Forbidden Love - Justin Bieber +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 7 mar. 2014
  • Status: Igang
Justin har altid været den dreng, som ikke respekterede nogen. En dreng, som ingen piger kunne modstå, uanset hvem de var. En dreng, der fik alt, hvad han vil have. En dreng, som gjorde hvad han vil, og ikke engang hans strenge, overbeskyttende, rige forældre kunne styre ham - han var uovervindelig, og sammen med hans bedste ven, Jamie, styrede de hele Beverly Hills, og sammen kunne de gøre alt. Men hvad hvis nu der skete noget mellem dem, som ødelagde alt? Hvad hvis Justin fik en stor interesse for den person som Jamie elskede over alt på jorden og beskyttede fra forkerte typer, der kun var ude efter 1 ting - hvad hvis Justin ville have Jamies søster? Det var den ene person i hele verden, som han ikke kunne få, fordi Jamie aldrig ville tillade det. Men når Justin ville have noget, så fik han det, men ville han virkelig have Jamies søster, hvis det betød, at deres venskab ville dø? Det var jo....forbudt kærlighed. (Justin er ikke kendt)

78Likes
117Kommentarer
8743Visninger
AA

12. Everything Is Different


''Har du overvejet at få dit eget sted?'' spurgte jeg Justin, mens jeg lå under hans dyne, helt nøgen.  

Justin stod ved hans vindue, med en smøg i hånden og bar overkrop. Han kunne godt lide at få en smøg, efter vi havde haft sex. 

Men problemet var, at hans forældre ikke måtte se, at han røg. Han røg derfor ved et vindue, så luften røg ud i naturen, og hans forældre kom næsten aldrig ind på hans værelse, når de vidste, at jeg var der.

De vidste jo, hvad vi for det meste lavede, når jeg var her.

Han kiggede smilende på mig, mens der kom røg ud af hans læber. Og på en eller anden måde, fandt jeg det sexede, at han røg. Det så ret bad boy agtig ud.

’’Jeg starter på college om 2 uger, så der er ikke rigtig en grund til, at jeg flytter nu, vel?’’ svarede han på en lidt flabet måde, der fik mig til at se dum ud.

’’Nej, det kan jeg godt se, ’’ sukkede jeg, mens jeg inderligt håbede på et sødt smil fra ham af, men der kom intet – han havde et selvsikker ansigtsudtryk, der var pisse irriterende, fordi det lignede, at han var ligeglad med alt lige pt.

Der var sket et eller andet med Justin, ligesom der var sket et eller andet med Jamie. Jeg kunne nemt se det på dem. Det var så tydeligt, at de begge havde ændret sig gevaldigt. Efter de blev udskrevet fra hospitalet, havde de været anderledes, og det var ikke altid på den gode måde.  

Justin var blevet meget mere flabet og bad boy agtig. Han snakkede til sine forældre, som om at de var slaver for ham, han røg mere, han drak mere, han behandlede mig nogle gange som en prostituerede, og andre gange behandlede han mig med respekt – det var forskelligt.

Når Justin havde været sammen med hans nye venner, behandlede han mig som om, at jeg bare var et legetøj, der ikke behøvede noget respekt eller omsorg, men bare skulle kneppes og tilfredsstille ham – de gav ham en dårlig indflydelse, og det hadede jeg. Men når vi havde været sammen hele dagen, behandlede han mig som en prinsesse.

Han kom hjem sent i nat, efter han havde været ude med sine nye venner i byen, selvom jeg havde sagt til ham, at han ikke skulle, fordi vi havde aftalt at se film og hygge.

Nå men..

Han luftede af hash og sprut, og det var helt forfærdeligt. Jeg fortalte ham selvfølgelig, at han ikke burde ryge hash, men han sagde bare, at jeg skulle holde min kæft – han var fuld, og han anede ikke, hvad han sagde – derved mente han heller ikke, at jeg skulle holde kæft som sådan. Han var bare træt og påvirket – det var i hvert fald det, som jeg bildte mig selv ind hver evig eneste gang.

Derefter havde vi sex. Ja, Justin var sur og påvirket, og jeg var træt og irriteret, men alligevel havde vi sex. Og det var godt. Jeg måtte indrømme, at jeg elskede sexen, når Justin var påvirket. Det var vildere og bedre.

Men det var tydeligt, at han havde ændret sig. Han manglede Jamie. De lavede godt nok ballade samme, men det var drengestreger, det som Justin lavede nu, var både ulovligt og dumt. Han drak sig skide fuld og røg hash, mens han hang ud med forkerte typer og hjalp dem med at få fat i de ulovlige varer.

Jamie var aldrig hjemme. Jeg anede ikke, hvad han lavede, men jeg var bange for, at han lavede en masse forkerte ting. Han havde også fundet nye venner, en af dem var Mick, som jeg havde haft sex med – hvilket jeg stadig ikke havde fortalt Justin, ups – de andre venner, som han havde fået, lignede nogle forkerte typer, som han ikke burde rende sammen med. Ligesom de venner, som Justin havde. Måske var Justins venner bare en smule slemmere, men de venner Jamie havde, var også ret slemme.

De manglede hinanden.

Jeg forstod ikke, hvorfor de ikke hang ud mere. De smilede til hinanden, da de sagde farvel på hospitalet, og Justin havde fortalt mig, at de var blevet gode venner igen. Men hvorfor var de så sådan? Intet var som det plejede. Alt var forkert.

Justin slukkede sin smøg og smed den ud af vinduet, og så gik han over til mig, mens han bed sig i læben, og det betød kun 1 ting – han var liderlig. Jeg gad ham ikke lige nu, ikke når han lige havde røget, for han luftede af røg. Det var så klamt.

Jeg fik jo smagen af røg ind i min mund, og det var ulækkert. Jeg havde røget en gang, men det var så også sidste gang, fordi jeg fik det skide dårligt kort tid efter, og siden der havde jeg aldrig røget igen.

’’Så, hvordan gik det hos psykologen?’’ spurgte jeg, så jeg slap for, at han kyssede mig. Jeg ville ikke have luften af røg ind i min mund, det var for ulækkert.

Det hjalp heldigvis. Men det så ikke ud til, at det gjorde Justin speciel glad.

’’Åhh den bitch, ’’ sukkede han højlydt. ’’Hun er en kælling, der bare vil grave sig dybt ind og finde mine følelser frem. Hun er forfærdelig, ’’ svarede han og kiggede direkte ind i mine brune øjne.

’’Hjælper hun så ikke?’’ spurgte jeg undrende og gled mine fingre igennem hans hår, mens jeg smilede et sødt smil.

’’Lidt, måske, ’’ mumlede han blot. ’’Men jeg har da fundet ud af, at din bror snakker om mig, når han er der, ’’ fik han sagt, mens han så ret skuffet og mopset ud.

’’Snakker han om dig?’’ spurgte jeg interesseret. Hvis Jamie snakkede om Justin, så måtte det vel betyde, at han savnede ham og havde problemer. Man snakkede jo om sine problemer, når man var til psykolog, og derved måtte Jamie havde problemer med Justin, hvilket måtte betyde at han tænkte på ham – det var da et godt tegn.

’’Ja, men det er kun sladder. Han sladre til hende, så han kan være sikker på, at vi har noget at snakke om, når jeg kommer. Den idiot, ’’ svarede han surt og lagde sig om på ryggen, mens han så ret frustreret ud.

Nå, okay, det var måske ikke så godt.

’’Tror du, i nogensinde bliver venner igen?’’ spurgte jeg ham seriøst. Der var virkelig ikke andet, som jeg ville, end at have dem til at blive venner igen.

For fanden. De havde været bedste venner siden forever, og nu var de som fremmede. Det kunne de altså ikke tillade sig. De skulle blive gamle sammen, og Jamie skulle helt sikkert være Justins forlover til vores bryllup – det kunne være så fedt. Jeg kunne lige forestille mig det.

Men det hjalp jo ikke, at de ikke snakkede sammen.

’’For at være ærlig, så nej, ’’ svarede han helt ærligt. ’’Jamie og jeg er bare gledet fra hinanden, og måske var det for tide. Man siger jo, at ens barndomsvenner forsvinder på et tidspunkt, og jeg ser ham faktisk ikke som min bedste ven mere, ’’ endte han med at sige.

Jeg sukkede. Han havde på en måde ret. Alle de venner, som jeg havde fra min barndom, var for længst væk.

’’Men jeg er glad for, at jeg fik bevidst ham forkert, ’’ sagde han stolt og smilede til mig. Jeg kiggede forundrende på ham, da jeg ikke helt kunne finde ud af, hvad han hentydede til. ’’At jeg kunne holde en kæreste, og at jeg kunne nøjes med 1 pige. Han tog fejl ’’.

Ja, det havde Jamie også været forvirret over.

Han kom tit ind til mig, derhjemme, og spurte om Justin og jeg stadig var sammen, og da jeg forklarede ham, at vi stadig var sammen og elskede hinanden højt, nikkede han overraskende og forlod mit værelse – han skulle sikre sig, at vi stadig var sammen.

Han troede virkelig ikke på, at Justin og jeg kunne holde det forhold, og det pinte ham, at se det fortsatte. Hvad mon han ville sige, den dag vi vil gifte os?

Jeg kunne godt se mig gifte mig med Justin. Vi var perfekte sammen. Mig i en perfekt hvid kjole, og Justin i fint jakkesæt. Det skulle være et stort og fornemt bryllup, som skulle stå i avisen, så alle ville vide at jeg giftede mig med Justin.

’’Jeg savner at hænge ud med ham, ’’ kom det pludselig fra Justin, ud af det blå. ’’Jeg savner at lave de sjove ting med ham. Han er den bedste ven, som jeg nogensinde har haft, og det er svært ikke at have ham ved min side, ’’ forklarede han.

Det overraskede mig en smule, at han begyndte at sige det. Det kom bare lige pludselig, mens jeg tænkte på vores fremtidlige bryllup.

Han så meget deprimeret ud, og det lignede virkelig, at han tænke dybt over det, som han lige sagde. Jeg ville gerne sige noget, men jeg havde ikke ord til det. Jeg havde prøvet at banke fornuft ind i hovedet på ham, men det hjalp aldrig, så hvorfor skulle det nu?

’’Jeg smutter i bad, ’’ kom det fra ham af, efter han var kommet tilbage til den virkelige verden. Jeg havde virkelig ondt af ham, at han savnede Jamie så meget.

Justin rejste sig op og smuttede ud på hans eget private badeværelse, hvor han derefter tændte vandet.

Jeg lå bare der i sengen og tænkte på, hvad jeg kunne gøre? Var der virkelig ikke noget, som jeg kunne gøre. Bare et eller andet.

Jeg ville så gerne have, at de blev bedste venner igen, men jeg var bange for, at de aldrig ville blive de venner, som de var før. Hænge ud hver dag, sove sammen hver dag. For fanden de skulle være roomates på college, men det sker nok ikke nu. Åh, de ville have været de perfekte roomates.

Men nu var det ødelagt, fordi der ikke var en chance for dem.

Jeg var trods alt den, som kunne vurdere det bedste, da jeg sad fast i midten af dem begge, derved havde jeg en perfekt synsvinkel.

Åh. What to do?

 


 

’’Havde du en svær tid i high school?’’ spurgte den søde dame, der sad med krydsede ben overfor mig, mens hun havde en blok på hendes lår og skrev alt ned, hvad jeg sagde.

Hun havde sådan en dejlig og behagelig stemme, og det var virkelig rart at snakke med hende. For tiden følte jeg, at hun var den eneste, som jeg kunne tale med.

Før snakkede jeg med Justin, men vi var ikke rigtig på talefod nu. Og så snakkede jeg også normalt med Crystal, men hun var hele tiden sammen med Justin, og når hun ikke var, så var hun sammen med Juliet.

Det var en svær tid, så det var meget rart, at jeg kunne tale med denne psykolog.

’’Lidt, eller…. jeg blev mobbet en del, ’’ svarede jeg på hendes spørgsmål, som kom en del bag på mig. Vi snakkede om mine forældre før, og hvordan jeg havde med dem. Jeg fortalte hende, at jeg havde blandede følelse omkring dem.

De forsømte mig meget, fordi de begge havde en karriere, som de skulle passe. Og det var først, da jeg vågnede op fra min koma, at jeg opdagede, at de rent faktisk elskede mig – det tvivlede jeg på før.

Men så begyndte hun pludselig at snakke om min tid i high school, og jeg syntes, at det var et enormt emneskifte.

’’Og har det en stor påvirkning på dit liv nu?’’ spurgte hun medfølende. Det med min tid i high school, var faktisk noget, som jeg gerne ville slippe for at tale om, da det ikke var en speciel rar tid – men det var vel nødvendigt.

’’Lidt. Jeg mistede en del af min selvsikkerhed, og jeg er stadig ikke kommet mig helt over det, ’’ mumlede jeg blot og kiggede trist på hende. Jeg hadede at snakke om det.

Justin havde tit prøvet at snakke med mig om det, men jeg smilede bare og sagde, at der ikke var noget at snakke om. Og det troede han på. Selvfølgelig gjorde han det, han havde altid haft en stor tillid til mig – vi stolede faktisk begge på hinanden, men det var jo dengang.

’’Ja, det kan jeg godt forstå, det måtte have været hårdt, ’’ lød det fra hende, mens hun skrev mine ord ned på hendes papir.

’’Jeg kan tydelig huske alt, hvad de gjorde og sagde, ’’ jeg så tænkende ud i luften og mindede tilbage til den tid, hvor mit liv brød sammen. ’’Folk, som jeg aldrig havde snakket eller lagt mærke til, mobbede mig med nogle personlige ting, som jeg kun havde sagt til Crystal og Justin, ’’ mumlede jeg og sukkede.

Jeg kunne stadig ikke forstå, hvordan det kom ud. Og så fra sådan nogen mennesker, som jeg overhoved ikke snakkede med. Det var så underligt. Pludselig kom der en flok piger, som jeg aldrig havde snakket eller lagt mærke til, og de sagde nogen ting, som gjorde at jeg måtte løbe hjem i en fart – så alvorligt og pinligt var det nemlig.

’’Hvis du ikke vil snakke om det, så kan vi godt springe det over, ’’ lød det smilende og meget sikkert fra hende af, men jeg rystede på hovedet, fordi pludselig ville jeg gerne ud med det – min indre smerte.

’’Jeg ved ikke, om du kan forestille dig at være bange for at gå i skole, ’’ jeg skulle presse hårdt for at tårerne ikke kom frem, fordi lige pludselig stod de i kø. ’’Jeg kan næsten ikke huske det liv, som jeg havde før, men jeg har hørt, at det var godt – så derfor forstår jeg ikke, hvordan det kunne ændrer sig fra den ene dag til den anden, ’’.

Jeg rystede svagt på hovedet, mens jeg prøvede at tage mig sammen.

’’Jeg løj om at jeg var syg overfor mine forældre, og de log mig være hjemme, fordi de alligevel havde travlt med deres arbejdet. Og det fik mig til at føle, at de ikke holdte af mig, fordi de fleste forældre aldrig ville lade deres barn være hjemme i en hel måned, når de tydeligvis kunne se, at deres barn havde det udmærket, ’’ jeg blev pludselig sur, og jeg var tæt på at få et raserianfald, men jeg måtte prøve at styre mig, fordi de anfald var alvorlige og voldsomme – det var sådan et anfald jeg fik, da jeg sloges med Justin.

Hun skrev ned, og jeg kunne tydelig se på hende, at hun var en smule overraskede over det, som jeg sagde.

’’Pludselig begyndte de at kontakte mig over nettet, og det gav en stor smerte i min mave. De ting, som de skrev, fik mig til at synke lavere ned, og jeg blev mere og mere deprimeret, og pludselig var jeg kun inde på mit værelse, og jeg snakkede ikke med nogen i 2 måneder, ’’ forklarede jeg, og det føltes underligt, fordi jeg ikke havde tænkt på den tid i virkelig lang tid.

’’Hvem reddede dig?’’ spurgte hun, mens hun havde det medfølende blik, som hun havde haft under hele samtalen.

’’Justin, ’’ svarede jeg med et stort smil. ’’Han reddede mig. Han hentede mig pludselig en morgen og tvang mig til at tage i skole, efter meget overtagelse tog jeg med, og jeg havde det rart, fordi Justin passede på mig. Og han var blevet en af de populæreste drenge på skolen, så alle respekterede ham, ’’ endte jeg med at sige med det største smil.

Jeg savnede Justin. Rigtig meget!

’’Så, holdt det bare op, bare sådan?’’ spurgte hun undrende, i takt med at hun lagde kuglepinen ned på blokken og kiggede interesseret på mig.

’’Ja, det var vildt underligt, ’’ svarede jeg med et overraskende udtryk. ’’Folk snakkede med mig, der var måske stadig lidt bagtaleri omkring mig, men ellers var folk holdt op. Justin var min eneste ven i starten, så blev jeg venner med Mick, og de var de eneste venner, som jeg havde – Justin og Mick var på en måde bedste venner, mens jeg var væk, ’’ forklarede jeg.

Jeg kunne stadig ikke helt fatte, hvad det var, som skete med dem. Eller jeg vidste det godt, men jeg syntes ikke helt, at det var en ordentlig grund til, at de holdte op med at være venner.

Mick var skyld i, at Justin fik et par eftersidninger, og han stjal Justins pige, men de var sindssyge uvenner på det tidspunkt, så det var kun hævn, og Justin elskede jo heller ikke den pige, han havde hende bare for at have hende – så det med at Mick stjal hende, var ikke en stor smerte for Justin, det irriterede ham bare.

Min pointe var, at de gik for langt, og de lærte ikke at tilgive hinanden, hvilket var ærgerligt, fordi de var ret gode venner- ligesom Justin og jeg var.

Men der var ingen chance for, at Justin og jeg kunne blive venner igen. Jeg var ikke sur over det med Crystal og ham, det havde jeg kommet over, også selvom jeg syntes, at det var underligt. Men det var mere det, at han forsømte og ignorerede mig, som om at jeg var ingenting – det sårede mig.

Og derudfra vidste jeg, at han ikke ville være min ven mere. Også selvom jeg virkelig regnede med ham, da vi forlod hospitalet. Vi havde begge været tætte på døden, på grund af os selv, så jeg regnede lidt med, at vi ikke endte vores venskab, men på en måde gjorde det stærkere – men der tog jeg grueligt fejl.

Vi havde begge fået nye venner. Og vi havde begge kommet videre – på en eller anden måde.

’’Hvordan har du det med, at Justin og din søster stadig er sammen, selvom du forbød det?’’ spurgte hun meget seriøst, og det så ud til, at det var det vigtigste spørgsmål i vores samtale.

’’I starten hadede jeg Justin for det, det var jo derfor, at vi kom op at slås. Men nu har jeg accepterede det, fordi jeg har fundet ud af, at jeg tog fejl – de er forelskede, ’’ svarede jeg helt ærligt med et lille smil.

Hun skrev det ned.

Af en eller anden grund, så ville jeg ønske, at jeg kunne se dem være sammen. Se deres kærlighed udvikle sig, for jeg havde ikke set dem med mine egne øjne. Jeg kunne lige forestille mig, at deres kærlighed var perfekt, og at de elskede og respekterede hinanden hele tiden.

Da jeg var mindre, ønskede jeg faktisk at de blev kæreste, fordi så vil Justin og jeg nærmest være i familie og derved tættere. Og nu når de var kæreste, blev vi overhoved ikke tættere, men det modsatte.

’’Sidste spørgsmål, ’’ hun kiggede op på mig med et lille smil. ’’Hvis du kunne ændrer noget i dit liv, som vil forandrer en masse, hvad vil det så være?’’.

Svært spørgsmål.

’’Det var svært, ’’ grinede jeg og prøvede at virke alvorlig. ’’Hmm, måske at jeg også forsømte mine forældre, ligesom de forsømte mig. De arbejdede altid, da jeg var mindre, og jeg havde en chance for at tage med dem på arbejde, så jeg kunne være sammen med dem, men jeg gad ikke. Og i de sidste par år, har mine forældre planlagt en rejse for familien, men jeg har altid fundet en vej ud fra det, fordi jeg ikke gad – og jeg regner lidt med, at mine forældre ikke tror, at jeg elsker eller værdsætter dem så meget, ’’ endte jeg med.

Hun skulle lige til at svare, men så kom jeg i forvejen.

’’Eller dengang hvor Justin og jeg tog til New York, uden at mine forældre vidste noget om det, og vi brugte en masse penge på mit kort (som var knyttet til mine forældres bankkonto) og jeg mener en masse penge, virkelig mange, og da jeg kom hjem, havde mine forældre opdagede det for længst, fordi vi havde brugt så mange penge, at banken havde ringet til min far og spurgt, om han vidste noget om dette – det gjorde så, at mine forældre mistede deres tillid til mig, ’’.

Jeg tænkte over en anden en. En som virkelig kunne ændre alt. Hmm, hvad havde jeg gjort, som kunne ændre noget stort?

’’Nej, jeg har en, som jeg gerne ville ændre, ’’ mit blik blev pludselig skyldig, og jeg fik pludselig en dårlig fornemmelse i maven. Jeg skulle til at sige noget, som jeg aldrig havde sagt til nogen, noget som virkelig var en stor byrde for mig. Men jeg havde altid prøvet at glemme den lidt væk. ’’Jeg ville ønske, at jeg ikke var skyld i, at Justin blev en misbruger for 3 år siden, ’’ sukkede jeg og forventede et skuffet og overraskende udtryk fra hende – og det fik jeg.

’’Undskyld, hvad?’’ ligesom jeg havde forventet, så var hun forvirret. Hvem skulle have troet, at jeg var skyld i det. Mig?

Jeg begyndte at ryste lidt, og jeg kunne mærke sveden brede sig til min hånd, mens mit hjerte hamrede hurtigere.

’’Justin havde været min bedste ven siden....altid, og når man er sammen hele tiden, ligesom vi var, bliver man let irriteret, og han provokerede mig grusomt, så grusomt at jeg nogen gange kunne slå ham, ’’ indrømmede jeg.

Jeg måtte også lige indrømme, at jeg nød en lille bitte smule at tæske løs på Justin den dag, hvor vi endte i en slåskamp.

’’Den måde han behandlede piger på, og den måde han snakkede om den på, som om at de var ingenting, irriterede mig meget. Og den måde, som han bare grinede over det på, og den måde han bare var på dengang, den var så provokerede, og at jeg kunne brække mig – jeg hadede den person, som han var, virkelig meget, ’’.

’’Så hvad gjorde du?’’ spurgte hun interesseret.

’’Det var til en fest, og jeg var selv lidt beruset, ligesom Justin, der bare hældte hvad som helst i munden. Han havde flirtet med de 2 piger, som jeg havde haft et crush på i 2-3 år, og det havde jeg det lidt okay med, fordi jeg vidste, at jeg aldrig ville få noget med dem. Men så flirtede han med den pige, som jeg forestillede mig, at jeg ville gifte mig med, og han vidste, hvor meget jeg elskede hende, og alligevel kyssede han hende, ’’ jeg holdte lige en kort pause, da mit hjerte skulle have en pause, da det hoppede sindssygt meget.

’’Jeg proppede stoffer i hans drink, og han drak det, ’’ sagde jeg og nikkede svagt. Jeg var ikke stolt over det, jeg vidste, at jeg ikke burde have gjort det. Men jalousi kunne gøre hvad som helst ved en.

’’Men det var ikke det værste. Han vidste, at jeg holdte stoffer til festen, fordi jeg var den mest pålidelige person der, åbenbart, folk kendte mig ikke engang, men de stolede alligevel på mig, weird. Og jeg vidste, at Justin gerne ville prøve stofferne, men han fik mig til at love, at jeg ikke skulle give ham nogen, uanset hvor meget han spurgte og plagede – men Justin var fuld, og da han spurgte, gav jeg ham det hele. Alt. Og der var meget, ’’.

Hun skrev det hele ned, mens hun virkede meget overraskede over det hele.

’’Derefter blev han besat af det, og kun fordi at jeg gav ham det, når jeg ikke burde. Jeg anbragte stoffer i hans drink, og det gjorde alt sort for ham, og det var måske også derfor, at han spurgte om jeg havde stofferne – han anede ikke, hvad der skete, ’’ endte jeg med at sige med et suk.

Jeg havde aldrig fortalt Justin det, fordi han havde fortalt mig for 1 år siden, at hvis han fandt ud af hvem det var, som havde anbragt stoffer i hans drink, ville han tæve personen. Og hvis han fandt ud af, hvem det var, som gav ham gratis stoffer til den fest, ville han melde personen, fordi det var rigtige mange stoffer, og hvis Justin havde taget dem alle sammen, havde han været død.

Derfor kunne jeg ikke fortælle ham det. Jeg gjorde ham til en misbruger, fordi jeg bare gav ham stofferne. Justin havde ikke taget penge med til festen, fordi han ikke vil købe de stoffer, og så gav jeg ham dem bare, og han gemte det, som han havde tilbage, hvilket var temmelig meget.

Dagen efter huskede han intet. Han vågnede op og havde stoffer i lommen, og derefter begyndte han at tage det. Han kunne ikke huske, at det var mig, som gav ham dem.

Han fortsatte i flere måneder med de stoffer, indtil han fik hjælp. Men det var min skyld.

Pludselig var der et ur, som ringede, og jeg vidste godt, hvad det betød. Det betød, at min samtale med damen var slut for denne gang.

’’Vi snakker videre om det her næste gang, ’’ sagde hun meget seriøst. Hun vidste godt, at jeg havde gjort noget ulovligt, men hun havde tavshedspligt, så hun kunne intet sige.

’’Ja, det tænkte jeg nok, ’’ sagde jeg smilende og smuttede over til døren. ’’Men vi ses på mandag, ’’ lød det fra mig af, og jeg gik med det samme ud af døren, fordi jeg bare skulle væk. Lige med det samme.

Tænk at jeg lige fortalte hende det. Tænk hvis Justin fandt ud af det? Han vil dræbe mig med det samme!

 

¤ ¤ ¤

Nå, det ser ud til at både Justin og Jamie har gjort en dum ting, der har ødelagt hinandens liv. Justin fik folk til at mobbe Jamie, og Jamie hjalp Justin med at blive misbruger – og alt dette kun på grund af jalousi? Wow.

Mon de nogensinde finder ud af hinandens hemmeligheder?

Well, læs med og se hvad der sker. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...