Tågede aftner

Jeg har faktisk allerede udgivet denne historie. Men det var i en samling, så det har måske været ret uoverskueligt at læse. Derfor håndplukker jeg nu de bedste historier fra samlingen (måske ender det med dem alle) og udgiver dem hver for sig i håb om, at de bliver læst.

1Likes
3Kommentarer
296Visninger

1. Tågede aftner

~~Du er kandidat. Endnu en. Du er ny. Du er spændende.
Men det varer nok ikke længe. Så finder han en anden. Uanset frivilligt eller ej. Så finder han altid en anden. Hvornår mon han bliver rigtigt forelsket? Hvornår mon han holder op med at udse sig sine ofre?
Hver eneste gang, tror han på det. Hver eneste gang narrer han sig selv. I starten er det fantastisk, så har han noget at drømme om. Men på et tidspunkt går det op for ham, at det hele er en illusion. Sommetider glider han direkte i overgang fra den ene til den anden, og så kan det jo også være lige meget.
Hvor vil han dog bare gerne snart udleve sine drømme. Eller helt holde op med at drømme. Og leve som var han uafhængig.
Han svømmer i længsel og tårer. Og han er klar til at træde i land og tage fiskene med sig op til overfladen, så de drukner i atmosfære og O2.
For han er træt af at være, hvor han ikke kan bunde. Han er træt af at være svindleren. Han er træt af at tilbringe hver eneste aften, hver eneste af alle de tågede aftner, på denne møj-bar i denne møj-by. Craptown.
Der er mørkt og en lille smule tåget. Mere af cigarrøg og maskineriet på scenen end af tåge. Den mørke scene, hvor gulvet er så rent og glat, at man kunne falde og slå sig på det. I hvert fald som fremmed. Hvis ikke man havde en højre og en venstre fod. Hvis ikke man havde evner for selveste kunsten, bevægelsen.
En skikkelse danser langsomt og truende frem på scenen. Silhuetten af en kvinde med hat, der dækker sit ansigt og skjuler sig selv. Mon hun vil være miss Mysterious og lade ham leve i trangen?
Trangen til og drømmen om at se hendes røde, velformede læber. Hendes perfekte kvindelige kurver burde være nok for ham. Det er nok for alle de andre. De vil ikke have andet. De ville sikkert bruge hendes krop, hvis de kunne. Og det kan de. Magtfulde mennesker. Mænd. Liderlige, magtfulde hankønsvæsener i fine smokinger eller slidt arbejdstøj. Og de ryger alle sammen cigarer. De patter alle sammen på ulækre, blødtyggede cigarer. Usundt for deres helbred. Men de er vel ligeglade. De tror, alle er ligeglade. Også kvinderne. De kvinder, som de tager med magt og penge. Ja, for det er da i hvert fald ikke med udseendet. Det er det lykkedes dem at smadre groft med deres ulækre, usunde livsstil. De er stereotyper, der alle vil have det samme.
Det samme, som det han vil have. Han vil have hendes røde, velformede læber. Han vil se hende, når hun svæver elegant hen over det glatte gulv. Ikke bare den kvindelige skikkelse. Ikke kun det velproportionerede. Også det personlige. Det identificerbare. Dét vil han se. Han vil se hele herligheden. Så måske er han rigtigt nok ligesom dem.
Nej, han vil have det hele. Også personligheden og alle hemmelighederne. Han vil vide, hvad hun hedder, for hun hedder ikke miss Mysterious. Eller måske er det hendes dæknavn i aften og alle andre tågede aftner, når hun er her. Måske er det hendes særlige evne. De andre har særlige evner som at sidde i baren og drikke whisky og se på stærke kvinder, der ikke er forlegne på nogen måde overhovedet. Men deres evner rækker ikke længere end ind på scenen og måske lige til forestillingen om den dansende skikkelse uden tøj på. Ja, det er en dejlig tanke. Deres evner rækker ikke til hendes hjerte. De vinder hende aldrig.
Åh nej. Nu kommer hun hen mod ham. Han ser sig omkring. Forvirret rundt og rundt og til begge sider. Og så en gang til. Til begge sider. Er det ham? Hun sætter sig overskrævs på ham. Hendes ansigt er en skygge. Hatten skygger. Men han kan se hendes røde, åh dejlige, tykke, indbydende, røde læber. Han vil, nej han må kysse dem. Ikke i dag. Men han har lyst. Nej, ikke i dag. Men en dag. Han må kvæle sin stønnen. Hun kvæler ikke sin. Hun styrer ham med den. Hendes sexede stemme dybt nede i halsen. Hun spinder for ham og bevæger sig som en slange. Hun må blive, så længe hun vil, hvis han må få hende.
De andre er sikkert jaloux nu. De sveder tran og er nervøse. Hun skulle jo nødigt gå med den første, den bedste. De er meget rigere end ham. Det er de. Gå med dem miss Mysterious! Gå med dem Cecilia. For du er et menneske med rigtige følelser og et rigtigt navn. Og han har slet intet at byde på. Kun kaotiske tanker, spekulationer, komplikationer og forventninger om kys. Og om lidt skrider han fra dig. Han forlader dig og finder en anden. Han interesserer sig kun for dig, til der igen bliver en tåget aften.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...