Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13326Visninger
AA

22. should I do it?

Katrines synsvinkel:

 

Da jeg forlod hospitalet, var jeg stadig ikke sikker på hvad jeg skulle gøre. Flygte eller blive her og passe på min bror?. Benjamin ville virkelig gerne have jeg gjorde det. Det var hårdt, men sandt. Jeg stod med valget om frihed eller min bror, og lige nu var jeg mest til at blive her hos min bror. Jeg kunne ikke bare forlade ham og det var så underligt, at det var det han gerne ville have. Han ville have jeg bare skulle forlade ham.

Da jeg kom hjem pakkede jeg nogle af min ting i en kuffert og stilede den ned i gang. Jeg havde lovet Benjamin og gøre det, fordi hvis jeg ombestemte mig, skulle jeg kunne smutte med det samme så Erik ikke ville kunne nå at stoppe mig.

Jeg smed mig på sengen, da jeg var færdig med at pakke. Jeg skulle virkelig tænke det igennem. Jeg fandt min mobil frem og kiggede om der var sket noget. Jeg havde fået 2 beskeder. Den første var fra Benjamin

 

#please bare overvej det?# - Benjamin

 

Han skulle bare vide, jeg havde ikke lavet andet siden jeg var kørt der fra. Den anden var fra Harry, jeg sukkede irriterede og åbnede så Sms’en

 

#er du klar Prinsesse?# - fuckhead

 

#klar til hvad?# - Katrine

 

hvad snakkede han nu om. Den knægt lukkede fandme ikke andet en lort på lort ud. Jeg smed mobilen i sengen og gik ned i køknet, jeg var sulten. Jeg åbnede køleskabet og grab en lille yoghurt. Jeg skulle lige til at åbne den, da det ringede på døren. Jeg traskede irriterede ud i entreen. Jeg hev ned i håndtaget og åbnede døren, hurtigt. Men fortrød med det samme jeg overhoved havde åbnet den ”hej babe” han smilede ondskabsfuldt og uden invitation, gik han bare ind i huset. Uhøflige nar. Han forsatte ind i huset og kom så til køknet ”nydeligt hus” jeg sukkede irriterede og lænede mig op af væggen ”Hvad er det du vil Harry?” han gik stille og roligt hen mon mig ”måske havde jeg bare lyst til at besøge dig” han smilede flabet og jeg vidste godt det i hvert fald ikke var derfor. Jeg grinede ironisk ”jeg mener det, for jeg har faktisk meget bedre ting at tage mig til, end at glo på dig” jeg kiggede irriterede op på ham. Han stod meget tæt på mig nu, jeg kunne faktisk mærke hans åndedart. Jeg trak vejret dybt for ikke at virke alt for nervøs ”jeg har lyst til dig” hviskede han. Jeg afbrød hurtigt øjenkontakten og rettede i stedet blikket mod jorden. Hans krop pressede mig op mod væggen og stille og roligt kørte han sin hænder ned om mine hofter. Jeg mærkede straks en knude i maven, der vred sig rundt. Jeg havde en nogenlunde ide om hvad der skulle til at ske nu. Han løftede mig op, som var jeg let som en fjer og placerede mig på køkkenbordet. Mit hjerte hamrede der ud af, jeg var så bange, mente han seriøst det skulle være nu? Han startede med at kysse min hals og gik så længere og længere ned, hans hænder snig sig langsomt ind under min trøje. Da han ikke kunne komme længere ned med kyssende pga. min trøjen, fjernede han hoved ”er du klar?” spurgte han. Jeg kiggede ham i øjnene og rystede så på hoved, hans læber formede sig til et kæmpe smil og en ting var helt sikkert, han nød magten han havde over mig. Han tog fat i enden af min trøje og løftede den op over hoved på mig. Hans øjne lyste op af lyst, jeg var næsten hunderede på mine var på vej til at blive røde og at tårerne ville komme lige om lidt.

Han begyndte igen at placere små blide kys på mit bryst. Jeg følte hans hænder var over alt på min krop. Han løftede mig fra bordet og begyndte at gå hen mod trappen. Noget sagde mig han ledte efter en seng, for da han åbnede døren til mit værelse, forsatte han ind der. Han lagde mig op sengen og tog sin egen trøje af. Hans mave var godt mærkede, han krop var bestemt ikke dårlig. Men det gjorde stadig ingen forskel. Jeg følte mig så dum, jeg lå bare her som en eller anden dukke, der ventede på at blive leget med. Da han begyndte at knappe mine busker op, løb den første tårer, jeg vidste udmærket godt hvad der skulle til at ske lige om lidt. Han fik trukket mine busker helt af og lagde sig så ind over mig. mit hjerte sad helt oppe i halsen og mine hænder rystede ”der er ikke noget at være bange for” hviskede han. Endnu en tårer løb, han tørrede den væk og smilede til mig. hvordan kunne han være så lykkelig over at gøre et andet menneske fortræd. Han placerede sin hånd på min mave og begyndte at kysse min kæbe. Hans hånd gled længere og længere ned og til sidst nået han til min underbuskekant, jeg gispede lydløst, da han begyndte at køre sin finger frem og tilbage lige over kanten. Det kildede en smule, men overhoved ikke på en behaglig måde. Han rykkede kyssene op på min læber, jeg lukkede øjnene i håb om det hele vil forsvinde og at han ville stoppe, men det hjælp ikke. I stedet valgte han og udvide kysset og jeg spærrede øjnene op, da jeg kunne mærke hans tunge begyndte at massere min. Jeg skulle til at skubbe hans ansigt væk, men han var hurtigt til at tage fat i mine hænder med den anden hånd. Han førte dem over mit hoved og pressede dem ned mod sengen, jeg prøvede at trække dem til mig, men han var for stærk. Hånden som kørte frem og tilbage over underbuskekanten var nu begyndt og hive ned i min underbusker.

jeg kunne mærke, jeg slet ikke var parat til det her, tårerne blev kraftigere og knuden i maven voksede. jeg skulle ud af det her, jeg havde taget min beslutning. Jeg skulle væk. Jeg gjorde det allermest feje, man overhoved kan gøre mod en dreng. Jeg løftede knæede og ramte plet. Han gav med det samme slip og kastede sig til siden i sengen. Han tog sig mellem benene og begyndte at jamre sig. Jeg rejste mig hurtigt og grab en kjole der lå på mit gulv og min mobil. Jeg løb ud af værelset og løb ud på badeværelset for at få hente nøglen. Jeg fandt den hurtigt og løb hen værelset. Jeg lukkede døren udefra og prøvede at stikke nøglen i. Jeg rystede så meget, at det var svært at ramme nøglehulet. Jeg nåede lige at få den ind og låse, inden håndtaget blev revet ned. Han bankede hårdt på døren ”Katrine!” råbte han. Jeg tog kjolen på og løb ned i gangen ”åben den dør lige nu!” jeg grab kufferten og uden at tænke over resten, løb jeg ud af huset. Min vejrtrækning var hurtigere end før. Jeg var så skræmt. Jeg forsatte med at løbe til jeg kom til hovedvejen. Der holdte altid en masse taxaer foran tanken, så jeg løb tværs over vejen til tanken og hoppede ind i en taxa ”til lufthavnen” manden bag rettet nikkede og begyndte så at køre. Jeg havde bare taget kufferten med ind på sædet.

Jeg rystede stadig, min krop føltes så mærkeligt. Jeg skulle faktisk til at forlade min bror, det kunne jeg ikke, i hvert fald ikke uden af sige farvel ”kan vi lige stoppe et sted på vejen?” han nikkede igen og så opmærksomt på mig ”hospitalet tak, jeg har lige en jeg skal have sagt farvel til” han smilede og drejede så ned at vejen til hospitalet.

Da han stoppede åbnede jeg døren ”det tager kun et øjeblik!” sagde jeg til manden og lukkede døren bag mig. jeg løb op af trapperne og hen på min brors stue. Han så overraskede på da jeg kom bragende ind. Jeg løb hen og krammede ham og tårerne der ellers var stoppet, startede igen ”jeg ringer til dig når jeg er fremme” sagde jeg, han krammede igen ”det kan du ikke” sagde han, jeg afbrød krammet og kiggede på ham ”jo det bliver jeg nød til, jeg-” ”kat, du må love mig, du sletter alt fra din fortid, starter forfra, du kan godt, jeg kender dig og jeg ved du kan klare dig selv” jeg krammede ham igen ”jeg kan ikke bare glemme dig, du har altid været der for mig, du har gjort mig til den jeg er i dag Benjamin” jeg hulkede et par gange. Han gav slip på mig og aede i stedet min kind ”hvis jeg har gjort det, så ved jeg du også er stærk nok til at give slip” en tårer gled ned af hans kind, han tog en dyb indåndingen ”husk aldrig at fortæl om din fortid til nogle og lad vær med at sig hvor du tager hen, ikke en gang til mig” jeg tog fat i hans hånd ”jeg kan ikke Benjamin” min stemme var svag og tårerne væltede ud af mig. han rejste sig og gik hen til sin jakke. Han fandt en lille sort pung frem og hev et kort og nogle sedler frem ”det her burde være nok til at du kan komme langt nok væk, i hvert fald til USA”  jeg rystede på hoved ”jeg kan ikke tage dine penge Benjamin” han ingorede mig og gik over til bordet og skrev noget på en lille seddel. Han gav mig det ”her står koden og min konto oplysninger” han trak mig ind i et sidste kram ”jeg elsker dig Kat, og det vil jeg altid gøre” hans tårer stoppede ikke og det gjorde mine i hver fald heller ikke ”i lige måde” hviskede jeg. han trak sig fra mig ”smut så med dig” sagde han og smilede så godt som han nu kunne. Jeg vendte mig om og løb ud af stuen. Taxaen holdte der stadig da jeg kom ud. Så jeg skyndte mig bare at hoppe ind ”sådan” sagde jeg og han begyndte at køre igen. Jeg tørrede tårerne væk og rettede min makeup så godt som jeg nu kunne.

 

Da vi kom til lufthavnen, betalte jeg taxa manden, tog min kuffert og gik ind, jeg stod lidt og kiggede på skærmene hvor der stod der forskellige steder man kunne rejse hen. Da jeg havde besluttet mig, gik jeg hen og betalte og aflevere min kuffert. Det var dyrt, men det var det vær. Jeg skulle væk. Det var hårdt, men det var det rigtige at gøre.

Da jeg var kommet igennem sikkerhedskontrollen, fandt jeg en bænk, jeg besluttede mig for det var nu, jeg skulle skaffe mig af med min mobil, jeg blev nød til at slette alt og alt hvad jeg kendte til var på den mobil, men inden det, blev jeg nød til at skrive til min bror for en sidste gang.

 

#At tage denne her beslutning, har været det sværeste i mit liv, vi har haft et hårdt liv Benjamin og jeg håber det ender nu. Jeg ved du vinder kampen i mod kræft, du er en stærk person og jeg ved du nok skal komme videre. Jeg elsker dig virkelig og det vil jeg altid gøre. Benjamin og Katrine mod resten af verden!# - Katrine

 

jeg ventede på den havde sendt den og vendte så mobilen om for at hive simkort ud først, men lige da jeg skulle til at gøre det, fik jeg en sms. Det var nok fra benjamin, så jeg vendte den om igen og gik ind på beskeden…

 

#livet er kun en drøm Katrine og jeg er dit Mareridt!# - fuckhead

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...