Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13386Visninger
AA

15. good acting!

Katrines synsvinkel:

 

Mine finger dunkede sindssygt. Jeg havde været gået ud på toilet, for rettet min make-up og pillet forbindingen af. Han skulle ikke tror han eget mig og at jeg bare lyttede til hvad han sagde, som alle de andre piger på den her lorte skole. Jeg prøvet at holde min hånd i ro, men det var som om de brækkede endnu engang, da Harry valgte at masse dem ned i bordet. Det gjorde fandme ondt. Jeg prøvede at holde smerten i mig, men den stoppede ikke. Lige nu sad jeg i timen og var ved at springe af smerte. Wave kiggede på mig, hun kunne nok se jeg var urolig ”hvad sker der?” hviskede hun så læreren ikke hørte hende. Jeg kiggede ned på min hånd og løftede den stille, for ikke at komme til at bevæge fingrene for meget, Men en forfærdelig smerte gik igennem hele armen og jeg stoppede med det samme og lagde den slapt på bordet igen ”hvor er din forbinding!?” hun så panisk på mig. Jeg svarede hende ikke, jeg koncentrerede mig bare om ikke at græde ”du bliver nød til at få en ny!” hun glemte at hviske og tog sig med det samme til munden. Læren kiggede ned på os ”noget i vil dele med os andre?” spurgte hun, jeg rystede på hoved, men Wave var ikke enig ”Kats finger er brækket og hun har taget forbindingen af og hun bliver nød til at gå ned og få en ny” forklarede Wave og smilede pænt til læreren. Læreren sukkede tungt ”gå ned til sundhedsplesken og få dig en ny og kom direkte tilbage” jeg tog en dyb indånding og tog mig sammen for at åbne munden uden af græde ”jeg ved ikke hvor det er” men det virkede ikke, den første tårer gled ned af kinden. Hold kæft hvor var jeg træt af at græde, jeg syntes jeg gjorde det hele tiden. ”Wave gå du bare med hende” hun hoppede ned fra stolen og det samme gjorde jeg. Folk kiggede på os forlade klassen. Var det virkelig så spændende?

Da vi kom ud fra klassen, prøvede jeg at tørre øjnene, men de fucking lorte tårer forsatte fandme ”bare rolig, jeg har make-up i mit skab du kan låne bag efter” sagde Wave, hende blik skreg nærmest af medlidenhed og jeg nikkede og stoppede med at prøve at fjerne tårerne.

 

Jeg havde fået en ny på, og noget smertestillende. Vi gik ned til Waves skab og jeg fik hurtigt rettet min make-up ”er du færdig med at tude nu?” spurgte Wave, jeg kiggede hurtigt på hende, hun stod med hoved nede i sin mobil og skrev et eller andet tror jeg. jeg grinede af hende kommentar og rystede så på hoved ”ja, det tror jeg da” hun lukkede sit skab og lagde mobilen i lommen, hun så en smule bekymrede ud, men jeg valgte og lade vær med at spørger ind til det.

Vi begyndte at gå mod klassen igen, da jeg høre nogle velkendte grin. Det var Harry og hans slæng. De kom gående mod os, jeg trak mit ærme ned over min hånd og forsatte bare med at gå med blikket rettet mod jorden. Jo tættere på vi kom, jo hurtigere bankede mit hjerte. Wave tog fat i min raske hånd og trykkede den engang. Hun kunne mærke jeg blev utryg. Vi var kun få meter for at passere hinanden, jeg lukkede kort øjnene, da vi gik forbi hinanden og åndende lettet op, da vi var forbi, men jeg gjorde det nok lidt for hurtigt. Jeg mærkede en trække mig tilbage og med et stod jeg foran Harry. Han smillede på sådan en klam og ond måde. Han tog fat i mit håndled og hev mit ærme op, så han kunne se den hvide forbinding ”jeg er ikke dum” sagde han og kiggede mig i øjnene, han grønne øjne gjorde virkelig et eller andet, som fik det til at løbe koldt ned af ryggen ”og jeg er ikke din” sagde jeg flabet og hev min hånd til mig. Han var så uforudsigelig og det var derfor jeg var bange for ham. Bange for hvad han kunne finde på at gøre. Han rodet i sin bag lomme og hev tuschen fra tidligere op ”vi kan gøre det på den lette eller den hårde måde?” sagde han med en hånende stemme. Han rakte den anden hånd frem så tegn til jeg skulle lige min hånd i hans. Fandme nej, jeg skulle ikke give han hans vilje. Jeg skubbede ham i brystet og med den raske hånd, vendte mig om og begyndte at gå. Jeg gik ind i en sort håret fyr, som havde stillede sig ind foran mig. Harry grinede håneligt og det samme gjorde fyren foran mig. Jeg kunne høre Harrys skridt komme tættere på og jeg sank klumpen i min hals, inden jeg mærkede Harry klamme hænder på min hofter bagfra, han hev mig tilbage og vendte mig om ”hvorfor er det du altid vælger den hårde måde prinsesse?” han rystede på hoved og smilede tilfredst ”fordi jeg ikke er bange for dig” det passede overhoved ikke, faktisk var jeg pisse bange, men det behøvede han jo ikke at vide. Hans smil forsvandt hurtigt og hans blik ændrede sig til et vredt et. Jeg elskede når jeg kunne lukke munden på ham, men der var altid en lille konsekvens ved det. Harry var og ville altid være strækkere end mig, så lige om lidt ville det komme til at gøre ondt. ”du gør det ikke bedre for dig selv” han tog proppen af tuschen og tog hårdt fat i mit håndled. Jeg prøvede at hive det til mig, men som jeg sagde før, var der altid en konsekvens og den kom nu. Han tog fat i min pegefinger og allerede der gjorde den ondt. Jeg skreg af smerte og Wave gispede højt, jeg kiggede over på hende ”bare rolig Wave, jeg er vant til det” sagde jeg og trak på skulderne. Han tog fat ved håndleddet og maste min hånd op af skabet. Han begyndte at skrive på forbindingen, men fordi han ikke havde fat i fingrene gjorde det ikke så ondt. ”stop så Harry” sagde en skinger stemme, den tilhørte Wave. Han stoppede for at kigge over på hende, ligesom vi andre gøre ”hvad sagde du?” han slap mig hånd og vendte sig mod hende. Hun tøvede, men sagde det alligevel ”jeg sagde stop” han gik hen mod hende, men hun blev stående. Hun blev mere og mere nervøs jo tættere på han kom ”du rør hende ikke!” sagde jeg bestemt. han fnøs af mig ”mener du hende her?” sagde han flabet og kørte en tot hår om bag øret på hende. Hun gik nogle skridt tilbage ”hvor skal du hen?” spurgte Harry hende på sådan en ironisk sukker sød måde, han tog fat i hende arm, men blidt. Han vidste hun var bange, så han skulle ikke gøre særlig meget for at få hende til at gøre, som han ville have det. Hun rettede blikket mod mig, jeg kunne se frygten i hendes øjne. Hun kiggede tilbage på Harry ”stop” hun prøvede at lyde bestemt, men i stedet var hun skrøbelig. Han grinte håndligt ”sødt” han skubbede til hende, så hun fik over balance og landede på jorden foran ham. Jeg løb hen til hende, men hun rejste sig bare op med det samme og kiggede hårdt på Harry ”var det virkelig det bedste du kunne finde på?” hendes blik var lige så vredt som hans og hendes usikkerhed forsvandt fuldstændig. Han gik med hastige skridt hen mod hende og skubbede hende ind i skabslågerne så de bragede ”der er en der er blevet modig var?” sagde han. Hun svarede ikke, men stod i stedet og havde en øjn krig med ham. Jeg valgte og afbryde det, inden hun kom ud i store problemer ”kom Wave, han er ikke det vær” sagde jeg og hev hende i armen. Hun kiggede på mig og nikkede så, mens hun fulgte efter mig. Jeg åndede lettet op da Harry valgte at gå den modsatte vej over mod hans slæng.

 

”fuck han har mange kræfter!” udbrød hun pludselig. Jeg kiggede på hende med store øjne ”jeg tror helt ærligt jeg har fået et kæmpe mærke på min ryg” sagde hun så. Jeg rystede på hoved af hende ”Wave jeg tror det er en dårlig ide du blander dig i det her” hun sank den klump hun havde i halsen og rettet blikket ned mod jorden ”hvad er der?” spurgte jeg, hun trak på skulderne ”ikke noget” mumlede hun og gik så ind i klasse lokalet.

 

 

 

Waves synsvinkel:

 

Min samvittighed gjorde så ondt, at jeg ikke kunne koncentrere mig om hvad læreren sagde. Jeg var den dårligste veninde på hele jorden. Min mobil vibrerede fra min lomme, jeg tog den op og tjekkede

 

#godt spillet, haha det var sjovt# - Harry

 

#måske for dig…..# - Wave

 

tænk jeg virkelig var gået med til det her, jeg var nok bare mest bange for at han ville gøre mig eller min familie noget. Han var jo virkelig sindssyg, hvordan kan han udsætte en pige for sådan noget. Han mente åbenbart at hvis jeg prøvede at forsvare Kat, så ville hun tro hun virkelig havde en ven i mig. Men sandheden var, jeg gjorde det kun for mig selv. Jeg var simpelthen så bange for ham, også selvom jeg vidste hvad der skulle ske, så skræmte han mig.

 

#tror bare du skal være glad for jeg ikke skubbede hårdere!# - Harry

 

jeg lagde mobilen ned i lommen igen. Skubbede hårdere, kunne han det? Jeg syntes han skubbede fandens hårdt især da han skubbede mig ind i skabene. Stakkels kat, hvis hun led under den smerte hver dag. Jeg var et forfærdeligt menneske…

 

--------------------------------------------------------------

 

HÅBER I FORSTÅR HVAD DER ER SKET! :) 

OG I MÅ MEGET GERNE GIVE LIDT RESPONDS PÅ BESKRIVELSEN, ALTSÅ SYNTES I DET ER GODT BESKREVET? KAN DU LIGESOM FORSTILLE DIG DET?? :)

 

FORSTÅR I HVORFOR WAVE ER BANGE? ELLER HAVDE I OGSÅ VÆRET DET?? :)

 

OG TAK FOR ALLE DE FEDE KOMMENTARE OG LIKES OG FAVORISERINGER, DET BETYDER SINDSYGT MEGET!!! :) <3 ELSKER JER<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...