Boys like YOU...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Ny skole betyder ny start, nye venner. Er det ikke det man plejer at sige? Katrine skal starte på en ny skole. Igen. Det er overhoved ikke første gang og nok heller ikke den sidste. Og den her skole var ikke spor anderledes end de andre. Der er altid typer som Harry og hans slæng, men Katrine har altid været god til at undgå typer som dem, det eneste de gør er at skabe problemer, men Harry sætter sig et mål og Katrine er klart en del af det. det går stiller rolig op for Katrine at Harry er ikke helt ligesom de andre, han er klog og er altid et skridt foran, han går til tingene på andre måder og det bryder Katrine sig ikke særlig meget om, især fordi det går ud over hende!

114Likes
227Kommentarer
13321Visninger
AA

17. alone!

Katrines synsvinekel:

 

Endnu en skole dag overstået, jeg havde heldigvis ikke stødt ind i Harry i dag, eller i til videre. jeg stod og ventede på Wave hun havde ikke fri endnu. Men der gik ikke lang tid før hun kom gående mod mig, hun havde blikket på sin mobil og da hun endelig kiggede op, så hun helt trist ud. Jeg gik hen mod hende ”hvad sker der?” jeg rystede hurtigt på hoved og lagde mobilen i lommen ”ikke noget” sagde hun og smilede svagt, men jeg kunne se der var noget galt ”Wave!?” jeg stoppede op og så på hende, men hun gik bare videre ”glem det nu bare Kat og lad os komme væk fra det her sted!” jeg løb op til hende og grab fat i hendes arm ”hvad forgår der!?” hun kiggede rundt og så faktisk ret panisk ud ”kom nu bare Kat!” hun snerrede af mig. Jeg forstod virkelig ikke hvad der forgik ”jeg går ingen vegne før du siger hvad der er galt!” jeg stoppede op og krydsede armene. Hun vendte sig om ”jeg fortæller dig det senere, vil du ikke nok bare være sød at gå med?” hun så tiggende på mig. Jeg så forvirrede på hende, men endte alligevel med at gå med.

Vi kom udenfor og Wave kiggede rundt, hun fik øje på et eller andet og rettede blikket ned mod jorden og begyndte og gå hurtigere ”hvorfor går vi så hurtigt!” hun kiggede ikke på mig, men forsatte bare med at sætte farten op ”kom nu bare!” jeg prøvede at følge med, men ærligt så havde jeg meget korte ben. ”hvor skal i hen piger?” råbte en velkendt stemme. Det var Harry klamme stemme. Jeg stoppede, vendte mig om og kiggede tilbage, han kom gående mod os med sine venner. ”du har et gæt?” sagde jeg flabet. Jeg mærkede med det samme en der hev i min arm ”kom nu Kat” sagde en stille stemme, jeg kiggede på Wave, hvorfor var hun pludselig så bange?. Jeg kiggede tilbage på Harry som nu kun stod ca. en meter fra os ”så gætter jeg på at du har massere tid” jeg fnøs og rullede med øjnene ”ja, men den skal ikke spildes på dig” sagde jeg og mærkede Wave endnu engang hev i min arm. Han rettede blikket mod hende og grinede hånende ”jeg kan godt forstå du er bange Wave, det havde jeg også været hvis jeg havde sagt mig imod” hun rettede blikket mod jorden ”hvad fuck mener du Harry?!” han rettede blikket mod mig ”har hun ikke fortalt dig det endnu?” jeg slog ud med armene ”fortalt hvad forsatan!?” hvad fanden forgik der? Han grinede og det samme gjorde drengene bag ham ”det her bliver sjovt” han gik over mod Wave, hun så bedende op på ham ”please Harry ikke sig det” sagde hun, han slog en arm over skulderen på hende og kiggede hende i øjnene ”bare rolig, jeg siger intet, men det gør du til gengæld” en tårer kom frem i øjet på hende, hun rystede på hoved og sagde ingenting ”nu skal jeg hjælpe dig lidt på vej” sagde han og gav hende et ’venskabeligt’ klem. Jeg kiggede skiftevis på dem ”hvorfor var det nu du blev venner med Kat?” hun rettede blikket mod jorden, men svarede ham stadig ikke ”svar mig!” sagde han skarpt. Hun tørrede tårerene væk fra kinden, der nu var begyndt at løbe ”fordi… du sagde jeg skulle” hun hulkede. Jeg blev forvirrede og kiggede på hende ”hvad?!” udbrød jeg. Harry slap hende og gik stille og roligt hen mod mig ”hør Kat, det hele var bare skuespil, Wave og dig er slet ikke venner, det var endnu en af mine planer og du gik lige i fælden” jeg rystede på hoved og fnøs af ham ”det passer ikke, du lyver!” skreg jeg af ham. Jeg gik forbi ham og over til Wave ”sig det ikke passer!” jeg kunne ikke beskrive mine følelser, men et stor del af dem var vrede ”det var kun i starten, men jeg ville havde haft fortalt dig, jeg holder virkelig af dig Kat og –” jeg afbrød hende ”stop” min stemme var svag, det var som om at min styrke forsvandt ”hvorfor?” spurgte jeg, hun kiggede endelig op ”jeg var bange for hvad han kunne finde på” jeg mistede pusten, det var som at få en mave puster. Hun var så fuld af bullshit. Jeg sank klumpen i min hals ”forsvind” hvæsede jeg, mit blik var koldt og hårdt ”Kat jeg-” ”forsvind!” skreg jeg af hende. Hun så såret på mig, men hvis der var nogle der skulle være såret her, så var det vidst mig. Hun vendte sig om og begyndte at gå. Jeg mærkede to hænder om livet på mig ”farvel” råbte Harry efter hende. Jeg var lige på viben til at græde og ærligt så havde jeg bare brug for at være alene. Jeg troede virkelig, jeg havde fundet en veninde, men det havde jeg så ikke. Tænk Harry virkelig kunne finde på det, jeg vidste godt han var led, men den gjorde fandme ondt. Jeg havde fortalt Wave meget om hvad jeg gik og følte og mine tanker og nu vidste jeg bare at Harry vidste alt. Jeg bed mig i underlæben for at tårerene ikke begyndte at løbe. Jeg ventede egentlig bare på Harry slap mig, så jeg kunne løbe min vej, men noget sagde mig, at det eneste han havde tænkt sig at gør lige nu, var at træde i det ”bare sig det” sagde jeg lavt, jeg skulle bare have det overstået ”sig hvad?” han vendte mig om, men jeg kiggede bare ned i jorden ”et eller andet lort skal du vel fyrre af?” sagde jeg. Han sukkede dybt ”hvornår giver du op?” spurgte han opgivende. Jeg trak på skulderne ”aldrig” Han trak mig ind til sig og kørte en tot hår om bag mit øre ”er du snart klar til vi tager et skridt videre i forholdet?” hviskede han. Jeg grinede hånende af ham ”desværre Batman, der skal lige lidt mere til end at du fjerne en veninde fra mit liv, faktisk er det en fordel, nu er der en mindre der kan såre mig” han trak sig fra mig og blinkede til mig ”bare rolig det kommer en dag” jeg fnøs af ham, han gik baglæns over mod sine venner ”måske skulle du få hvilet dig lidt, det bliver en hård dag i morgen” han grinede og vendte sig så om. Jeg sukkede og begyndte så at gå hjem.

 

Lorte dag. Nu stod jeg så helt alene igen. Min bror var stadig indlagt, de blev ved med at udskyde det. Hver gang de sagde han måtte komme hjem, kom de løbene lidt efter ”Nej det var måske ikke den bedste ide alligevel”. Jeg var så træt af det. Livet var bare mod mig hele tiden. Jeg havde endelig fået en papfar, jeg faktisk kunne lide og så smadrede resten af mit liv det bare. Hvor ville jeg bare ønske jeg kunne flygte og bare starte forfra, men jeg ville ikke kunne forlade min bror. Jeg måtte bare leve med det.

 

-------------------------------------------------

DET ER IKKE LIGE RETTET IGENNEM SÅ UNDSKYLD STAVE FEJLENE!!!

 

OG IGEN SÅ UBESKRIVELIG MANGE GANGE TAK, JEG ER MEGET SNART OP PÅ 100 FAVORITISERINGER OG DET BETYDER SINDSYGT MEGET FOR MIG!!!<3<3

 

I ER NOGLE GUDER HELE BUNDET :) <3

UNDSKYLD KLOKKEN BLEV LIGE LIDT OVER 00:00 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...