Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13324Visninger
AA

14. Poor girl..

Katrines synsvinkel:

 

Det var nu officielt, jeg var ikke rigtig klog. Hvad havde jeg egentlig også regnede med? Jeg slog min hånd ind i væggen og så er alt væk? Men alt var der stadig, følelserne, smerten i min hånd og det var ikke lige frem fordi Harry var forsvundet heller. Han havde skrevet til mig, men jeg havde ikke gidet og tjekke det. Han havde sikkert bare skrevet et eller andet bullshit, der var ligegyldigt.

 

Det var blevet mandag igen og jeg skulle i skole. Fucking lorte skole. Søndagen var gået på at sove og slappe af, så den gik hurtigt. Desværre. Jeg gad virkelig ikke i skole. Jeg sukkede tungt og gik så ud af døren. Alene. Min bror var stadig ikke kommet hjem fra hospitalet, de havde sagt han skulle blive der lidt længere, så de kunne holde øje med hans heldbred.

Da jeg kom til skolen, stod Wave ved indgangen og ventede på mig. Jeg smilede ved synet af hende, det betød jeg ikke skulle være alene. Vi krammede hurtigt og gik så ind på skolen ”hvad er der sket med din hånd?” jeg kiggede ned på den og smilede svagt ”jeg slog den ind i en væg” mumlede jeg, men hun hørte det godt og flækkede af grin med det samme ”du er speciel!” fik hun ud mellem grinene.

Vi hentede vores bøger og smuttede så til time. Heldigvis var jeg ikke stødt på Harry endnu, så indtil videre gik dagen meget godt.

 

 

¤¤¤

 

 

fuck en kedelig time. jeg bliver altid så negativ efter sådan nogle timer, jeg ved ikke hvad der skete, men jeg blev bare hurtigt irriterede og kunne mærke jeg blev meget hurtigt sur. For at det ikke skulle gå ud over Wave, havde jeg sagt jeg lige skulle aflevere nogle bøger på biblioteket og at hun bare kunne gå mod sit skab. heldigvis spurgte hun ikke om noget, men nikkede bare og gik. Jeg åndede lettet op og gik mod biblioteket.

 

 

Harrys synsvinkel:

 

Røv syg time, men det gik lige, jeg vidste Kat var i skole, så det skulle nok blive sjovt alligevel. Vi kommer rundt om hjørnet og der stod Wave, alene? Jeg gik hen mod hende, hun stod og rodet ved et eller andet inde i sit skab. Mig og drengene lavede en halv cirkel om hende og først da Liam slog en hånd mod skabene så det bragede, vendte hun sig forskrækket. Da hun fik øje på mit smørret smil, kunne man se hun med det samme blev utryg ”hvor er kat?” hun skimmede hurtigt alle drengene og kiggede så tilbage på mig. Hun var bange og jeg elskede det ”det…det ved jeg ikke” sagde hun og vendte sig om mod sit skab igen og rodet videre. Jeg kiggede på Louis som stod bag skabet og kiggede så på skabslågen. Han forstod hentydningen og smækkede den i. Hun nået lige at fjerne fingrene før lågen lukkede og hun vendte sig om mod mig igen ”undskyld hvor sagde du?” hun sukkede dybt og kiggede ned mod jorden ”biblioteket” mumlede hun, jeg gik et skridt tættere på hende ”hvor sagde du?” hun gispede og holdte kort vejret ”hun er på biblioteket okay!” snerrede hun og slog ud med armene. Jeg hørte hende godt første gang, men jeg syntes lige hun skulle tænke over at hun faktisk stak Kat i ryggen. Jeg smilede tilfredst og gik så mod biblioteket.

Og jep, der sad hun. Hun så meget fordybet ud i sin mobil. Hun spillede nok et spil, perfekt tidspunkt at komme på. Jeg gik der hen og satte mig foran hende. Hun kiggede hurtigt op og rullede med det samme med øjnene, da hun så det var mig ”har du savnet mig?” hun kiggede ned i sin mobil igen. Jeg smilede flabet ”jeg spurgte dig om noget?” hun kiggede ligegyldigt op på mig ”ja men sandenheden ville gøre ondt, så jeg lod bare vær med at svare, for jeg har nemlig følelser” hun fandt altid en eller anden måde at irritere mig på. Jeg tog en dyb indåndingen og lænede mig tilbage i stolen. Først nu så jeg, hun havde en forbinding om håndleddet ”hvad har du lavet?” hun kiggede surt op på mig igen ”hvad rager det dig?” snerrede hun. Jeg rejste mig hurtigt op og gik over og rev hende op fra stolen, hun gispede og tabte sin mobil i forskrækkelsen. Hun kiggede efter den ”hvad. Har. Du. Lavet?” jeg snakkede ud gennem sammen bidte tænder. Hun kiggede stadig ned efter sin mobil ”nooooo. Nu døde jeg!” sagde hun, jeg vidste hun gjorde det for at irritere mig endnu mere og det virkede. Jeg tog fat i hendes hånd og hev den op, hun kiggede overrasket op på mig, men det så ikke ud til at gøre ondt. Jeg tog fat i hendes finger og bøjede dem sammen. Hun skreg af smerte og prøvede at hive hånden til sig, men jeg havde rimelig godt fast.

Jeg kiggede rundt for at se om der var nogle lærer, men her var tomt, så ingen kunne høre hende. Jeg slap hånden og med det samme trak hun den til sig og jamrede sig ”har du været oppe og slås?” spurgte jeg. Hun havde stadig smerte, men i det mindste fik det hende til at svare ”jeg slog hånden ind i en væg okay! Skrid så med dig!” råbte hun af mig og kiggede ned på sin hånd, med den anden hånd rettede hun fingrene ud igen, mens hun råbte ord som ”fuck!” og ”forhelvede!” jeg gik tættere på hende og aede hende på kinden ”snak pænt” hun fjernede sit ansigt ”du er syg i hoved!” hvæsede hun. Hendes øjne blev våde ”sådan bliver jeg når jeg ikke får min vilje” hun havde stadig smerter, stakkels pige dog.

Gad vide hvornår hun lærte det. Jeg skulle til at sætte mig på bordet, da jeg så en tusch og får den bedste ide. Jeg tager tuschen op og går hen mod hende ”kan man egentlig skrive på den der forbinding?” hun kiggede op på mig som om jeg var dum ”det er en forbindingen og ikke gips, så det skal du nok ikke regne med” jeg smilte smørrede og trak på skulderene ”lad det komme an på en prøve” hende øjnene blev store, da jeg griber fat i hendes håndled, jeg holdte det ned mod bordet ”slip mig!” hun skubbede til mig med den anden hånd. Jeg pressede hendes finger ned mod bordet og et skingert skrig forlader hendes læber. Hun stopper med at stritte i mod og der kom et lille piv fra hende. Jeg skrev ’Harry's bitch’ hist og her og slap så hendes hånd. Hun trak den med det samme til sig og knækkede sammen i benene. Hun hulkede og tårerne begyndte og løbe. Jeg smid tuschen på bordet og satte mig ned på hug til hende ”jeg sagde jo jeg blev sådan når jeg ikke fik min vilje” jeg rejste mig og gik over hende, jeg skulle til at gå, men for en sikkerhedsskyld grab jeg lige tuschen. Hun kiggede op på mig ”det kunne jo være jeg fik brug for den igen” og så forlod jeg hende ellers. Det kunne jo godt være hun bare fik skiftet forbindingen og så skulle jeg jo bruge tuschen igen.

 

Jeg vidste drengene var gået ud for at ryge, så jeg gik bare direkte der ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...