Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13395Visninger
AA

12. is it my fault?

Katrines synsvinkel:

 

Jeg havde aftalt med Wave vi skulle mødes på Starbucks. Hun mente jeg havde brug for at komme lidt ud så hun syntes det var en god ide. Klokken var kun 12:00 så jeg havde en time endnu. Jeg skyndte at gøre mig klar, så jeg kunne komme over til Benjamin inden jeg skulle mødes med Wave. Jeg fandt en hvid t-shirt og nogle sorte jogging busker frem, jeg orkede ikke lige andet, så folk måtte kigge væk, hvis de ikke kunne klare synet. Jeg satte håret op i en rodet knold og tog et tyndt lag makeup på og løb ned i køkkenet ”jeg tager over og besøger Benjamin” sagde jeg til Erik, som sad og læste avis. Han lagde avisen og kiggede på mig ”skal jeg køre dig?” jeg stak hånden ned i skuffen og tog en skrive brød ”øhm hvis du gider” jeg så forvirrede på ham, da han begyndte at folde sin avis sammen. Jeg tog en bid af brødet og gik ud i gangen. Han fulgte efter mig og vi tog begge sko og jakke på ”vi køre over på hospitalet, vil du med?” råbte han til min mor, vi stod og ventede i et stykke tid på et svar ”øhm det er ikke så godt lige nu, jeg har travlt” jeg fnøs af hende og hviskede for mig selv ”med at pille dig selv i røven eller hvad?” men det var lige præcis højt nok til Erik kunne høre mig  ”hun ligger neglelak så det få hun nok lidt problemer med” jeg slog en høj latter op, det var fandme godt sagt. Da vi kom ned til bilen grinte jeg stadig. Erik kunne ikke selv lade vær med at grine af sin kommentar.

Jeg satte mig ind i bilen og lidt efter kom Erik ind fra den anden side. Jeg tog sele på og så kørte vi ellers mod hospitalet ”er du okay efter, du ved, alt det med Benjamin?” spurgte han usikkert, som om han ikke rigtigt vidste om det ved kom ham ”sådan da altså det tager meget hårdt, men jeg skal nok komme mig” jeg smilede til ham, han kiggede på mig ud af øjenkrogen så jeg vidste han så det ”hvordan fandt du ham egentlig?” mit hjerte stoppede et kort øjeblik og billeder fra øjeblikket kom frem. Jeg kiggede ned i mit skød ”øhm, je..jeg var der” min stemme knæk og jeg tog dybe indåndinger for ikke at græde, det var seriøst et hårdt emne for mig. Han kiggede stift ud af forruden ”hvad er det præcis der er sket?” hans blik ændrede og blev pludselig meget vredt. Jeg rystede på hoved ”ikke noget” hviskede jeg og kiggede ud af vinduet ”Kat hvis i skylder penge så skal jeg nok-” ”nej det er ikke det!” jeg afbrød ham, jeg ville virkelig ikke snakke om det, mest fordi jeg vidste jeg ikke kunne sige det til ham ”men hvad så?” jeg sank klumpen og kiggede på ham ”jeg kan ikke snakke om det okay!” råbte jeg nærmest af ham, jeg skulle have den her samtale til at stoppe. Han blik blev trist ”undskyld, hvis du ikke vil skal du ikke, men du skal vide jeg er her for dig” sagde han og kiggede på mig mens der var rødt, jeg kunne ikke klare hans medlidende blik han sendte mig, så jeg kiggede væk ”det er ikke fordi jeg ikke vil, jeg kan ikke” jeg bed mig hårdt i læben for ikke at græde. Han svarede mig ikke, men kiggede bare ud af ruden.

Vi kørte ind på p-pladsen til hospitalet og fandt hurtigt en plads og gik så ind på hospitalet og mod hans stue. Vi havde ikke snakket sammen efter vores samtale i bilen. Vi kom til stuen og da vi kom ind kiggede Benjamin på mig ”Benjamin!” jeg løb hen og krammede ham ”hvordan har du det?” han smilede svagt ”sådan okay tror jeg” sagde han og trak på skulderne. Jeg smilede over hele hoved, jeg savnede ham der hjemme. Det var svært han ikke hele tiden var lige i nærheden ”er der sket noget?” spurgte han så, nu var det min tur til at trække på skulderne ”altså jeg har fået en veninde” han smilede til mig ”hvad hedder hun?” ”Wave” han nikkede og så gik snakken ellers.

 

Jeg skulle gå nu hvis jeg skulle nå min aftale med Wave, så jeg sagde farvel til min bror og det samme gjorde Erik og så gik vi mod bilen igen ”vil du ikke køre mig over til centeret?” han nikkede hurtigt og så gik vi ellers i stilhed mod bilen. Hvorfor endte det lige pludselig med at være sådan her? Jeg gik ind i bilen og så kørte vi ellers over til centret.

Han satte mig af og jeg gik ind. Det var altså virkelig underligt at han blev sådan lige pludselig, men lige nu måtte jeg ligge det til siden og hygge mig med Wave. Jeg gik ind i centret, jeg havde aldrig været her før, her var meget stort og jeg måtte finde et kort for at kunne finde rundt. Jeg åndede lettet op da jeg endelig fandt det. Jeg kunne se Wave, hun stod med ryggen til mig, med mobilen oppe ved øret. Jeg gik der hen af og jo tættere på jeg kom, jo tydeligere kunne jeg høre hende hun lød ikke glad ”det er jo sygt, det kan jeg ikke gøre!” sagde hun arrigt ind i mobilen, hun lød ikke glad. Jeg gik lidt tættere på ”jeg er ikke ligesom dig!” sagde hun og kørte en hånd igennem håret. Jeg besluttede at gøre hende opmærksom på jeg var her, så jeg lagde min hånd på hende skulder. Hun vendte sig om, hun så forskrækket på mig og lagde på. ”hvem var det?” spurgte jeg nyskrige. Hun kløede sig i nakken ”øhm…. Ikke nogle” sagde hun og smilte usikkert. Jeg lod det ligge og gav hende et kram, hun gengældte hurtigt og vi gik ind på Starbucks. Vi fik hurtigt vores ting og satte os ved et lille bord.

”Hvordan har bror det?” jeg kiggede ned i min varme kakao ”fint, han keder sig lidt, men han har ikke ondt” hun smilede og nikkede ”det var godt” jeg rørte lidt rundt i min kakao ”tænk Harry kunne finde på det, jeg havde virkelig ikke regnede med han ville gøre det” sagde jeg mens jeg rystede på hoved, hun vidste godt jeg hentydet til Harrys handlinger. Hun tog en tår af sin kakao og kiggede ned i bordet ”måske skulle du ikke havde haft kørt den så langt ud?” sagde hun, jeg søgte hende øjenkontakt, men hun ville ikke kigge på mig ”hvad mener du med det?” spurgte jeg, det var ikke min skyld det her ”hvis du nu var stoppet med at sige ham i mod, var det jo ikke sket” sagde hun lavt, hun lød usikker ”så du mener jeg bare skulle gå med til alt hans lort?” min stemme var hård, måske mere end jeg havde regnet med, men det gjorde mig altså også sur, hvordan kunne hun sidde og sige sådan noget ”altså hvis du havde gjort det, var det ikke gået ud over din bror” hun kiggede stadig ikke op på mig. Jeg blev en smule forvirrede, mente hun helt seriøst at hun syntes jeg skulle gå med til at hans pis. Hun kiggede endelig op på mig ”jeg mener du er jo selv uden om det” det var som at få en mave puster, jeg var helt forbløffet. Måske havde hun ret, hvis jeg ikke havde sagt ham imod var det jo aldrig sket ”men jeg kan jo ikke bare lade ham gøre alt muligt mod mig” jeg kunne mærke tårerne presse på, mente hun det helt seriøst ”tænker du så ikke ret meget på dig selv, altså han gjorde det jo kun fordi han ikke kunne gøre noget mod dig og så gik de ud over en anden, som så i dette tilfælde var din bror det ville jeg da kalde at tænke på sig selv” jeg kiggede ned i bordet. Var det virkelig min skyld? Det var jo mig der sagde ham i mod og fik ham til det på en eller anden måde. Jeg sagde jo nej og skubbede ham væk fordi jeg ikke vil have han skulle røre mig, men nu gik det bare ud over min bror.

Hun havde ret. 

 

----------------------------------------------

 

MEGET KORT KAPITEL JEG VED DET, MEN IGEN DET ER ENDNU ET MELLEM STYKKE, ELLERS HÆNGER DET BARE IKKE SAMMEN <3

HÅBER DET GIVER MENING DET ER NEMLIG SKREVET EN SMULE HURTIGT! <3

 

OG FUCK JEG ELSKER JERES SKØNNE KOMMENTARE!!!! <3

LOVE TO YOU!!! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...