Forbidden Love - Justin Bieber +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 7 mar. 2014
  • Status: Igang
Justin har altid været den dreng, som ikke respekterede nogen. En dreng, som ingen piger kunne modstå, uanset hvem de var. En dreng, der fik alt, hvad han vil have. En dreng, som gjorde hvad han vil, og ikke engang hans strenge, overbeskyttende, rige forældre kunne styre ham - han var uovervindelig, og sammen med hans bedste ven, Jamie, styrede de hele Beverly Hills, og sammen kunne de gøre alt. Men hvad hvis nu der skete noget mellem dem, som ødelagde alt? Hvad hvis Justin fik en stor interesse for den person som Jamie elskede over alt på jorden og beskyttede fra forkerte typer, der kun var ude efter 1 ting - hvad hvis Justin ville have Jamies søster? Det var den ene person i hele verden, som han ikke kunne få, fordi Jamie aldrig ville tillade det. Men når Justin ville have noget, så fik han det, men ville han virkelig have Jamies søster, hvis det betød, at deres venskab ville dø? Det var jo....forbudt kærlighed. (Justin er ikke kendt)

78Likes
117Kommentarer
8716Visninger
AA

13. When The Truth Comes Out

’’Hvad laver du her?’’ spurgte jeg undrende, mens jeg kiggede på den person, som jeg ikke lige havde forestillet mig at se nu. Jeg stilede mig foran ham, mens mine arme var krydset.

’’Hvad laver du her?’’ spurgte han mig forvirret, mens han lagde tryk på ’du’, og det gjorde mig kun endnu mere forvirret.

’’Jeg har samtale med den skide psykolog nu? Kl. 14:30, det er min tid, ’’ svarede jeg ham, mens jeg rystede svagt på hovedet og kiggede dumt på ham.

Han så stadig forvirret ud, og det så også ud som om, at han bare gerne ville væk herfra. Han havde det tydeligvis ikke rart med at se mig – vi havde den samme følelse. Det var underligt at se ham igen, det var en smule akavet, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle føle – had eller glæde?

’’Hun ringede til mig i morges og fortalte mig, at min tid var ændret til nu, ’’ svarede han med forvirrende og seriøse øjne, hvilket fortalte mig at han talte sandt, men også at han var i stor tvivl om, at han havde ret.

’’Du må have hørt forkert, fordi det her er min tid, ’’ lød det selvsikkert fra mig af, mens jeg lod mine arme falde ned, da jeg ikke orkede at holde dem oppe mere.

’’Jeg er ret sikker på, at hun sagde 14:30, ’’ sagde han hårdt og rejste sig op. ’’Måske har du hørt forkert, ‘’ han blev pludselig en smule aggressiv, bare fordi at jeg mente, at han tog fejl – men sådan var han jo, han vil altid have ret.

’’Jeg har den tid hver gang, så nej, det er dig som tager fejl, ’’ sagde jeg en smule hårdt, mens jeg gik tættere på ham, og pludselig stod vi kun et par få centimeter fra hinanden, mens der kom lidt had frem. ’’Og vi ved jo begge, at du er god til at tage fejl, ’’ tilføjede jeg smilende.

’’Ja, jeg tager nogen gange fejl, og jeg kan tydeligt se, at jeg tog fejl omkring vores tidligere venskab – du er en idiot!’’ kom det fra ham, mens jeg kunne se vreden stige sig meget inde i ham, og det her kunne nede galt, hvis der ikke kom en og stoppede os.

Ligesom sidst.

’’Ja vores venskab var en fejl, tro mig det er noget af det, som jeg fortryder mest i mit liv, ’’ løj jeg, mens jeg havde et skævt smil, for det vidste jeg irriterede ham gevaldigt. ’’Spild af tid, ’’ tilføjede jeg hurtigt.

’’Jeg er kun glad for, at du endelig forlod mit hjem, ’’ sagde han bestemt. ’’For det er noget, som jeg har drømt om i lang tid – at få dig ud, du var kun en byrde at have, som var umulig at slippe af med, ’’ tilføjede han kækt og smilede.

Jeg nikkede bare svagt, mens jeg smilede et smil, så han kunne se, at han ikke kunne nå ind til mig – han kunne ikke knække mig, men jeg vidste, at jeg nemt kunne knække ham.

’’Oh, jeg skulle hilse fra din søster, hun savner dig overhoved ikke, ’’ smilede jeg, og på en eller anden måde forventede jeg, at han gik amok, fordi jeg snakkede om hans søster. Jeg regnede lidt med, at han stadig ikke var kommet over det, så det var et godt og følsomt punkt. Men hans reaktion skuffede mig.

’’Det var ellers ikke hvad hun fortalte mig i går, ’’ smilede han selvsikkert, og jeg følte mig pludselig dum. Hun var hurtigt hjemme i går, og der havde hun jo nok snakket med Jamie.

’’Men du ved jo, hvor god en løgner hun er, ’’ responderede jeg hurtigt og kækt. Men heller ikke det gik ham på, han nikkede bare smilende.

Han skulle lige til at svare på det, da en dør gik op og den skide psykolog kom smilende ud. Hun kiggede på os begge, mens hun stod der smilende i dørkarmen.

’’Godt i begge er her, kom ind, ’’ sagde hun sødt til os, og det gav os begge et forvirrende blik. Havde hun planlagt det her?

Hun gik selv ind på hendes store kontor, der var ret fedt af et kontor at være. Mest fordi at hun ikke havde et almindeligt kedeligt kontor, men et afslappende kontor, der lignede en stue lidt.

Der gik lidt tid, før vi trådte ind på hendes kontor. For mit vedkommende af, var det fordi at jeg stadig var lidt forvirret over, hvad der skete.

’’Jeg troede, at du snakkede med os alene?’’ spurgte jeg, mens jeg gik over til min sædvandelige plads på sofaen, som var overfor hendes stol. Jamie gik lige bag ved mig.

’’Planen er ændret for i dag, ’’ svarede hun smilende og satte sig ned i hendes grønne sofastol og krydsede hendes ben, derefter tog hun hendes blok fra glasbordet og placeret det på hendes lår, i takt med at hun sad med hendes sorte kuglepin i hånden – klar til at skrive alt interessant ned.

Jeg satte mig ned, helt yderst i den lysegrønne sofa, mens Jamie satte sig i den anden ende af den lille sofa, da han overhoved ikke ville sidde helt tæt på mig, men have lidt afstand – det var jeg meget tilfreds med.

’’Så, hvorfor skal du snakke med os begge på samme tidspunkt?’’ spurgte Jamie pludselig, og jeg reagere desværre på hans spørgsmål, hvilket betød at jeg kiggede på ham – og mit blik fik ham til at kigge på mig.

Hun blev pludselig hel alvorlig i ansigtet, og hun rettede sin krop længere mod os, som om at hendes svar var så alvorligt, at det var yderst vigtigt, vi hørte det. Jeg havde virkelig ingen ide om, hvad hendes svar kunne være, men jeg var meget spændt på at høre det.

’’Der er 2 grunde til det, ’’ startede hun med, mens hendes alvorlige øjne kiggede skiftende på os begge. ’’1. Jeg skal overvære en samtale, hvor i snakker om jeres problemer, med hinanden, ’’ forklarede hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, hvilket fik dem til at kigge på mig. Jeg gad sku da ikke snakke om mine problemer med Jamie? ’’Og den anden ting er lidt mere alvorlig, ’’ hun kiggede meget mere alvorligt på os, som om at vi var på skideren – havde vi gjort noget forkert? ’’I skal fortælle hinanden noget, som i har fortalt mig, ’’ endte hun med at sige.

Det, som jeg sagde til hende, var fortroligt og hemmeligt, og jeg havde bestemt ikke lyst til at fortælle Jamie om det, uanset hvad det var, som hun gerne ville have, at jeg fortalte ham. Det blev mellem hende og jeg.

’’Jeg vil gerne have, i fortæller hinanden den ting, som i fortryder mest i livet, og som i gerne ville ændrer hvis i havde chancen – det som i begge har fortalt mig, skal i fortælle til hinanden, og i går ikke ud af døren, før i har gjort det, ’’.

Wait? What?! Ville hun have, at jeg skulle fortælle Jamie….Nej, det kunne jeg ikke. Han skulle ikke vide, at det var min skyld, at han blev mobbet i så lang tid. Jeg vil gerne knække ham og pisse ham af, men jeg vil ikke såre ham!

’’Du kan ikke holde os her, ’’ smilede jeg selvsikkert og var temmelig tilfreds over det, fordi jeg var sikker på det. Hun kunne ikke holde os her, ikke mod vores vilje.

’’Jo jeg kan. Så vidt jeg ved, så kunne i have endt i retten på grund af det, som i gjorde, men i valgte begge at gå til psykolog i stedet for, men hvis i nægter at gøre, som jeg beder jer om, så kan jeg nemt sørge for, at retten bliver det næste sted, hvor i skal hen, ’’ forklarede hun på en hård og ekstrem måde, som om at det var sindssygt alvorligt.

Jeg grinede bare af hende, mens jeg rystede på hovedet. Hun var så meget til grin. Hun afpressede os til at sige noget, som vi ikke ville? Det var sku ikke helt okay, men utroligt ynkeligt!

’’Justin, det her er seriøst, og jeg mener virkelig seirøst. Aldrig i mit liv har jeg hørt noget lignede, som det i har fortalt mig, ’’ forklarede hun mig. Og det var kun rettet til mig, da hendes alvorlige øjne var rettet dirket på mig.

Hvad med Jamie?

Jeg kiggede over på ham, mens jeg havde et irriteret udtryk i ansigtet. Det var altid mig, som fik skæld ud. Sådan havde det altid været!

Hvad fanden?

Han så nervøs og usikker ud. Han rystede, og det så ud til, at han var ved at knække? Det vil nu ikke undre mig, hvis han var den første, som sagde noget. Sådan havde han altid været. Men hvad havde han gjort? Jamie kunne umuligt have gjort noget, som var alvorligt?

’’Undskyld, ’’ han kiggede undskyldende på mig, mens hans nervøse udtryk vendte alt rundt i hovedet på mig. ’’Du skal vide, at det ikke var med vilje – eller det var det, men jeg fortryder det så meget, ’’ forklarede han nervøst.

’’Hvad fuck snakker du om?’’ spurgte jeg undrende og prøvede at forstå hans nervøse træk. Han var sku helt væk, og han sagde undskyld til mig? Han havde aldrig gjort noget imod mig! Ellers ville jeg da vide det.

’’Kan du huske, for 3 år siden, da nogen anbragte stoffer i din drink og gav dig gratis stoffer til en fest?’’ spurgte han mig, men det var tydeligvis et retorisk spørgsmål, fordi han vidste udmærket godt, at jeg aldrig ville glemme det. Det var jo det værste, som var sket.

Det var derfor, at jeg blev en fucking misbruger. Fordi en idiot havde narret mig til at drikke en drink med stoffer i, og så havde en anden person givet mig gratis stoffer? Det var sku da ikke normalt. Man gav ikke stoffer ud, og man gav dem ikke bare til hvem som helst.

’’Selvfølgelig husker jeg det, ’’ svarede jeg dumt og grinende lidt, men det var ikke et glædedigt grin, men mere forvirrende et.

’’Det var mig, ’’ mumlede han blot og kiggede ned i sofaen, mens han forventede et anfald fra mig af – han forventede sikkert, at jeg gik amok.

Men jeg forstod det ikke.

’’Hvad?’’ spurgte jeg med et løftet øjebryn. Jeg var faktisk ikke sikker på, om jeg hørte rigtigt.

’’Du var provokerende Justin. Du behandlede alle som skidt, og du var led og modbydelig, og jeg ville bare have dig til at slappe dig af. Jeg anbragte stofferne i din drink, og jeg gav dig stofferne til festen, ’’ forklarede han, og hans forklaring tog helt pusten fra mig. ’’Jeg fortryder det så ufatteligt meget, fordi jeg ved, at det ødelagde dit liv, men…’’, han stoppede, og jeg måtte indrømme, at jeg næsten kunne tilgive ham, fordi det var tydeligt, at han fortrød det meget.

Aldrig havde jeg set en person, som fortrød det så meget. Jeg fik næsten ondt af ham, fordi han så så trist ud.

’’Så min bedste ven gjorde mig til en misbruger, ’’ sagde jeg lidt til mig selv, mens jeg kiggede ud af det store vindue, som havde udsigt til byens kæmpe bygninger. Jeg nikkede svagt og bed mig blidt i underlæben, mens jeg tænkte lidt over det.

I al den tid, hvor mit liv brød sammen, havde jeg gået rundt med den person, som var skyld i det. Det ødelagde alt i mit liv.

’’Hvordan har du det med det?’’ spurgte psykologen, der sad med et medfølende blik. Hun var klar til at skrive ned, hvad jeg følte, så hun kunne bearbejde med mig og min udvikle derhjemme.

Jeg rystede svagt på hovedet, mens jeg kunne mærke noget, som var meget ukendt for mig. Noget som jeg ikke havde gjort i lang tid, noget som jeg ikke gjorde. Men jeg kunne ikke kontrollere det. Det kom bare.

Jeg græd.

’’Jeg ved det sku ikke, ’’ mumlede jeg og tørrede de lorte tårer væk fra mine kinder. ’’Dårligt? Måske. Jeg ved ikke, ’’min stemme var hæs.

Jeg rystede på hovedet og kiggede hende direkte ind i øjnene, mens hun sad med sine medfølende øjne. ’’Jeg havde måske ikke lige forventet, at min tidligere bedste ven kunne gøre sådan noget – det ødelagde sku mit liv og gjorde det til noget lort, ’’ endte jeg med at sige.

Hun gav mig en serviet til tårerne, og jeg tog straks imod den og tørrede mine våde kinder. Forbandede følelser. Hvorfor skulle det også røre mig så meget? Det burde det jo ikke, jeg var jo kommet over det?

Jamie sagde ikke noget. Men det var også forståeligt, hvad skulle han sige? Jeg græd, det ville få folks læber til at klistre sammen af undring og forvirring.  Jeg trak vejret dybt ind og fik kontrollen over mig selv igen.

’’Nu når Jamie har fortalt, hvad han fortryder mest, så er det din tur, fortæl ham sandheden, ’’ lød det fra psykologen, der syntes, at Jamie fortjente at vide sandheden.

Jeg skulle lige finde mig selv igen, fordi jeg var stadig helt væk. Jeg var ikke mig selv lige nu, og det føltes så underligt. Men nu vidste jeg da, at Jamies ting var stor, og det var min jo også. Men hvordan mon han vil reagere?

’’Jeg ville også gerne undskylde, ’’ jeg kiggede over på Jamie, der så medfølende på mig. Han havde aldrig set mig græde, han troede, det var umuligt – men jeg var jo menneske. ’’Det er min skyld, at du blev mobbet i high school, ’’ fortalte jeg ham, mens jeg prøvede at have et fast blik.

Han fik rynker i sin pande, og hans medfølende øjne blev pludselig forvirrende, men også triste. Og det fik min mave til at gøre ondt. Jeg havde lovet mig selv, at jeg aldrig ville fortælle ham det, og se så her, jeg fortalte ham det.

’’Hvad mener du?’’ spurgte han trist, mens han stemme var en smule hæs. Jeg tog mig sammen, fordi han skulle vide det på den rigtige måde, og jeg skulle ikke bryde sammen nu.

’’De første 2 år i high school, var du den populæreste, og alle kendte dit navn, og alle elskede dig, og jeg gætter bare på, at det gjorde mig meget jaloux, ’’ startede jeg ud.

Jeg kunne se på ham, at han ikke anede, hvad jeg snakkede om. Han havde glemt den tid, hvor han var populær, fordi den tid, hvor han blev mobbet, fyldte alt for meget. ’’Så jeg startede rygter, der udviklede sig til mobning, ’’ endte jeg med at sige.

Han svarede han. Han havde ingen speciel reaktion på det. Han var hel stille, mens han bare stirrede på mig med et tomt blik, der skræmt mig en smule. Han var såret, det kunne jeg dog se, fordi han var helt chokeret over det.

’’Og så da der var gået et stykke tid, hvor jeg havde overtaget din plads i skolen, prøvede jeg at få dig tilbage, fordi jeg savnede dig, og jeg havde tænkt mig at fortælle dig sandheden, men jeg kunne ikke – så jeg log vær’ og holdte det som en hemmelighed, ’’ forklarede jeg ham. Jeg ville gerne forsvare mig selv, fordi jeg følte, at han hadede mig som pesten lige nu.

Han måtte have den samme følelse, som jeg havde. At tænke på, at man havde været bedste venner med den person, som ødelagde ens liv. Utroligt.

’’Ved du godt, at jeg havde lukket mig ind på mit værelse i 2 måneder. Jeg snakkede ikke med nogen, jeg spiste næsten ingenting, jeg var utrolig asocial, og det var farligt. Jeg sad bare på computeren og læste de forfærdelige ting, som folk skrev til mig. Ting, som var meget personlige, og ting som jeg kun fortalte dig og Crystal, fordi jeg stolede på jer så meget, ’’ sagde han med en rolig stemme, som fik mig til at tænke over det hele.

’’Ja jeg ved det godt, ’’ sukkede jeg og kiggede undskyldende på ham. ’’Vi har skuffet hinanden, og det ser ud til, at vi aldrig rigtigt har stolet på hinanden, ’’ lød det fra mig af, mens jeg trak på skulderne.

’’Hvordan har du det med det, som Justin sagde?’’ spurgte hun Jamie, der stadig sad hel stiv og stirrede på mig, og jeg kunne virkelig ikke lide det blik, da det gav mig dårlig samvittighed.

’’Skide dårligt. Jeg vidste ikke, at venner gjorde sådan mod hinanden, ’’ forklarede han med et surt blik. Så fik han pludselig en reaktion, den som jeg hade ventet på, og den som jeg havde fortjent at se.  

’’Og jeg vidste ikke, at venner gav hinanden stoffer, mens den anden ikke var klar over det, så vi overraskede vist hinanden, ’’ kom det ud af mine læber.

Der blev pludselig helt stille mellem os. Og det føltes underligt, da vi lige havde fortalt kæmpe hemmeligheder for hinanden.

’’Ja, vi overraskede hinanden, og jeg som troede, at der ikke kom flere overraskelse fra dig af, ’’ lød det fra Jamie, der var så sur, at han rettede sin øjne på et maleri, som han tvang sig selv til at kigge på, i stedet for at kigge på mig – jeg kiggede selv et andet sted hen, så jeg ikke skulle kigge på ham.

Jeg vil gerne væk herfra. Der kom en dårlig stemning.

’’I må gerne gå, hvis i har lyst – nu har i nemlig sagt det, som jeg ville have jer til, ’’ sagde psykologen roligt til os, mens hun sad der, som hun altid gjorde.

Jeg sad og stirrede ud af vinduet, mens jeg fokuserede på bygningen overfor, som var et hotel. Det var uroligt flot, og jeg vidste også, at det var pisse dyrt. Det var det hotel, som Crystal og jeg havde boet på, da vores forhold var hemmeligt. Det var et utroligt hyggeligt hotel, og det bragte en masse minder frem.

Jeg ville have gået, hvis Jamie ikke have rejst sig op. Jeg kunne ikke helt forstå, hvorfor vi skulle sige disse ting til hinanden, da det ikke ville hjælpe overhoved. Men hun var jo psykologen, så hun vidste det jo bedst. Hvem ved? Måske hjalp det faktisk. Vi fik fortalt vores dybe hemmeligheder og fik fjernet en byrde fra vors hjerte.

’’Oh, det er faktisk en ting, som jeg gerne ville sige, ’’ lød det fra Jamie, da han stod ved døren og skulle lige til at smutte.

’’Du er velkommen til at sige det, ’’ sagde hun smilende og ventede spændt på Jamie, ligesom jeg gjorde. Han kiggede koldt og ligegyldigt på mig, så jeg havde en stor fornemmelse på, at det var til mig.

’’Du stoler på Crystal ikke?’’ spurgte han mig, og det spørgsmål kom faktisk en smule bag på mig, da jeg ikke lige havde regnet med, at han ville snakke om sin søster.

’’Jo, selvfølgelig, ’’ svarede jeg ham med et smil, mens jeg ventede på hans pointe.

Han grinende, som om at det var tåbeligt, at jeg stolede på hende. Men det var det jo ikke? Hun var en af de få mennesker, som jeg stolede meget på.

’’Det burde du sku ikke, ’’ sagde han så, mens han havde vindersmilet fremme på hans ansigt. Jeg forstod ikke helt, hvad han ville have ud af det.

’’Hvorfor ikke?’’ spurgte jeg ham med et irriteret blik. Jeg gad faktisk ikke hans lege, han ville sikkert stadig gerne prøve at skille os ad, men der var intet som han kunne gøre.

’’Har hun fortalt dig om Mick?’’ spurgte han mig. Jeg rystede på hovedet, mens jeg havde forvirrende øjne. ’’Well, de havde sex til hans fest, så måske skulle du tænke lidt over, om du virkelig stoler på hende, ’’ efter at have sagt de ord, åbnede han døren og gik smilende ud af den, mens han efterlod mig dermed et chokerende udtryk.

Hvad mente han? Crystal havde da ikke haft sex med Mick? Det kunne ikke passe. Det kunne det fandme ikke. Han løj, det gjorde han!

Jeg rejste mig straks op og løb efter ham, fordi han havde ikke ret. Det havde han bare ikke.

’’Hey, hvad fuck mener du?’’ råbte jeg efter ham. Han stoppede med det samme og vendte sig om, og det gav mig lejlighed til at gå over til ham og stå face to face med ham.

’’Jeg er ked af det, dude, ’’ sagde han medfølende, og det lignede faktisk, at han var ked af det. ’’Men min søster havde sex med din fjende, ’’ lød det fra ham, mens han trak på skulderne. ’’Han fortalte mig det selv, og det var grunden til, at jeg ikke hang ud med ham i et stykke tid, fordi jeg var sur på ham. Men jeg tilgav ham, fordi han havde mod til at fortælle mig sandheden, og jeg skulle ikke selv finde ud af det, ’’ tilføjede han bestemt.

’’Du lyver, ’’ sagde jeg bestemt og kiggede ham dybt inde i øjnene. Jeg kunne altid se, om han løj eller ej. Men jeg var bange for, at han ikke løj denne gang. Der var ingen tegn på, at han løj.

’’Nej, desværre, ’’ mumlede han blot. ’’Men du kan jo bare gå til den næste, som du plejer. Bare denne gang, vil jeg ikke være der til at høre om det, ’’ sagde han bestemt, og efter at have sagt det vendte han sig om og forlod mig.

Jeg stod tilbage på gangen og kiggede efter ham, mens jeg tænkte over hans ord. Jeg kunne ikke fatte det. Hvorfor havde Crystal ikke sagt noget til mig?

Hvad skete der?

Jeg følte mig fortabt. Forvirret. Misbrugt. Trist. Såret. Kun negative og dårlige følelser, som jeg ikke forstod.

Havde Crystal haft sex med….Mick?

 

¤ ¤ ¤

Wow, altså wow. Nu kender de begge hinandens dybe hemmeligheder, men nu kender Justin 2, og det ødelægger ham lidt. Det knuser faktisk hans hjerte, og hvem ved, måske vil det være enden på forholdet? Det må i jo læse jer frem til. Kan Crystal redde sig ud af det? Vil Justin tilgive hende? Opsøger Justin Mick for at tage hævn?

Oh.

Så, jeg har et spørgsmål. Er der noget, som i gerne vil have, at der sker? Måske håber i på, at der sker et eller andet? Bare skriv det, så kan det være, at jeg bruger det.

Husk at like den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...