Dance with me!

Det her er et imagine på flere parter. Det er dig. du er god til at danse og arbejder som træner på en danseskole. 5 drenge vil hele tiden have fat i dig. Hun finder ud af det er One Direction. Drengene vil have at hende og 4 andre piger skal danse med drengene til deres næste musikvideo. men hvad sker der inden det?

21Likes
11Kommentarer
2996Visninger
AA

15. kapitel 15.

”Sover hun?” Blev der hvisket lidt hist og her. Du vendte dig om. Det var som om dine muskler var væk. Som om du var et dyr uden muskler. Du var vågnet nu, men dine øjne var så tunge. De gad ikke op. ”Okay D/N… tag først det ene ben ud over sengekanten, og bagefter det andet. Også rejser du dig. Sværere er det ikke.” Var der en stemme der sagde i dit hoved. Men stemmen havde da ret, sværere er det da ikke. Du svingede det ene ben og derefter det andet, som stemmen sagde. Du rejste dig. Men det gik alt for stærkt. Lige pludselig gad dine øjne godt at åbne sig. Synet.. Du var ved at falde og med et, slår du dig. Hvor henne ved du ikke. Du ligger nede på jorden og kigger op. Drengenes hoveder kommer ind i blikket. De snakker men du kan ikke høre det. Med et sortnede det sig.

*

”Bare rolig, hun har nok bare en hjernerystelse og en bule. Hun klare sig.” Sagde en venlig dame stemme. HJERNERYSTELSE?! Med et satte du dig op og kiggede rundt hvor du var. Det var nu nem at kende. Et værelse på et hospital. Du tog dig til hovedet. Som faktisk gjorder ret så ondt. Den dunkede og som om den stak. Damen kom hen og pressede dig ned mod sengen igen. ”Så D/N, Du har nok fået en hjernerystelse, Og du skal holde dig i ro i mindst 13 dage. Og ingen elektronisk. Er det forstået?” Du nikkede roligt. ”I må gerne gå hjem nu.” Du nikkede og gik mod døren. ”Hov, du for det nok meget dårligt, bare på forhånd.” Sagde hun med en smule afsky i stemmen. Du nikkede igen og gik så helt ud af døren. Du var virkelig svimmel. Dine øjne vaklede rundt for at se hvor du overhovedet skulle hen. Og hvor de andre drenge var.

Men du fik svaret da dine øjne mødte et par havblå øjne. Som havde et bekymret gnist. ”Niall, kom lige.” Hviskede du. Det var meningen det skulle være højere. For han sad langt væk. Han gik hen mod dig. Og lagde armende om dit liv. 

*

I var endelig hjemme. Hende damen havde ret. Du kunne fornemme kvalmen, snige sig på vej. Uden at sige noget, gik du direkte i seng. Du puttede dig godt ned under dynen. Damens ord gik igen og igen inde i dit hoved. Ikke danse i 13 dage eller mere. Vil jo være et mareridt. Ikke noget elektronik. Hvad skal man så lave? Sove? Nej fanme nej. Du gider sq da ikke og bare sove, spise, sove, spise osv. Kvalmen steg af at tænke sådan. Du løb ud og fik gjort hvad du skulle. Man kunne sagtens høre drengene snakkede om hvad de skulle gøre. Og at de hørte du løb der ud. Liam sagde at de nok bare skulle lade hende være. Du fik rykket op. Ikke noget dansen i cirka 2 uger. Blev det ved med at køre rundt. Et ubevidst hulk forlod dine læber, bare efter strømmede det ud. Du satte hånden for munden og prøvede at få dem lydløse. Det lykkede sig. Du satte dig op af væggen. Og lagde dig lige så stille ned. Kvalmen og hovedpinen var langt fra væk. Det dunkede og kvalmen steg.

Ikke særligt rart, men altså du må været faldet i søvn. For du vågnede ved at nogle bankede på. Og nej, det er ikke den du tror det er. Det var Louis. Eller troede du det?

Du fik rejst dig op. Og du blev så svimmel. Men videre. Du gik hen til døren og fik låst op. Med et du fik låst den op stod der som sagt Louis med store øjne.. Så du så forfærdelig ud? ”Hvis jeg ser så forfærdelig ud, så shut up…” Sagde du hurtigt inden han nåede at åbne munden. ”Louis jeg har det…..” Du tænkte kort over hvordan du faktisk havde det. ”- Af bæ til.” Afsluttede du sætningen. Han trådte et skridt tættere på dig og lagde en arm om dit liv for at før dig hen til værelset.

Louis havde fået dig lagt ned. Og du tog hvis rigtig godt fast om dynen. ”Jeg kender følelsen” sagde han lige pludselig efter en stilhed. ”Har du også engang fået hjernerystelse?” han nikkede.. selvom det var mørkt kunne du godt se det. ”Fortæl.. hvis du var lige så klodset som mig.”

Han begyndte at fortælle… han ville en dag imponere en pige.. så han skulle et eller andet han ikke var selv klar over og så løb han ind i et træ.

Du var flad af grin. Selvom det gjorder ondt både i hovedet og i maven. Men du var langsomt faldet til ro. Hvad nu hvis du for mareridt? Lige meget.

******************************************************************************************************'

nyt problem nu :O 

åhh no!

jeg ved ikke helt hvor meget jeg for skrevet men.... jeg har fundet ud af jeg skal have faste briller og det er jeg ret nede over...

men ja :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...