Da juletræet faldt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 22 dec. 2013
  • Status: Igang
Følg med i en ganske normalt kernefamilies jul, der ikke ender ud, som de havde forventet... Denne novelle er skrevet og dedikeret til min mor, Camilla. Må der aldrig ske det for hende, som udspiller sig i denne historie.

0Likes
0Kommentarer
211Visninger
AA

1. Da juletræet faldt

~~Julen er en herlig tid, hvor familier samles for at fejre Jesus fødsel. Om man så altid har det i tankerne, når pakkerne åbnes, kan man til gengæld diskutere...
Lad os nu holde os til den enlige historie, der finder sted i en ægte kernefamilies hus. Forældrene og deres to børn, en pige og en dreng, havde for længst pyntet juletræet og ventede nu bare på, at aftensmaden skulle serveres.

For en gangs skyld holdte familien jul hjemme, så der var intet med, at de skulle vente på nogen. Derfor blev maden serveret i god tid, så de rigtig kunne nyde andestegen. Den mindste, forældreparrets søn, havde dog kun øje for gaverne under det prægtige juletræ og sendte dem lange blikke. Festmåltidet blev helt glemt for en stund.

Endelig kom tiden, hvor næsten al maden var blevet spist. Mandlen fra ris a' la mande var blevet fundet, og familiens hund havde fået lidt flæskesteg og sovs i sin skål. Men ak, lillebror kunne stadig ikke åbne de fantastiske gaver, for nu skulle der danses om juletræ. Flere suk flød over hans læber, men intet hjalp det mindste - moderen krævede, at han ventede, til de havde sunget nogle salmer.
Sangbøgerne blev fundet frem, og borde og stole flyttet, så man kunne gå hele vejen uden om træet, uden alt for meget besvær.


Efter, hvad der for lillebror føltes som timer, var det tid den årlige gaveåbning. Spændt trak den unge dreng pakkerne ud, befriede dem fra grannålenes greb. Hans øjne skinnede som lysene på træet, da han fandt den første pakke, hvorpå hans eget navn var skrevet.
I sin iver efter at komme hen i sofaen med sin pakke, trådte lillebror på hundens hale. Under høj fart farerede det stakkels kræ op og løb ind under træet, i sin flugt hen til spisebordet bag det. Desværre opdagede familien alt for sent, at træet vaklede og dermed væltede.
Både mor og storesøster skreg, mens far forgæves prøvede at gribe træet. Lillebror var alt for optaget af gaven, til at ænse det mindste.
Lillebror så forskrækket op, da han hørte et brag. Til hans store sorg og forbløffelse, lå juletræet på gulvet. Guirlander, julekugler, kræmmerhus, selv stjernen! Alt lå på gulvet, spredt ud over det hele. Dette var alt for meget, til lillebror kunne klare det. Derfor begyndte han at hulke, da han inderst inde godt vidste, at det var hans skyld. Dog opdagede den resterende familie intet, der havde alt for travlt med at holde hunden væk fra det væltede træ, og indsamle løbske julekugler. Et kaos kan man roligt kalde det…

Den første, som lagde mærke til lillebrors reaktion, var storesøster. Med julestjernen i hånden, satte hun sig ved ham. Mens hun strøg sin bror over ryggen, svandt hans hulk ind til ingenting. Da fik hun en idé. Med det samme, farede storesøster op og løb ud i køkkenet. På tilbagevejen hev hun en lille stump af en gren af grantræet, som hun satte i det glas, hun bar i hånden. På toppen blev en gul papirlap klistret fast, hvorpå der var tegnet en skæv stjerne.
Forældrene lagde mærke til deres datters handling, og samlede derfor alle gaverne sammen. De blev lagt rundt omkring det lille, selvlavede træ, som fint pyntede på bordet. Lillebror så denne erstatning, og et smil dukkede frem på hans læber.


Familien fik en ganske god jul, skønt træet lå bag dem og julepynten rundt om på gulvet. Den aften lærte de, at man ikke behøver den perfekte jul, med alt der hører til. Bare man er sammen, så skal det nok gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...