Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13388Visninger
AA

9. like the devil

Benjamins synsvinkel:

 

Jeg var gået hen til der hvor Katrine havde haft time, men hun kom ikke ud. Læren stod stadig og pakkede sine ting sammen, da jeg gik ind for at kigge lokaltet ”hvornår er Katrine gået?” spurgte jeg hende, hun kiggede på mig ”hun kom aldrig tilbage fra kontoret” sagde hun bare og smilede ”tak” jeg gik ud og begyndte at gå mod hendes skab, mens jeg tog mobilen op og ringede til hende, men hun tog den ikke. Jeg kom til hendes skab, men det var hun heller ikke. Jeg gik hen mod udgangen, det kunne være hun bare var ude og trække luft, men der var hun heller ikke. Jeg gik i panik inden i, hvor fanden kunne hun være. Det slog mig pludselig at hun ikke var alene på det kontor. Harry var der også, jeg vendte mig rundt og kunne mærke vreden stige, han var ikke udenfor så jeg stormede ind igen, jeg gik i på drengetoilettet, men han var heller ikke der, jeg skulle til at gå ned mod Katrines skab igen, da jeg hørte en høj latter bag mig og lige som jeg havde forventet, tilhørte den Harry.

Jeg gik målrettet mod ham, han bemærkede først at jeg var efter ham, da jeg tog fat i han t-shirt og bankede ham op af skabet ”hvor er hun!?” jeg snakkede ud mellem sammenbidte tænder og kneb øjnene sammen, han smilte ”rolig nu brormand, der er ikke sket hende noget” hans slæng grinte ”eller i hvert fald ikke så meget” forsatte han, jeg hev ham væk fra skabet og bankede ham hårdt ind i skabene igen ”hvor. er. hun!?” råbte jeg af ham, jeg tog dybe indåndinger, mens jeg koncentrerede mig meget om ikke at gå totalt amok på ham ”han kiggede ned på min hænder der stadig havde fat i hans t-shirts ”pas lige på t-shirten brormand, den har været dyr” jeg slap t-shirten og skubbede ham endnu en gang ind i skabene bag ham ”lad vær med at snakke uden om” vrissede jeg, han grinte igen. det var så irriterende, når han grinte en lige op i ansigtet. ”sidst jeg så hende var hun i pedelens værksted” drengene bag os grinte, jeg vendte mig om og kiggede på dem, men vendte mig hurtigt om igen da Harry lagde en hånd på min skulder ”jeg syntes ikke vi skal skændes om det, vi ved jo alle sammen hun fortjener det ikke?” han sendte mig et ironisk smil. Hvis jeg ikke allerede var vred nok, var jeg det nu. jeg var helt oppe i det røde felt og jeg skulle virkelig beherske mig for ikke at slå ham. Jeg skubbede hans hånd væk ”du skal lade hende være i fred!” sagde jeg bestemt han slår en latter op og jeg knyttede næverne ”eller hvad?” sagde han og lagde igen sin hånd på min skulder, jeg skubbede hans hånd væk igen ”lad vær med at rør mig eller jeg vil personligt knæk hver evig eneste knogle i dine fingre!” sagde jeg truende, jeg begyndte at gå mod pedellens værksted ”hils hende fra mig!” råbte han efter mig.

 

Jeg havde sådan løst til at slå ham, men jeg ville ikke bortvises så jeg blev nød til at styre mig. Jeg fandt endelig pedellens værksted og ganske rigtigt, da jeg kom der ind sad hun op af væggen og stirrede tomt ud i luften, men kunne se hun havde grædt, men nu så hun bare kold ud. Hun kiggede ingen gang over på mig da jeg kom ind. Jeg lukkede døren bag mig og gik hen til hende. Jeg satte mig ned på hug ”er du okay?” spurgte jeg stille om. Hun drejede hoved og kiggede på mig, men hendes blik havde ikke ændrede sig, hun kiggede mig bare tomt i øjnene og kiggede så frem igen ”jeg er færdig med det her” sagde hun pludselig og rystede på hoved ”hvad mener du?” jeg tog fat i hendes skulder, der gik lidt tid før hun svaret mig ”jeg er færdig med at være bange, jeg gider ikke at græde mere eller rende rundt og gemme mig fordi en eller anden nar tror han ejer mig” hendes stemme var mærkelig nok stadig stille og hun stirrede stadig bare i luften. Jeg prøvede at fange hendes øjne, men hendes blik bevægede sig slet ikke ”men Kat du-” ”det er slut” afbrød hun mig. Jeg var helt forvirret, hvad mente hun?.

 

Hun rejste sig pludselig og kiggede ned på mig ”hvordan ser jeg ud?” hun smilte til mig, jeg var så forvirret, hvorfor blev hun pludselig så glad ”øhm, du er en smule sort under øjnene” sagde jeg bare og smilede til hende, hun var virkelig underlig lige nu. hun kørte to fingre under øjnene og kiggede ned på mig igen ”bedre?” spurgte hende, jeg nikkede og rejste mig ”hvor skal vi så nu?” hun kiggede på mig ”jeg ved ikke hvad du skal, men jeg skal snakke med Harry” og med de ord vendte hun sig om og gik ud af rummet, hvad fanden forgik der lige nu?

 

 

 

Katrines synsvinkel:

 

Det var nu eller aldrig, jeg havde brugt 20 minutter på at sidde og tænke på hvad jeg skulle sige til ham og nu vidste jeg det. Jeg gik hen mod mit skab, der var han ret tit, men ikke denne her gang. Jeg tog min mobil og skrev til ham

 

#hvor er du?# - Katrine

 

jeg ventede på han svarede og det gik faktisk pænt hurtigt.

 

#ved indgangen, savner du mig allerede?<3# - fuckhead

 

jeg lagde min mobil i lommen og gik målrettet mod indgangen ”hvor skal vi hen?” min bror kom op på siden af mig ”finde Harry” sagde jeg kort ”bare lad vær med at blande dig” sagde jeg ligegyldigt , jeg kunne mærke vreden steg for hvert skridt jeg tog og da jeg så ham gik jeg med hastige skridt mod ham, han smilede da han så mig, jeg kiggede ham bare i øjnene og da jeg kom hen til ham begyndte jeg bare ”ved du overhoved hvad du har gang i?” vrissede jeg af ham, han så undrende på mig ”jeg-” meget noget han ikke at sige, før jeg afbrød ham ”du er i gang med at ødelægge mig, du startede blidt ud og så køre du ellers bare videre. Du skal lige hele vejen rundt og sikre dig at du tager alt fra mig” jeg skubbede ham hårdt i brystet, så han gik en skridt tilbage. Han fik en smørrede smil på ”sig det lige igen så filmer jeg det lige” han tog sin mobil frem og låste den op, han nået ikke at gøre mere før jeg tog den ud af hånden på ham og kastede den over hans skulder, han kiggede efter den og så tilbage på mig, han var blev vred, jeg kunne se det i øjnene på ham ”men det betyder vel ikke noget for dig vel Harry, jeg er jo bare endnu en pige, du udnytter til det sidste, men ved du hvad der sker med pigen Harry?” han svarede ikke, han koncentrerede sig mere om at styre sin vrede ”hun mister alt, kun fordi du ikke kan styre dine fucking lyster!” jeg råbte af ham ”du er ikke andet end magt og ved du hvorfor du aldrig får modstand Harry?” jeg skubbede til ham igen ”fordi alle er bange for dig!” jeg skubbede endnu en gang til ham, fordi jeg vidste det pissede ham af og det var mit formål ”du har ingen omkring dig der ren faktisk kan lide dig, de er bare bange for at blive uvenner med dig, men ved du hvad Harry?” jeg skubbede ham endnu engang, hans øjne slå nærmest lyn og jeg var overraskede over han ikke var pisset helt af ”det er jeg ikke!” og der gik grænsen, han tog fat i min arm og bankede mig ind i skabene, jeg fjernede ikke øjenkontakten og jeg kunne mærke det irriterede ham at jeg ikke var bange ”du er ikke andet end et stykke legetøj” sagde han ud mellem sammenbidte tænder ”for dig måske, men til gengæld er jeg den eneste der er ærlig over for dig” jeg kneb øjnene sammen, han stod få centimeter fra mig, han bryst hævede og sank sig efter hans vejr trækning. Han rystede på hoved ”det er dig folk ikke kan lide” sagde han og strammede grebet om min arm ”sikkert, men folk er kun i nærheden af dig fordi du tvinger dem!” han strammede det lidt mere og jeg skar en grimasse ”du tror bare du er konge, men i sandheden er du større taber end resten af os” han greb fat i mit hår og hev det tilbage, jeg tog mine hænder der om og prøvede at få han til at slippe ”det er lige meget hvad fuck folk tænker om mig, så længe jeg har magten vil du altid være et nul, hviskede han og smilte lumsk, jeg svarede ham ikke, men i stedet spyttede jeg ham i hoved, han slap mit hår og tørrede spyttede væk ”heller et nul end at have noget med dig at gøre” sagde jeg og skubbede ham i brystet. Nogle få mennesker var stoppet op for at se hvad der forgik og resten var formentlig løbet.

Han gik over og sagde noget til sine fire venner, den blonde af - Niall tror jeg han hed - dem kiggede på mig og begyndte at smile lumsk og gå over mod mig ”du skal ikke røre mig” han grinte bare og kom helt tæt på mig, han rørte min kind forsigtigt, men jeg skubbede den bare væk. Han tog fat i mit hår og begyndte at gå, jeg skreg af smerte og blev nød til at gå med. Jeg kunne høre min bror ”hvad har jeg med det her at gøre?” sagde han ”i rør ham ikke!” råbte jeg. Jeg kunne høre Harrys hånende grin ”slip mig!” råbte min bror bestemt, men Harry forsatte bare med at grine.

Niall hev mig med udenfor og smed mig ned på jorden. Jeg tog mig til hoved der hvor han havde holdt fast, der var rimelig ømt, jeg kiggede hen på døren, da de fire andre drenge kom ud slæbende med min bror. Harry stillede sig foran ham. Benjamin så forvirrede rundt ”Benjamin” sagde Harry, da benjamin vendte hoved for at kiggede på ham, slog Harry ham ned en knytnæve lige på siden af hoved ”stop!” råbte jeg og begyndte at rejse mig op, men Niall trak mig bare ned igen. Da han kom til bevidsthed igen, slog han ham igen. den mørk håret dreng slog ham i maven, så han mistede pusten og blev nød til at krympe maven sammen for at få luft. Den anden dreng sparkede ham i hoved ”Stop nu, han har ikke noget med det her at gøre!” råbte jeg og opdagede at jeg græd, da en tåre gled over min læbe. Harry skubbede til ham så han faldt bag over og knaldede hoved ned i jorden. Og så sparkede de ellers løs på ham. Jeg prøvede igen at rejse mig, men Niall holdte mig nede ”Harry please stop!” han ingorede mig og forsatte med at sparke på ham ”Harry, hvad er det du vil have ud af det her?!” tårerne løb ned af kinderne på mig og jeg følelsen af skyld fyldte mit hoved, det var jo min skyld han fik tæv lige nu ”jeg gør alt hvad du vil have, bare please stoop!” jeg hulkede højt, men det hjælp Harry kiggede på mig og begyndte og gå over mod mig, men de 2 andre forsatte, min bror lå helt slapt på jorden, mens de bare sparkede løs på ham. Han satte sig på hug foran mig og jeg kiggede ham i øjnene ”alt?” sagde han og løftede det ene øjenbryn ”ja alt!” råbte jeg og satte mig op ”du kan starte med at sige undskyld?” jeg vidste ikke for hvad, men det var også lige meget, det skulle stoppes nu ”undskyld, jeg er ked af det. Undskyld Harry, bare please stop det!” han rejste sig op ”drenge bare stop nu” de stoppede. Jeg rejste mig op og løb forbi Harry og igennem de to andre drenge. Min bror lå helt bevidstløs og havde blod over alt ”hvad har i gjort!” råbte jeg, jeg satte mig ned ved siden af ham og jeg tog ham op i mine arme og krammede ham ”i syge hoved” jeg glemte mit hoved mens tårerne bare strømmet ned af min kinder. Jeg mærkede en hånd på min skulder ”hvad lærte men så af det?”  jeg kiggede op, det var Harry og han havde sat sig ned på hug igen ”du jo djævlen ham selv!” hvæsede jeg af ham og glemte mit hoved igen.

 

Han rejste sig og de gik alle 5 indenfor, jeg kiggede rundt efter nogle mennesker, men vi var de eneste to udenfor. Jeg tog min mobil op af lommen og det gik op for mig hvor meget jeg rystede. Jeg tastede 112 og ringede op ”du snakker med alarm centralen, hvad drejer det sig om?”…… 

 

------------------------------------------------------------

JEG ER ALTSÅ RIGTIG KED AF STAVE FEJLENE OG HVIS DER LIGE ER ET ORD DER ER SMUTTET :)

HVAD SÅ, HVAD SYNTES DU?
OG HVAD TROR DU DER KOMMER TIL AT SKE? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...