Private Spanish Lessons

Nell er pigen på 17 år. Hun går i skole, men dog er går det ikke så godt i nogle fag, såsom matematik og Spansk, derfor skal hun have hjælp af den ikke så populære Marchel efter skole. Marchel har dog ikke selv spansk men Fransk, så derfor skal Marchels bror, Harry hjælpe Nell med Spansk. Det går bare lidt galt, Nell bliver forelsket i Harry, Marchel i Nell, og Harry, ja hvad med ham? Nell for dog nogle beskeder fra hendes far som hun ikke har set siden hun var helt lille, han stak nemlig af, men hun for nogle beskeder på sms, som ikke er de mest venlige.. Læs med i "Privat Spanish Lessons" og find ud af alle de spørgsmål du har, hvis ikke så spørg du bare i kommentaren.

18Likes
27Kommentarer
903Visninger
AA

6. 5. Skole

Jeg vågnede ved at sollyset kom ind gennem mit fra gulv til loft vindue. Egentligt gad jeg ikke at stå op, men min mave insisterede på det. Den rumlede så meget at jeg tror man kunne høre det nede i min mors soveværelse. Jeg stod op og tog tøj på. Bagefter gik jeg nedenunder og fandt en bolle frem. Jeg puttede smør og chokolade på og spiste bollen. Jeg gabte og så hen mod uret, der viste at klokken var 8:23. Heldigvis for mig skulle jeg først i skole kl. 9. 

Århhh skole. Jeg orkede det ikke. Måske skulle jeg bare pjække? Men på den anden side var det måske ikke en så god ide, da min lære mente at jeg var så langt bagud i fagene, at jeg skulle have lektiehjælp. Lektiehjælp, en anden ting jeg ikke orkede lige i dag, men jeg blev nød til det. Jeg lettede min røv fra stolen jeg havde siddet på og gik op for at gøre mig klar til skole.

 

Da jeg kom hen til skolen gik jeg målrettet mod mit skab. Fordi jeg var den populærestes pige på skolen stod der en hel flok mennesker og ventede på mig. Jeg sagde selvfølgelig godmorgen til dem allesammen, selvom jeg var træt og ikke orkede at være i skolen, men bare fordi jeg er træt behøver det jo ikke at ødelægge alle de andres humør. Min træthed skyldes at mig og marchel først var blevet færdige med mine dansklektier til idag, kl. 22:00 i går aftes. Jeg åbnede mit skab og tog mine bøger til første lektion ud. Jeg skulle have dansk. Juhuu!! (mærk ironien). Jeg begyndte at gå mod dansklokalet, da nogen griber fat i min hånd. Jeg vender mig om og ser at det er Harry. 

"Jeg...." Begyndte han, som om han var bange for at sige, hvad det nu var han ville sige "jeg... Øh.. Det er fordi" fortsatte han meget stammende "vil du.... Jeg..". " du vil spørge om hvad" spurgte jeg ham for at få ham til at sige det. Han tog en dyb indånding og sagde så: "jeg.. Jeg ville bare spørge om det var okay at du ikke har spansk-lektiehjælp i dag. Jeg skal noget så..." Og der faldt mit humør lige en del. Selvfølgelig havde jeg håbet på at han ville spørge mig om vi kunne gå ud sammen, men nej. Måske var det fordi han var for bange til at spørge mig om vi skulle gå ud at ikke sagde det, måske var det bare fordi han ikke turde spørge om det var okay at han ikke kunne lave lektiehjælp. Idk. Men inderst inde havde jeg håbet på at han ville gå ud med mig, men det ville han selvfølgelig ikke. Jeg nikkede som svar på hans spørgsmål og gik videre. 

På vej mod dansklokalet vendte jeg mig kun om en gang for at se om han stadig var der, det var han men han stod og smsede og kiggede slet ikke på mig. Jeg gik videre, men da jeg nåede dansklokalet fik jeg en SMS. Jeg gik ind og tjekkede den.

 

Hej Nell

 

Din onkel, som er sluppet ud fængslet, leder efter dig.

Jeg gav ham et fingerpeg så han vidste hvor han skulle lede efter dig,

da jeg syntes du skal møde ham. Han er flink.

Og så har han forresten fået sig en kæreste. Han glæder sig til at du møder hende.

 

Og hvorfor vil du lede efter mig. Ja, jeg ved at dig

og Harry vil forsøge at finde mig, men det kommer aldrig til at ske.

 

 - Far

 

Jeg var i chok. Hvordan vidste han at mig og Harry ledte efter ham, og hvad mente han med at min onkel ledte efter mig? Havde han fået sig en kæreste? Alle de spørgsmål forvirrede mig. 

Klokken ringede ind til første time, men jeg vendte om og gik tilbage til mit skab. Jeg lagde bøgerne ind og gik hjem, uden at tænke på konsekvenserne. Da jeg kom hjem gik jeg målrettet mod mit værelse og smed mig i min seng. Og så begyndte jeg ellers at tude af skræk. Af skræk for hvad min far ville skrive i den næste besked og af skræk for hvad min onkel, der nok har været kriminel, siden han har været i fængsel, vil gøre ved mig når han finder mig. Tusind tak far fordi du fortalte ham hvor jeg er (ironisk).

Men det er egentligt også en hjælp, for de må jo arbejde sammen, siden min far ved hvad min onkel laver. Og hvis min onkel så finder mig, kan jeg udspørge ham om hvor min far er.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...