Never watch television

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Den er kort og måske uhyggelig. Hav ikke for store forventninger.

4Likes
4Kommentarer
269Visninger
AA

3. Nintendo

Sille åbnede øjnene. Hun havde en konstant ringen for ørene og det irriterede hende. Lokalet hun befandt sig i var hvidt. Hun måtte være på hospitalet. Hun kiggede over i hjørnet af lokalet og der sad hendes nye forældre i to stole. Henrik sad og sov, mens Dalia bare kiggede ud i luften. En gang i mellem fældede hun en tåre eller to, men ellers sad hun stille. "Mor?!". "Åhh du er vågnet. Henrik hun er vågnet. Hun er vågnet." Sagde Dalia mens hun ruskede i Henrik for at få ham til vågne. Og så rejste hun sig op og løb over til Sille. "Hvordan har du det min skat. Er du okay?" Plaprede Dalia der ud af. "Ja mor" svarede Sille hende. "Gudskelov. Vi troede at vi havde mistet dig!"

Sille, der ærligtalt ikke gad at høre på Dalias snakken, lukkede bare ørene, tog fjernbetjeningen og skulle lige til at tænde fjernsynet, men huskede så sit løfte og lod være. I stedet lagde hun fjernbetjeningen tilbage. Sille måtte til at vende sig til et liv uden at se fjernsyn. Det ville blive kedeligt, men det var nødvendigt. Hun måtte finde sig en anden måde at lave tidsfordriv på. Og Pling!!!!! Der kom der lige en ide til Silles hoved. Hun kunne da bare spille på iPad, iPhone og Nintendo i stedet. Sidste nævnte var måske lidt kedeligt, men bedre end ingenting. "Mor. Må jeg ikke nok få en Nintendo?" Spurgte hun lige efter at ideen var kommet til hendes hoved. Dalia nikkede tårevæddet og lavede en fjende bevægelse med sin hånd; "Henrik min skat. Går du ikke lige ned og køber en Nintendo til Sille. Sille, hvilke slag spil vil du have til din Nintendo?" "Mario kart bros." Svarede Sille hurtigt. Det havde været hendes yngling nintendospil da hun boede hjemme hos sin rigtig mor. Da havde Nintendo været en helt ny populær ting, som iPhone var det i dag.henrik fandt en lap papir og en kuglepen frem for at skrive tvinende ned. Han havde det med at være lidt glemsom og han ville helst ikke have glemt de to ting, når han kom ned til supermarkedet. Da han havde skrevet tingene ned gik han hen til Sille, gav hende en krammer og et kys på panden og ønskede hende god bedring.

 

Da henrik kom tilbage med Nintendoen, begyndte Sille straks at spille på den. I starten gik det dårligt, men efterhånden blev hun bedre og bedre. Hun kom i tanke om snydekoder og hemmelige veje i spillet, som hun fandt da hun spillede det hjemme hos sin rigtige mor. Og efter et par timers uafbrudt spillen, nåede hun til den sidste bane i verden 8. Bowser's slot. Hun vidste godt hvilken vej hun skulle gå for at komme ind til Bowser uden at skulle gå en kæmpe omvej og pludselig stod hun foran Bowser. Hans grønne skjold med piggene på glimtede i lyset og hele hans krop rystede af vrede. Han så uhyggelig og næsten levende ud som han stod der. Han gik til angreb mod Mario og slog på ham. Sille havde det som om det var hende og ikke Mario, Bowser slog på. Bowser hoppede på Mario og Sille fik ondt i hovedet. Det var mærkeligt. Hver gang Bowser slog kunne hun mærke det. Bowser gav Mario en mavepuster og Sille kunne slet ikke få vejret. Sille anede ikke hvor den kom fra, men lige pludselig havde bowser en stor kølle i hånden. Han begyndte at slå Mario i hovedet igen og igen. Sille fik ekstremt ondt i hovedet. Bowser slog en sidste gang Mario i hovedet med sådan en kraft at at han blev slynget hen af gulvet og blev liggende. Silles syn blev sløret. Øjnene begyndte at lukke i og bene svigtede. Hun tog ængsteligt hånden hen til slukknappen og slukkede for Nintendoen. Alt blev sort og hun kunne mærke at hun faldt. Hun kunne høre da hun ramte jorden og så.... Ingenting. Ingenting. Slet ingenting. Ikke sort ikke hvidt. Ikke stille ikke larm. Bare ingenting. Som at være blind, døv, stum og lam på samme tid. Som at ikke at være til. Ingenting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...