When Love is Cruel

(baseret på rigtige hændelser) Dette er min historie<3....

0Likes
3Kommentarer
364Visninger
AA

5. The Perefect Moment

Han stod der og smilede så sødt så mit hjerte næsten smeltede.

Jeg rettede mig op i sengen, og Sille udvekslede et blik med ham- de smilede begge 2, og så forsvandt hun ud af døren.

Han så så dejlig ud at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Han gik over til den stol Sille havde siddet på, og så satte han sig ned overfor mig.

Han så ikke på mig til at starte med, han sad bare og kiggede ned i jorden. Jeg ville så gerne snakke med ham... men jeg kunne ikke få et ord ud af min mund- jeg anede virkelig ikke hvordan jeg skulle starte samtalen, så jeg holdt mund. Men jeg kunne simpelthen ikke holde øjnene fra ham. Jeg sad og kiggede på ham, og pludselig kiggede han også på mig- og vores blikke mødtes. Jeg kunne mærke sommerfuglene i maven, det kildrede i hele min krop bare han kiggede på mig, og det blev endnu vildere når han så smilede til mig.

Efter noget tid med stilhed, tog han chancen og begyndte at snakke til mig.

" Hvad har Sille fortalt dig?" sagde han stille og så på mig med et nervøst lidt usikkert blik.

Jeg så på ham, og prøvede at smile, og jeg fik et smil direkte tilbage.:)

"Hun sagde bare at du syntes jeg var sød" mumlede jeg og så ned på mine hænder.

Victor smilede og denne gang var det ham der ikke kunne tage blikket fra mig, han sad bare og kiggede på mig. Mit hjerte galloperede afsted, og jeg sank en klump.

Jeg rødmede, men pludselig forsvandt mit smil og jeg så på ham med alvorlige øjne.

"Hvad er der galt?" sadge han og så meget bekymret ud. Han krummede øjenbrynene og hans smil forsvandt også.

" hvad med din kæreste??... du har jo en kæreste... og så sidder du her og lægger an på mig?" sagde jeg og sank en klump til, denne gang bankede mit hjerte på en ubehagelig måde.

Victor så ned i jorden, men der kom alligevel et lille smil frem på hans læbe da han så på mig igen. " Jeg har ikke føelser for hende længere... jeg har jo føelser for dig Mila... så jeg havde tænkt mig at slå op med hende her om lidt" sagde han og smilede til mig.....

Min øjne blev store igen. HVAD?! han ville droppe sin kæreste for mig!!!

MIG! jeg var målløs!. Og han fik mig til at smile igen. Jeg nikkede bare og rødmede helt vildt

Jeg så på ham igen med store øjne. Han smilede forsigtigt. Jeg lagde en hånd på mit hjerte, og det drønede afsted, jeg tror aldrig mit hjerte har banket så hurtigt før.

" kan du virkelig godt lide mig??.. MIG?? jeg troede slet ikke du havde lagt mærke til mig... Veronica sagde at hun havde set dig kigge på hende i spisestuen.. og så troede jeg at du godt kunne lide hende!" sagde jeg og så ned.

 Victor smilede og rykkede sin stol lidt tættere på mig.

" Veronica?.. hvorfor tror du at jeg godt kan lide Veronica... hvis jeg har kigget på Veronica har det været en fejl... for jeg har i virkeligheden kigget på dig Mila... Jeg kan lide dig... kun dig!"

sagde han og da jeg så op sad han lige overfor mig og stirrede mig dybt ind i øjnene.

Igen fik han mig til at rødme. Jeg havde aldrig haft det sådan her før.

Jeg havde aldrig troet på kærlighed ved første blik, men jeg var helt sikker på at det her var hvad det var. Victor Bjørke. Jeg sagde hans navn for mig selv flere gange inde i mit hovede. Han var perkeft, og den måde jeg havde det når han var i nærheden af mig var helt vidunderlig.

Victor så på sin mobil.

"Klokken er Fem nu .. jeg må hellere gå... jeg har et break up jeg skal ha overstået" sagde han og smilede og rejste sig. Jeg fulgte ham med mine øjne. Han var virkelig smuk. Hvis ikke han var en engel, så vidste jeg ikke hvad han var, men han var ihvertfald det sødeste og smukkeste gud nogle sinde havde skabt. Han smilede da han gik over imod døren. Han skulle til at åbne den, da han pludselig så på mig med et smil.

"Må jeg ikke lige få dit nummer, så kan jeg skrive til dig:3?" sagde han.

"Ehm jo selvfølgelig<3" sagde jeg med et bredt smil og gav ham glad nummeret.

Han smilede og forsvandt ud af døren. Jeg hørte lyden af døren klikke da den lukkede. Der blev stille i rummet, og jeg så rundt i værelset. Hvad skulle jeg nu tage mig til.

Jeg kunne sove, selvom at jeg havde sovet hele dagen, jeg var egenlig ikke specielt træt- men jeg havde en dunkende hovedpine, og jeg havde hørt at søvn skulle være godt imod hovedpiner. Egenlig var jeg tørstig- så jeg rejste mig og tog mig sammen til at gå ud for at hente et glas vand på badeværelset. Men da jeg satte mine ben på gulvet og fik hevet mig fra sengen, blev jeg svimmel og jeg måtte hurtigt sætte mig ned igen. Jeg sukkede og begravede hovede i min dyne. Jeg havde intet at tage mig til. Det var døsygt at være syg.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...