Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13382Visninger
AA

6. the office...

Katrines synsvinkel:

 

Katrine Jones bedes venligt gå til kontoret med det samme!” vent hvad? Hvad havde jeg lige gjort, det var kun min tredje dag og timen var først lige startet jo?. Folk vendte blikket mod mig, jeg kiggede uskyldigt tilbage på dem, men de fjernede ikke blikket, jeg begyndte og gå mod døren, men vendte mig lige om en sidste gang or at se hvor mange der stadig kiggede på mig, de fleste kiggede stadig, selv læren havde stoppet undervisningen for at kigge på mig ”hvad?!” snerrede jeg bare og slog ud med armene, læren forsatte og jeg forsvandt ud af døren. Det var længe siden jeg var røget på kontoret, jeg fik kunne ikke huske hvorfor,, men det var i hver fald ca. 4-5 skoler siden.

 

Gangen jeg gik på var tom og stille, den eneste lyd der var fodtrin, de kom tættere og tættere på, jeg længere hen til hjørnet jeg selv kom. Jeg gik rundt om hjørnet og det første jeg fik øje på var… Harry. Han var kun få meter fra mig. Jeg stivende et kort øjeblik, han kiggede på mig, med et smørret smil. I en hurtig bevægelse vendte jeg mig om og begyndte at gå den samme vej jeg kom fra ”hvor skal du hen?” jeg kunne høre fryden i hans stemme, jeg tog en dyb indåndingen, jeg skulle lige have modet til at sige ham i mod, for han skulle ikke tror jeg var bange for ham, hvis han først fandt ud af det, var jeg færdig ”væk fra dig!” snerrede jeg. Hans skridt kom nærmere og nærmere og jeg gik så hurtigt jeg kunne, jeg skulle til at sætte i løb, da noget grab fat i min arm og med noget mener jeg Harry.

Han vendte mig om og placerede sine hænder på min hofter ”og hvorfor så det prinsesse?” han kneb øjnene sammen og smilede endnu mere frydende end før, jeg havde løst det at græde, men jeg blev nød til at holde den hårde facade ”jeg er ikke bange for dig og du skal ikke kalde mig prinsesse!” jeg skubbede hans hænder væk og vendte mig om, men der gik ikke længe før han havde fat i mine hofter igen, denne gang stod jeg bare med ryggen til ham ”hvorfor gik du så så hurtigt?” hans hoved var meget tæt ved mit øre, så jeg fjernede i reaktion mit hoved til den anden side, men det skulle jeg aldrig havde haft gjort, han begyndte med det samme og kysse min hals. Mit hjerte gik totalt amok og jeg kunne klart bryde sammen når som helst ”fordi du er irriterende og jeg gider ikke have noget med dig at gøre” jeg begyndte at gå og skubbede til hans hænder igen, men denne gang var han forberedt og jeg røg tilbage så jeg igen kunne mærke hans mave mod min ryg ”slip mig Harry!” sagde jeg bestemt og sank den klump jeg havde i halsen. Han grinede hånende ”hvorfor må jeg ikke kalde dig for prinsesse?” han prøvede igen at kysse min hals, men jeg lagde hoved i vejen, så han ikke kunne komme til, han fnøs af min handling. ”jeg vil bare ikke have det, er det så svært at forstå?” jeg prøvede at lyde hård, men det mislykkes og det kom i stedet ud som en lille hvisken og med det samme regnede han ud af jeg var nervøs, han slår endnu en håndende latter op og vendte mig om, han kiggede mig i øjnene ”hvorfor, det er da sødt?” sagde han og trak mig helt op af ham, hvis ikke vi stod tæt før gøre vi det i hvert fald nu ”fordi når du siger det er det nedladende og langt fra sødt” jeg stoppede øjenkontakten og skubbede ham hårdt i brystet, men han gav ikke efter. Jeg tog dybe indåndinger for ikke at græde og hvis ikke det var fordi han havde holdt mig så stramt ind til sig, var jeg faldet til jorden. Hans hænder gled ned på min røv, jeg blev chokkeret og gispede højt ”stop Harry!” jeg prøvede at skubbe hans arme væk, men han var alt for stærk. Jeg tog den sidste ud vej, jeg løftede hånden og med alle mine kræfter, gav jeg ham en lussing, han gav slip på min røv og tog sig til kinden, med den ene hånd. Vreden i hans øjne voksede, jeg gik i panik og stod bare helt stille.

Han kiggede mig i øjnene og han var vred, han trak vejret hurtigere og hurtigere og hans brystkasse følte med. Han tog hårdt fat i mine skulder og bankede mig ind i skabene ved siden af os. Mit syn slørrede i få sekunder og da jeg fik det tilbage, fløj en hånd lige forbi mit hoved og en højt brag kom lige ved siden af mit øre da han ramte skabslågen. Jeg tog mig til øret i smerte fra den høre lyd. Han tog hårdt fat i min kæbe ”hvad hedder det så?” han pressede på min kæbe og jeg følte at den blev presset mere og sammen, smerten var udholdelig, men jeg viste han ville have mig til at sige undskyld, men der kunne han tror om igen jeg havde ingen ting at sige undskyld for ”jeg siger undskyld den dag du får en højere karakter end 02” han slap min kæbe og slog igen hånden ind i skabet, jeg tror det var hans måde at afreagere på. han havde åbenbart lært man ikke slår piger, men nu vidste jeg hvad der skulle til og det skulle lige prøves af endnu engang ”hvilket så aldrig nogensinde vil ske” og jeg havde ret endnu en gang slog han hånden ind i skabene ”pas på hvad du siger” sagde han og gik tættere på mig og kiggede meget nedladende ned på mig og fnøs af ham og skulle lige til at svare igen da en stemme kom mig i forekommet.

”hvad laver i to?” Harry trådte et skridt tilbage og vi begge kiggede hen på læren som spørgsmålet kom fra. Han trådte lidt tættere på mig igen og tog fat i min arm ”hun kunne bare ikke finde kontoret så jeg hjalp hende bare” han kiggede igen på mig og klemte min arm, smerten var så stor at jeg var lige ved at græde, jeg nikkede ”jo tak for hjælpen” jeg trak min arm til mig og vendte mig om og gik. Jeg tog mig til armen af smerte og ømmede mig mens jeg begyndte at gå. Jeg kunne høre læren snakkede, men jeg inogerede det bare, jeg koncentrerede mig om ikke at græde, men arm dunkede og min kæbe var stadig øm ”Katrine Jones vil du straks komme tilbage!” sagde læren strengt og der kom det over grænsen ”hvad for helved!” jeg havde aldrig råbt sådan af en lærer. Harry havde også rettet blikket mod mig, han smilte faktisk nærmest grinte da han så tårerne gled ned af mine kinder. Jeg gik med hastige skridt hen mod ham ”du skal ikke grine af mig, du er den største spade jeg nogensinde har mødt!” råbte jeg af ham. Han smilte stadig, jeg kom helt hen til ham ”skal du have en til!” jeg løftede hånden og slog ud efter ham, i det jeg skulle lige til at ramme hans kind grab han min hånd og da jeg prøvede igen med den anden hånd grab han også den, jeg begyndte at sparke ud efter ham. Han begyndte bare at grine ”ynkeligt!” han sagde det på præcis som samme måde som første gang. ”slip mig!” råbte jeg. Tårerene løb ned af mine kinder og hele verden omkring mig forsvandt bare ”med glæde” sagde han og skubbede mig blidt så jeg faldt bag over. Det gjorde ikke ondt, ellers var det bare smerten i min kæbe og arm, der var stærkere så jeg ikke kunne mærke det. Jeg kiggede op på ham ”idiot!” vrissede jeg bare af ham. ”jeg er blevet kaldt værre” sagde han og trak på skulderne. Han vendte sig om og begyndte at gå.

 

Jeg trak knæene op under mig ”Harry Styles kontoret nu!” råbte læreren af ham ”måske en anden dag mrs. Mary” råbte han flabet tilbage, læreren stod mundlam og kiggede til sidst ned på mig ”hvad er det der sker mellem jer to?” hun satte sig på hug ved siden af mig ”jeg rystede bare på hoved, jeg havde ikke løst til at tale med nogle lige nu ”måske skulle du bare tage fri resten af dagen, jeg skal nok sige det til kontoret” jeg tørrede øjnene, men det hjælp ikke noget, jeg rejste mig op og løb mod toilet, jeg vidste Harry var på vej mod udgangen og det ville være at skyde mig selv i foden, hvis jeg løb lige i armene på ham. Jeg satte mig bare op af væggen og græd ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...