Forbidden Love - Justin Bieber +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 7 mar. 2014
  • Status: Igang
Justin har altid været den dreng, som ikke respekterede nogen. En dreng, som ingen piger kunne modstå, uanset hvem de var. En dreng, der fik alt, hvad han vil have. En dreng, som gjorde hvad han vil, og ikke engang hans strenge, overbeskyttende, rige forældre kunne styre ham - han var uovervindelig, og sammen med hans bedste ven, Jamie, styrede de hele Beverly Hills, og sammen kunne de gøre alt. Men hvad hvis nu der skete noget mellem dem, som ødelagde alt? Hvad hvis Justin fik en stor interesse for den person som Jamie elskede over alt på jorden og beskyttede fra forkerte typer, der kun var ude efter 1 ting - hvad hvis Justin ville have Jamies søster? Det var den ene person i hele verden, som han ikke kunne få, fordi Jamie aldrig ville tillade det. Men når Justin ville have noget, så fik han det, men ville han virkelig have Jamies søster, hvis det betød, at deres venskab ville dø? Det var jo....forbudt kærlighed. (Justin er ikke kendt)

78Likes
117Kommentarer
8743Visninger
AA

14. Best Friends Never Ends

Intet gav mening længere.

Hvordan kom jeg hertil? Hvordan havnede jeg i det her rod? Hvordan kom jeg så langt over grænsen, at det var umuligt at komme tilbage på den anden side igen?

Jeg savnede fortiden, så meget at jeg fortrød alt det, som jeg havde gjort. Og det eneste som jeg gjorde, var at forelsket mig. Men det var en vanskelig forelskelse, der gik for langt, og jeg burde have stoppet, da jeg indså, at jeg ikke kunne kontrollere det.

Jeg lå og forgudede Crystal, mens hun lå ved min side med lukkede øjne. Hun så så fredefyld ud, når hun sov, og jeg kunne umuligt hade hende lige der. Men der var noget inde i mig, som sagde at jeg ikke burde føle med hende, fordi hun ikke havde fortalt mig sandheden.

Jeg vidste, at så snart hun vågnede skulle jeg konfrontere hende omkring Mick og deres hemmelighed. Jeg ville spørge ind til det, jeg ville vide hvorfor, og jeg ville vide hendes side af historien. Jeg kunne umuligt dømme hende ud fra de fakta, som jeg havde fået fra hendes bror, der stadig så ud til at hade mig.

Det var meningen, at jeg skulle snakke med hende, efter jeg var færdig hos psykologen, men jeg følte for meget vrede i det øjeblik, og jeg kunne tydeligt se, at jeg ikke burde gå hjem og skælde hende ud, fordi det kunne umuligt ende godt.

Så, jeg ventede til jeg var kølet af. Jeg gik en tur, og turen blev længere end jeg havde forventet, og pludselig var det mørkt, og da jeg kom hjem til mig, lå Crystal og sov. Det var tydeligt, at hun havde prøvet at holde sig vågen til jeg kom hjem, men trætheden overvandt hende til sidst. Hun havde ringet og skrevet til mig, men jeg kunne ikke få mig selv til at skrive tilbage til hende, fordi jeg kun forventede, at jeg skrev noget dumt, som kunne ødelægge alt. Jeg måtte vente til jeg var kølet ned.

Hvilket jeg var nu. Specielt når jeg kiggede på hendes fredefylde ansigt, som jeg umuligt kunne hade. Jeg var overbevist om, at hun havde en god grund, eller i hvert fald en forklaring på det, som Jamie fortalte mig. Hun vidste jo, at jeg hadede Mick som pesten, og alligevel havde hun sex med ham? Der måtte være en forklaring? Hvis ikke, så vidste jeg faktisk ikke helt, hvad jeg ville gøre.

Jeg elskede hende for højt til at lade hende slippe væk, men jeg accepterede ikke, når piger løj overfor mig, også selvom jeg tit havde løjet overfor piger – det var noget andet. Jeg elskede hende jo.

Jeg var bare bange for, at det ville ende galt. Jeg havde det nemlig med at overdrive, når det kom til sådan noget, og jeg kendte Crystal godt nok til at vide, at hun vil forsvare sig selv ekstrem meget, og det vil sikkert ende med et kæmpe skænderi, som jeg sikkert vil tabe, fordi det var jeg skide god til.

Jeg sukkede højlydt og lod mig falde ned på den hvide pude igen, mens jeg kiggede tænkende op i loftet. Måske kunne jeg bare lade som ingenting? Det var jo ikke sådan, at det skadede vores forhold, og hun lignede heller ikke en, som havde noget på hjertet hver gang jeg så hende. Men tanken om at de muligvis stadig havde noget, dræbte mig indeni, og jeg vil først finde min ro igen, når jeg havde fundet ud af sandheden.

Jeg kiggede efter ideer i rummet. Efter inspiration. Måske var der et eller andet, som kunne give mig en ide til at få opklaret dette mysterium uden at skabe kaos.

Mine øjne kiggede pludselig på hendes telefon, og de ville ikke fjerne deres opmærksomhed fra den, som om at det var svaret. Men jeg kunne da ikke tjekke hendes beskeder? Kunne jeg?

Enten kunne jeg spørge hende om det, og ende med at få smidt en pude i hovedet, eller jeg kunne vælge den nemme vej og tjekke hendes mobil? Hun sov jo alligevel, og det var tydeligt, at hun sov meget tungt, så hun vil nok aldrig opdage noget.

Jeg rakte ud efter hendes telefon, hvilket var en smule besværligt, da de lå på hendes natbord, og jeg skulle nødig vække hende. Men jeg fik fat i den og jeg satte mig godt til rette, mens jeg skyndte mig at åbne den – jeg kendte naturligvis hendes kode, fordi jeg havde set hende bruge den al for mange gange, så den sad bae fast i mit hoved. Men jeg måtte være forsigtig, fordi hvis hun opdagede det, var jeg en død dreng.

Det første navn der kom op, da jeg tjekkede hvem hun skrev beskeder med, var Juliet. Det overraskede mig nu ikke så meget, da de jo var bedste veninder, så de skrev konstant. Det næste navn var Jamie, og det fristede mig enormt meget. Jeg ville gerne tjekke deres beskeder og se, hvad de skrev om, men jeg nægtede at gøre det – jeg skulle ikke blande mig i, hvad Jamie og hans søster skrev om, også selvom jeg sikkert blev nævnt et par gange.

Jeg rullede lidt ned, da jeg ikke så andet end pigenavne, som jeg regnede med, var hendes veninder. Der var faktisk bange af dem, som jeg ikke kendte til.

Der var han.

Micks navn stod der pludselig, og det fik mit hjerte til at banke hårdere, da det her nok ville give mig svaret på mit spørgsmål. Jeg gik ind på beskeden og opdagede, at der ikke var en vej tilbage.

Jeg rullede lidt op, da samtalen ikke rigtig gav mening, uden at jeg havde fået starten med.

-Det var hyggeligt i går, havde han skrevet med et hjerte, han hentydede sikkert til deres one night stand. Det svin!

-Det var en fejltagelse, svarede hun ham uden nogen smiley eller hjerte, og det fik mig til at smile, fordi hun havde fortrudt det. Det måtte virkelig havde gjort ondt at høre, fuck, jeg elskede det.

-Nej det var da ej, det var fantastisk! Hvorfor syntes du det var en fejltagelse? Skrev han tilbage med hende og stilede endnu et spørgsmål. Ingen smiley eller hjerte denne gang, uh!

-Fordi det aldrig skulle være sket! Jeg var jaloux, fordi jeg så en, som jeg godt kunne lide kysse med en masse piger. Men det betød ikke, at jeg burde have sex med dig, svarede hun, og det havde ikke taget hende lang tid at svare.

-Så du udnyttede mig bare? Wow, skrev han til hendes besked, og det fik mig til at tænke på, at han var en lille bitch.

-Du burde ikke have forført mig. Jeg var sårbar, men jeg elsker en anden, og jeg vil bare glemme det, skre hun til ham, og det var det sidste, som blev skrevet i den samtale.

Jeg havde fået mit svar.

Jeg skyndte mig at ligge telefonen på plads og ligge mig ned igen, mens mit hjerte stadig bankede hurtigere. Jeg kunne ikke fatte, at jeg lige havde tjekket min kærestes telefon? Sådan noget havde jeg aldrig gjort.

Men det fik mig faktisk kun til at tænke på, at det var et ægte forhold, hvor jalousi blev taget seriøst. Jeg var jaloux, og det havde jeg aldrig været før.

Jeg smilede, mens jeg kiggede på Crystal, i takt med at jeg tænkte på, at jeg var den lykkeligste dreng nogensinde, fordi jeg havde hende. 

 

Jeg kiggede rundt, og så faldt det mig ind. Jeg forstod pludselig, hvorfor jeg havde denne underlige følelse i min krop. Hvorfor jeg følte, at jeg ikke burde være her.

Det var fordi, at jeg ikke følte mig hjemme her længere. Jeg sad og spiste aftensmad med min familie, bare uden Crystal, og det virkede s underligt, fordi hun altid var her, men ikke længere. Og der var også en anden person, som manglede her – nemlig Justin. Han plejede at sidde ved min side og komme med en eller anden spydig og ligegyldig kommentar om et eller andet, som jeg fandt sjovt.

Jeg savnede dem.

Jeg savnede virkelig tingene, som de plejede at være. Det måde der altid var kaos i huset, fordi det var fyldt med 3 teenager, hvor en af dem var min bedste ven, og vi lavede altid ballade, uanset hvor vi var.

Jeg lagede mit bestik og min tallerken, hvor al min mad stadig var der. Jeg kiggede op på mine forældre, der kiggede på mig, fordi jeg havde lagt mit bestik ned, og det gjorde man normalt ikke, før man var færdig med at spise, ikke i min familie i hvert fald.

’’Skat, du har næsten ikke spist noget?’’ sagde min mor bekymret og kiggede på min tallerken, der stadig havde 3 kartofler, 1 styk kylling og lidt sovs.

’’Jeg tror jeg kører en tur, ’’ sagde jeg med rynkede pande, da jeg faktisk selv var i tvivl om, hvad jeg fablede om. Men jeg rejste mig i hvert fald og satte stolen ind.

’’Hvor vil du dog køre hen?’’ spurgte min far forundrende, mens han kiggede forvirret på mig, næsten ligeså forvirret som min mor.

’’Hen og sige undskyld til en gammel ven, ’’ svarede jeg nikkede og gik væk fra dem, mens jeg havde et usikkert og tænkende udtryk i ansigtet.

Jeg fattede ikke helt, hvad jeg selv gjorde i dette øjeblik, men alligevel var jeg 100 procent sikker på det, som jeg ville gøre, fordi det var noget, som jeg havde tænkt på at gøre i en evighed. Sige undskyld til Justin, se Justin og min søster sammen bare for at vurdere, om de faktisk var et godt par. Jeg måtte se virkeligheden og sandheden i øjnene – og ikke frygte den.

Jeg gik hurtigt ud af døren og gik over mod min bil, der heldigvis stod udenfor. Hvis den havde været i garagen, ville det have taget mig en evighed at få den ud. Men jeg havde brugt den tidligere i dag.

Jeg satte mig ind i min bil, hvor nøglen allerede sat i hullet. Jeg gad aldrig tage den ud, da jeg alligevel ville glemme den indenfor, så det var nemmere bare at lade den være, ingen stjal alligevel på denne vej. Jeg startede bilen og kørte ud af indkørelsen, mens jeg kiggede godt efter biler, men der var faktisk ikke så mange biler her på vejen.

Jeg kørte på den lange landevej, mens jeg tænkte over, hvad jeg dog skulle sige til ham, når jeg kom dertil. Hvad hvis han bliver sur på mig? Hvad hvis han smider mig ud? Hvad hvis det hele bare vil være spild af tid og ydmygelse for mig?

Men på den anden side kunne jeg heller ikke lade være med at tænke, hvad hvis dette var enden på vores underlige skænderi? For selvom ingen af os ville indrømme det, så var der stadig meget had mellem os, når vi så hinanden. Også selvom vi havde talt ud.

Jeg kørte lidt stærkere, da jeg gerne ville have det overstået.

Jeg ville ikke længere sidde derhjemme og tænke på dengang, hvor Justin var der. Jeg gad ikke sidde derhjemme og lave ingenting. Jeg orkede ikke at have den smerte i min mave, der hentydede til, at jeg manglede 2 vigtige personer i mit liv.

 

Jeg holdte ude foran hans hus, mens jeg kiggede hen på det. Det var mørkt udenfor, og man kunne umuligt se, at det var mig, som sad i bilen. Jeg stirrede ind af vinduerne, hvor jeg kunne se Justins forældre smile i køkkenet, mens de ordnede opvasken – de så lykkelige ud.

Jeg steg ud af bilen og gik langsomt over mod huset, mens jeg langsomt kunne mærke fortrydelse inde i mig. Jeg var så nervøs for det her, og jeg var ikke sikker på, om jeg kunne gennemføre det. Men mine fødder blev ved med at gå, og de stoppede ikke.

Jeg gik ikke op til hoveddøren, men bag huset. Jeg ville ikke forstyrre Justins forældre med min tilstedeværelse. Så ville jeg hellere gå den hemmelige vej op til Justins værelse, som ikke mange kendte. Vi tog altid den vej, når Justin ikke måtte blive opdaget af hans forældre.

Det var en ældgammel trappe, der var blevet dækket af en masse blade og blomster igennem årerne. Justins mor syntes, at den var så unik og yndig, så hun ville ikke have, at Justins far skulle fjerne blomsterne og bladene.

Men trappen gik op til Justins forældres terrasse, hvor Justin værelse var lige ved siden af.  Så, jeg skulle bare gå op af den, ind af døren til Justins forældres soveværelse, ud på gange og banke på Justins dør, og så vil mit hjerte stoppe med at banke.

Men jeg var kommet så langt, så jeg kunne umuligt stoppe nu.

Jeg gik op af trappen, som ikke var så lang. Det var en kort tur, og den mindede mig om min og Justins tid, når vi lavede ballade, så kunne vi altid gå op af denne trappe – folk troede ikke, at den kunne holde til det, så derfor var det kun os, som brugte den.

Jeg åbnede døren, der aldrig var låst, ind til Justins forældres soveværelse, og jeg skyndte mig straks at lukke døren igen og skynde mig ud af deres værelse, da jeg følte, at det var underligt. Jeg kom ud på gangen, hvor der kun var 1 lampe der lyste, hvilket betød, at der ikke var meget lys.

Jeg gik over til Justin dør og tog mig sammen. Jeg lavede min hånd om til en knutnæve, derved tog jeg den op til døren og bankede på den, mens jeg ventede utålmodigt, mens mit hjerte hamrede hårdere og hårdere.

Døren blev åbnet og min søster kom til syne i døren, mens hun havde et overraskende blik. Hun havde bestemt ikke forventet at se mig der.

’’Jamie, ’’ sagde hun og åbnede døren lidt mere, så jeg kunne komme ind. Jeg gik ind og opdagede, at Justin ikke var her, hvilket fik mit hjerte til at slappe lidt mere af.

’’Hey sis, ’’ sagde jeg smilende og kiggede undrende rundt. Hans værelse lignede sig selv, der var ikke en genstand, som var flyttet.

’’Hvad laver du her?’’ spurgte hun mig, mens hendes smil udvidede sig en smule. Hun vidste sikkert godt, hvorfor jeg var der, eller hun håbede, at hun havde ret.

’’Hvor er Justin?’’ fik jeg spurgt, da jeg syntes, at det var mærkeligt, at han ikke var her.

’’Han er lige i bad, men han er færdig om lidt, ’’ svarede hun og kiggede over på døren ud til Justins eget badeværelse, hvor jeg faktisk godt kunne høre, at der var en, som var i bad. ’’Skal du snakke med ham?’’ spurgte hun nysgerrigt.

’’Jeg vil prøve, ’’ svarede jeg nervøst, men mit svar fik hende til at smile stort, og pludselig var hendes arme rundt om mig. Hun krammede mig.

’’Tak, tak fordi du er den voksne og modne, ’’ mumlede hun, mens vi stod og krammede, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg var den modne.

Da vi begge kunne høre, at vandet holdt op med at løbe, trak vi os fra hinanden og kiggede på badeværelse døren. Vi vidste begge to, at Justin gik direkte ud af badet, tog et håndklæde rundt om livet og forlod badeværelset med det samme, så det kunne ikke tage lang tid, før han kom til syne i døren.

’’Åh, det var vidunderligt med et bad, ’’ lød det fra Justin, da han kom ud fra badeværelset med et hvidt håndklæde rundt om hans liv, hvor resten af hans krop kunne ses. ’’Jamie?’’ da han havde kigget rundt på hans værelset, opdagede han mig, og det kom som en stor overraskelse for ham.

’’Hey, ’’ lød det lavt og usikker fra mig af, mens jeg kiggede Justin direkte ind i øjnene. Jeg havde en underlig følelse i maven, men jeg havde også en god følelse.

’’Hvad laver du her?’’ spurgte han mig, mens han kom tættere på os. Crystal iagttog os begge, mens Justin nysgerrig ansigtsudtryk formerede sig til et undrende og forvirret udtryk. Han var tydeligvis meget forvirret over at se mig, hvilket var temmelig forståligt.

’’Jeg, Uhm….’’ Jeg stoppede, da jeg pludselig havde svært ved at få ordnerne ud af mine læber.  Jeg fik pludselig et seriøst og alvorligt blik, der kiggede direkte på ham. ’’Jeg kom for at sige undskyld, ’’ fik jeg sagt, og det var en stor lettelse for mig.

’’Jeg smutter lige et eller andet sted hen, så i to kan snakke, ’’ hørte jeg Crystal sige, mens hun gik mod døren. Hun kunne tydeligt se, at vi skulle snakke om nogle følelsesmæssige og alvorligt ting, så det var nok det rigtige valg, som hun tog ved at gå.

’’Du kommer for at sige undskyld?’’ spurgte han, mens han rettede sig lidt op, og han begyndte også at forstå, at dette skulle tages yderst alvorligt.

’’Ja, jeg er ked af, at jeg har været imod dit og Crystals forhold. Jeg burde have set det fra jeres side af, før jeg dømte, ’’ indrømmede jeg sukkende. ’’Og jeg er ked af alle de lede ting, som jeg har sagt, også det jeg sagde i går – jeg burde ikke havde blandet mig i jeres forhold, ’’ endte jeg med at sige, mens jeg havde et stort håb om, at han ville tivgive mig.

Han nikkede, mens det lignede, at han tænkte over tingene.

’’Jeg har jo allerede sagt undskyld for alle de ting, som jeg har gjort – men du har ret i, at du ikke burde have sagt det med Mick og Crystal, men jeg var nu alligevel glad for, at du gjorde det, ’’ hørte jeg ham sige.

’’Hvis jeg havde været din bedste ven, så ville jeg havde sagt det til dig lige med det samme, ’’ informerede jeg ham om, mens jeg prøvede at finde det rigtige udtryk at lave – det blev vist det akavede udtryk.

’’Nu når du siger det, ’’ han begyndte at gå tættere hen imod mig, mens han så temmelig alvorlig ud. ’’Så savner jeg min bedste ven, ’’ indrømmede han og kiggede mig dybt ind i mine øjne.

’’Hvorfor tror du, at jeg er her? Jeg savner sku også min bedste ven, ’’ sagde jeg bestemt til ham, mens min stemme blev en smule stemme, for at en eller anden grund, så blev jeg rørt at det her. Crap.

’’Hvordan endte vi her? Vi burde ikke have skændes fra start af, ’’ jeg nikkede, da jeg var fuldstændig enig med Justin. ’’Jeg elsker din søster, men jeg elsker sku også hendes bror højt, ’’ tilføjede han hurtigt, meget fastbesluttet.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da han sagde det. Det fik mig til at føle glæde igen. Ægte glæde, og ikke bare den falske glæde, som stoffer gav mig.

’’Jeg elsker sku også min søster kæreste, han er den bedste ven, som jeg nogensinde har haft, ’’ sagde jeg og smilede stort, det samme gjort Justin.

Han nikkede, mens han smil kun blev større. Det samme gjorde mig, for det var som om, at vores venskab var blevet forenet igen. Kun fordi jeg kom herover, kravlede op af den hemmelige trappen og sagde undskyld til Justin.

’’Hey, har du hørt, at jeg har det nye GTA spil?’’ spurgte han mig pludselig, som om at alt var okay igen. Som om at alt var som det plejede.

’’Ja, min søster har fortalt mig om det, ’’ svarede jeg med et stort smil.

Crystal havde fortalt mig, at Justin spillede det spil hele tiden, i stedet for at give hende opmærksomhed. Men hun kunne ikke brokke sig, fordi en dreng skulle spille mindst 2 timer hver dag – og nu mente jeg spille playstationen.

’’Skal vi tage et spil?’’ spurgte han og kiggede over på hans kæmpe fladskærm, hvor der var en playstaionen 3 nedeunder samt 2 joystick.

’’Altså, spørger du om jeg vil tæve dig i mit spil? Så ja’’ svarede jeg smilende og afventede en spydig kommentar fra ham af, ligesom han plejede.

’’Åh, jeg tæver dig først dude, ’’ fastslog han bestemt og grinede hånligt af ham.

’’Lad spillet begynde, ’’ sagde jeg dramatisk, og så kiggede vi begge med sammenklemte øjne imod hinanden. Det var vores spillerblik.

’’Men jeg skal lige tænde den først, ’’ sagde han og gik over for at tænde sin playstation. Jeg stod tilbage med et smil på mine læber.

Jeg vidste ikke helt, om det her betød, om jeg havde fået min bedste ven tilbage, men noget tydede på det. Hvor var de fantastisk. 

 

 

¤ ¤ ¤

Nå, så Jamie og Justin er måske blevet bedste venner igen? Wow, det var da godt. Måske ender det alligevel godt med dem alle sammen.

Jamen i må se, om lykken fortsætter i næste kapitel. Xx

 

Btw, så har jeg publiceret en ny movella, der hedder ’read my mind’, og i må meget gerne gå ind på min profil og tjekke den ud, tak. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...