niall?" Først der, gik det rigtigt op for mig at jeg græd.

 

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...