Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13318Visninger
AA

3. the sticky note

jeg skulle til at i skole, men jeg overvejede virkelig at pjække. Jeg var så bange for at støde ind i ham igen, at jeg nærmest kunne sætte mig ned og begynde af tude.

 

Jeg havde ikke fået særlig meget søvn i nat, jeg kunne ikke sove fordi mine tanker fløj rundt i hele hoved, om hvordan jeg skulle undgå ham?, han var stærk det vidste jeg  godt, men alle har vel svage punkter. Det galt bare om at finde dem.

 

Jeg havde valgt at tage løst trøje og et bare stramme sorte jeans på i dag. Jeg stod foran spejlet og kiggede på mig selv. Jeg gik tættere på, fjernede mit hår og strejfede hånden hen over halsen var Harry havde sat sine mærker. Noget sagde mig det ikke var første gang for det var tydlige og der var mange af dem. Jeg rystede på hoved og tog mit sorte halstørklæde rundt om halsen ”kommer du kat?” råbte min bror fra gangen. Jeg tøvede, men grab alligevel ud efter min taske og traskede mod gangen. Da jeg kom ned til min bror, som stod og smilede, jeg smilede kort, men var ikke sikker på han bemærkede det ”hey, det skal nok gå” jeg kiggede på ham, han havde et medlidende smil på og tog så sin jakke over skuldrende ”hvad hvis det ikke gør og-” jeg kunne ikke fuldføre resten af sætningen, men han vidste hvad jeg mente og smilede overbarende ”bare rolig, jeg er større og stærkere end ham, der sker ingen ting” jeg tog min jakke på og smilede til ham. Han hev ned i håndtaget og gik så ud.

 

Han var ret selvsikker for hvis jeg skulle bedømme det, var de lige store. De havde begge mange muskler og var pænt høje. Men det var alligevel en kæmpe forskel for Harry var ond og modbydelig, og min bror var rar og vidste når han gik for langt.

 

Hele vejen i bussen tænkte jeg over, hvad jeg skulle gøre hvis noget gik galt og om hvad min bror vil gøre hvis han kom hen til mig. Vi var der næsten og mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Jeg begyndte og gnide mine hænder rundt om hinanden. Da bussen stoppede og vi holdte foran skolen, var det ligesom om jeg fik en mavepuster og fik svært ved at trække vejret ”rolig nu” min bror rejste sig og gjorde tegn til jeg skulle følge med, jeg gjorde som han sagde og ikke længe efter stod jeg på asfalten og bussen kørte bag mig.

 

Jeg kiggede op på min bror, der smilede og kastede en arm om skulderen på mig, jeg prøvede at smile, men der kom intet smil. Han gav min skulder et klem og begyndte så at gå ”hvad skal du have i første time?” jeg tænkte mig om, jeg kunne ikke huske det så jeg trak bare på skulderne.

Da vi stod foran indgangen, standsede jeg, jeg fortrød jeg var taget her over, men på den anden side hvis jeg ikke var kommet, havde Harry også bare troet jeg var endnu mere svag, end jeg i forvejen havde vist jeg var. Min bror standsede lidt længere fremme ”kom så Kat” han smilede igen og jeg kiggede ham bare i øjnene og forsatte så ”bare bliv bag mig okay?” jeg nikkede til ham, han vente sig rundt og åbnede den store grå dør, jeg kiggede med det samme ned i jorden og fulgte bare min bror som jeg var hans lille hund.

 

Jeg vidste vi var på vej over til mit skab så jeg kiggede op for at se hvor langt vi var. Vi manglede heldigvis kun 5 små skridt ca. Men lige over på den anden side stod han med sine venner, jeg noget at kigge væk inden han kigget på mig og lod som om jeg ikke havde se ham og gik over til mit skab. Min bror lænede sig op af skabslågerne lige ved siden af og fulgte var og en bevægelse jeg lavet. Jeg vidste han ikke var den eneste for jeg kunne mærke blikkende i min ryg fra drenge gruppen vi var gået forbi for ikke så længe siden. Da jeg åbnede skabet faldt en lille gul seddel ud af skabet, jeg samlede den op og læste den.

 

#savner dig allerede<3 –Harry#

 

jeg stivnede og blev meget utilpas jeg kunne høre grin over fra drengegruppen, men især Harry latter slog igennem. Det løb koldt ned af ryggen og jeg mærkede først nu at min bror stod og ruskede i mig. Jeg kiggede på ham ”hvad er det der står?” jeg smilede falsk og krøllede papiret sammen ”ikke noget” jeg smid det ind i skabet, kiggede på mit skema, fandt den bog jeg skulle bruge, lukkede skabet og med meget hastige stridt gik jeg ned af gangen med min bror lige i hælende ”hvad sker der Kat?” han kom op på siden af mig og så på mig med spørgende øjne ”det er lige meget” jeg smilede igen til ham, jeg var bange for hvis jeg fortalte det til ham og Harry bare ville komme efter mig igen.

 

Jeg rettede på mit hår, så jeg var sikker på det dækkede mærkerende på min hals, inden jeg gik ind i lokalet hvor jeg skulle have time. Min bror var lige efter mig og efter som der var en lærer her inde, var det okay han gik ”vi ses bare efter timen ikke?” Jeg havde ikke rigtig løst til at snakke så jeg svarede ham bare med et nik og så forsvandt han ellers ud af lokalet. Timen gik i gang kort tid efter han havde forladt og jeg følte mig endelig tryg, fordi han ikke kunne røre mig mens jeg havde time.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...