When Love is Cruel

(baseret på rigtige hændelser) Dette er min historie<3....

0Likes
3Kommentarer
349Visninger
AA

4. 2 months after. (Victor)

2. måneder senere.

Vi havde nu gået på skolen i 2. måneder-

og Veronica og Jeg havde nu lært mange flere mennesker på skolen at kende.

Vi vidste hvad alle i vores klasse hed, og vi kunne alle navnene på lærene.

Jeg sad nede i opholdsstuen med Veronica og en 2. års pige Elev fra klassen.

Pludselig går hoveddøren op, og ind kom Balder og Victor. Stanken af røg fór igennem lokalet. Det var nemt at fortælle at de begge 2. lige havde været ud og ryge.

Victor og Balder kom over til os. Victor så godt ud som altid, og mit blik var kun fokuseret på ham.

jeg havde fundet ud af hvad hans kæreste hed. Hun hed Sandy, jeg havde nu aldrig snakket med hende, men hvsi Victor kunne lide hende- så var hun vel nok også meget sød.

For ar være ærlig- så havde jeg egenlig heller aldrig snakket med Victor før. Han havde aldrig kontaktet mig.. og jeg havde aldrig kontaktet ham.

Min grund var egenlig bare at jeg var alt for nervøs.

Jeg så på ham igen. Han var flot. Han sad og snakkede med 2.Års Eleven fra vores klasse.

for at være helt ærlig så lignede han ret og sagt en engel.

Veronica puffede til mig.

" Hvad er der" sagde jeg og smilede til hende. Hun rystede på hovede og grinede, og da jeg så op igen, var Victor og Balder væk.

Jeg så ikke Victor resten af dagen.. jeg så ham ikke engang til mad.

I løbet af eftermidagen blev jeg dårlig.. jeg fik det rigtig skidt, og det endte også med at jeg meldte mig syg, og måtte ligge på værelset resten af dagen.

Jeg skulle lige til at sove, da min veninde ( og Victor´s bedste veninde) Sille brasede ind af døren.

" hej pus.. hvordan har du det?" spurgte hun og satte sig på en stol overfor mig.

Jeg satte mig op i sengen og lagde hurtigt en hånd på panden da jeg kunne mærke en dulmende hovedpine der dunkede i mit hovede.

" Jeg har det bedre..- men er stadig ret syg" mumlede jeg og prøvede at smile til Sille.

Hun smilede et bredt smil og rykkede sig tættere på mig. Jeg så på Sille, og kiggede engang rundt i værelset.

"Hvorfor kigger du sådan på mig :)?" spurgte jeg og lagde mig ned igen.

Sille grinede og hev sin mobil frem.

" Okay.. nu skal du høre... Jeg er her faktisk fordi at Victor har sendt mig....Hvordan har du det med Ham?" sagde hun og så på mig med et smil.

Det gav et set i mig. Havde VICTOR skolens lækreste dreng sendt  hende herned for at snakke med mig???.

Jeg så forbavset på Sille, men kunne ikke lade være med smile.

" Hvordan jeg har det med ham??...okay for at være ærlig ikke? så syntes jeg faktisk at han er rimelig lækker!!" sagde jeg og jeg kunne mærke varmen blusse op i mine kinder.

Sille sad med det største smil på læben.

"Ej er det rigtigt??.. hvor godt!!.. for han kan faktisk rigtig godt lide dig!" Sagde Sille og smilede,

Mit hjerte hoppede lige en ekstra gang.

" undskyld hvad var det lige du sagde?? Kan Victor godt lide mig??"

spurgte jeg og gemte mit ansigt under dynen, så man kun lige kunne se mine øjne stikke frem.

Sille nikkede. " Ja han kan rigtig godt lide dig.. han har tænkt sig at slå op med sin kæreste på grund af dig... han kan slet ikke konsentrere sig når jeg snakker om dig... hvis bare jeg viser ham et billede af dig, så rødmer han helt vildt, og nu er Victor min bedste ven, og for at være ærlig så har jeg aldrig set ham reagere sådan her overfor en pige før, igår kom han brasende ind på mit værelse og det første han sagde var * Sille!! Jeg er forelsket!*... han er helt ekset med dig Mila!!" sagde hun og smilede igen.

jeg var mundlam. Jeg vil vædde med at min kæbe hang nede på jorden. Jeg vidste overhovede ikke hvad jeg skulle sige. Det eneste jeg kunne få mig selv til at sige var.

" Er det her en Joke??"

Sille smilede. " nej det er bestemt ikke...- Han har faktisk lige skrevet til mig at han gerne selv vil komme herned og fortælle dig det om lidt"

Jeg så på Sille, og jeg kunne mærke at mit hjerte hamrede afsted. Jeg overvejde et øjeblik om jeg kunne overskue det. Jeg havde aldrig snakket med en dreng før- eller det havde jeg, men jeg havde bare aldrig været specielt god til det med drenge.

Hvis jeg endelig så havde prøvet at snakke med en dreng, så havde de bare løbet skrigene væk fordi jeg sagde noget akavet.

Sille så stadig på mig, og jeg kunne se på hende at hun ventede på at jeg skulle åbne munden og sige noget. Der var så meget jeg gerne ville sige, men jeg vidste bare ikke hvordan.

Efter lidt tid brød Sille stilheden.

" som sagt vil han gerne komme herned og fortælle dig hvordan tingene står til", sagde hun og sad stille og så på mig, med sine store glas blå øjne.

Jeg sukkede og gned mine øjne. Jeg så ned af mig selv.

" Men jeg er jo klam... jeg er klam at se på- se mig lige Sille- jeg er syg, jeg sveder, mit hår er uglet, og jeg har ingen make up på ... jeg ligner seriøst en Zombie der er blevet gravet op fra de døde i 1995" sagde jeg og gemte mit hoved under dynen.

Der blev stille, og jeg kunne høre Sille små fnise.

"mmm.. hvor gammel er han?" mumlede jeg og stak hoved frem igen, så man lige kunne se mine øjne.

Sille smilede et bredt smil. " han er 17".

Jeg spilede øjnene op.

"Hvad??!! er han kun 17?? jeg troede han var ældre"" sagde jeg med et lille smil på læben , for så var der jo ingen alders forskel.- vi var lige gamle. Jeg smilede ved tanken.

 

Sille smilede igen.

"Skal jeg skrive til ham at han gerne må komme herned?" spurte Sille og prøvede at skubbe lidt til mig. Jeg satte mig brat op i sengen, og jeg kunne mærke mit hjerte hamre afsted. Det bankede så stærkt at jeg næsten troede at det ville poppe ud af  brystet på mig.

 

Jeg så på Sille- hun smilede.

"skal han komme herned?" spurgte hun forsigtig igen.

Jeg nikkede forsigtig, og Sille smilede.

"Han er en god dreng" sagde hun og rejste sig, og inden hun kunne nå at åbne døren, stod han der pludselig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...