Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13379Visninger
AA

4. mad bro?

Harry’s Synsvinkel:

 

 

Timen var næsten slut, men tiden gik virkelig langsomt. Jeg havde biologi og var kommet i gruppe Sarah, hun lavet det hele, nok mest fordi jeg havde bedt hende om det, men jeg havde også travlt med at være ligeglad.

 

Klokken ringede langt om længe, jeg tog mine ting og styrtede ud af lokalet, jeg skulle mødes med drengene, vi skulle ud og ryge, men det måtte man ikke på skolens område og hvis lærerene så det, tog de ens smøger - tror mig jeg snakker erfaring – plus jeg var meget rygetrangende, det var jeg altid efter biologi.

 

Jeg gik forbi Katrine, hun stod med ryggen til og lagde sine bøger ind i sit skab og hendes bror stod som klisteret op af hende. Hvad skete der egentlig? I morges var de også som to klistermærker, der ikke kunne give slip igen. Men nu vi snakker om Katrine, gaaal en røv mand!, hvis ikke hendes bror havde været der, havde jeg så meget gået hen lige og skulle røre, men han var i vejen. Jeg måtte gøre et eller andet for at få ham væk.

 

Jeg var næsten henne ved døren og kunne mærke luften fra den åbne dør, da Louis sluttede sig til mig. Vi gik ud og de andre tre stod allerede og ventet, da vi kom der hen hilste vi lige hurtigt og gik så om bag skolen.

 

lighteren gik rundt og nu var det min tur, jeg tændte den og tog det første sug, mens jeg gav lighteren til Liam. Det var så afslappende og alt blev bare roligt omkring os, da Zayn afbrød tavsheden ”hvordan gik det med Katrine i går?” Niall flækkede med det samme af grin ”i skulle havde haft set hendes ansigt, hun var så skræmt at hun sætte sig ned og begyndte og tude!” det var svært og forstå hvad han sagde, fordi han grinte så meget imens han snakkede. De kiggede på mig og grinte ”seriøst?” spurgte Louis om. Jeg tog et sug mere og pustede røgen ud mens jeg nikkede og smilede stolt, de grinte og Liam klappede mig erkendende på skulderen ”hvad gjorde du mod hende?” fik han presset ud mellem grinene, Niall puffede til hans skulder ”har du ikke set hendes hals!?” spurgte han overraskende, Liam rystede på hoved, jeg kiggede overraskende på ham også, det var ikke særligt svært at undgå selvom hun havde et meget stort halstørklæde på, dækkede det altså ikke toppen ”kom så skal du se” vi ryg vores smøger færdig og gik ind mod skolen igen. Det var ret sjovt, folk rykkede sig altid når vi kom gående, ligesom på film, jeg elskede følelsen af magt.

 

Jeg gik over til informations tavlen og tog en gule note lap ting - ved egentlig ikke helt hvad det er – skrev på den og gik over mod Katrines skab, jeg kiggede til hver sin side og smed den så ind i hendes skab.

 

 

 

Katrine’s synsvinkel:

 

Typisk, igen stod de i nærheden af mit skab. Min bror gik bare der hen, som om der var ingenting, Eller, det var der nok også for ham, men mit hjerte sad mere end langt oppe i halsen. Jeg rystede faktisk. Det var forfærdeligt hvad han kunne få mig til at føle, jeg frygtede faktisk at høre hans stemme. Hans grin var jeg efter hånden kommet over, han grinte tit og når han gjorde det, var det højt og hånende, alle kunne høre det på hele gangen og man var ikke i tvivl om at det var ham.

 

Jeg kom hen til mit skab, jeg skulle hente min fysik bog, ikke fordi jeg gad, men jeg ville helst gerne være usynlig, hvilket vil sige at hvis jeg bare dukkede op til timerne og ikke lavet noget der vækkede for meget opmærksomhed, så ville ingen lægge mærke til mig og jeg ville ingen problemer få.

 

Da jeg åbnede mit skab, lå en ligge gul seddel øverst og med det samme fik jeg en klump i halsen. Det lignede den fra i morges, men da jeg læste den stod der noget andet på.

 

#tænkte på om jeg ikke lige måtte se halsen?#

 

der stod ikke hvem det var fra, men jeg vidste det godt og jeg blev bare endnu mere sikker da jeg hørte høje grin bag mig. Jeg blev vred men samtidig havde jeg stadig frygten i mig.

 

Jeg vendte mig om og kiggede efter ham og med det samme ramte jeg hans øjne, han smilte selvsikkert og vinkede til mig. Uden at tænke mig mere om, smilte jeg flabet og rakte fuck til ham mens jeg mimede ”fuck you!” da jeg tog armen ned igen, ændrede hans blik sig med det samme, man kunne se vreden i hans øjne og han gik ned hastige stridt hen mod mig. Jeg stivende og kom i tanke om hvad jeg lige havde gjort, jeg kiggede på min bror, der prøvede at få konkakt til mig, men jeg kunne ikke rykke mig. jeg kiggede over på Harry igen, han kom tættere og tættere på. Han var lige ved at være foran mig, da min bror trådte ind foran mig og skubbede Harry i brystet så han gik nogle skridt tilbage. Harry stoppede med at kigge på mig og kiggede i stedet på min bror. Hans blik blev vredere og han gik hurtigt i mod min bror og skubbede tilbage, men min bror var forberedt, så han rykkede sig over hoved ikke ”og du må så være Harry?” sagde mig bror flabet og jeg kunne nærmest se hans flabet smil for mig, Harry gik et skridt tættere på ham ”ja og du er?... nej, vent jeg er ligeglad” han så truende på Benjamin, men det påvirkede ham ikke det mindste. Harrys slæng grinte af hans kommentar og jeg kunne se Harry blik blev selvsikkert ”skrid med dig” sagde han, min bror grinte håneligt ”hvis jeg var bange for dig, havde jeg nok rykket mig, men der er bare et lille problem, det er jeg ikke” flere og flere var stoppet op for at se, hvad der skete og andre var løbet, lige så snart de så Harrys blik.

Harry tog dybe indåndinger for ikke at begynde at råbe alt for højt, han skulle lige til at sige noget da Benjamin kom ham i forkøbet ”uha Harry pas på du ikke siger noget forkert, folk filmer” Benjamin kiggede rundt og det samme gjorde Harry ”var der noget du vil sige?” sagde Benjamin og så opmærksomt, men på en flabet måde på Harry. Han kiggede igen på Benjamin ”ryk dig” Sagde han ud mellem sammenbidte tænder, vreden var tydeligere end før og han knyttede næverne ”desværre, men jeg er stadig ikke bange for dig” min bror smilede hurtigt til ham. Harry rykkede på sig, han tog sin næve op og skulle lige til at slog min bror, da en lærer brød ind ”hvad sker der her?” han tog næven ned igen og begge drenge kiggede over på damen der stod med et meget strengt blik og armene i siden.

 

Det var nu jeg så chancen for hævn, jeg tog en dyb indånding, oh ja det skulle nok blive godt. Jeg lod som om jeg begyndte og græde og folk kiggede over på mig ”det var Harry, han er så voldelig, han truede mig og det eneste Benjamin ville var at hjælpe mig” Benjamin forstod det hurtigt og træk mig ind til sig ”er du okay?” jeg kiggede op på ham og nikkede ”du noget lige at komme ellers havde han slået mig” jeg gemte mig hoved og lavet et falsk huk ”Harry Styles hvorfor er det altid dig jeg følger hen til kontoret?” hun grab fat i Harrys arm og træk ham efter hende ”det var ikke mig!” hun kiggede mistroisk på ham ”nejnej det er aldrig dig” sagde hun og forsætte ned at gangen. Han vendte sig kort om og kiggede på mig, han rystede truende på hoved, men jeg var lykkelig over han havde fået skylden så jeg vinkede bare til ham, som han havde vinket til mig da jeg kiggede på ham. Folk kiggede efter dem og Harry rev sin arm til sig.

 

 Da de drejede rundt om hjørnet faldt deres blikke på os i stedet. Jeg grab hurtigt min bog, lukket skabet og gik ud af den store gruppe der havde samlet sig omkring os.

 

Da vi var kommet lidt længere ned af gangen begyndte Benjamin at grine ”så du lige hans fjæs” han blev nød til at stoppe op af grin og jeg kunne ikke selv lade vær med at grine, Jones tvillingerne havde skabt drama og ærligt det var ikke den først gang, men det var bare længe siden.

 

Han fulgte mig hen til Fysik lokalet og forlod mig så, vi var ikke helt færdige med at grine af, så da jeg kom ind i klassen stirrede de fleste på mig. Jeg kiggede ydmyg ned i gulvet og gik bare ned bagerst i lokalet som normalt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...