Hemmelighedernes kyst

Johan og hans familie er lige flyttet til en by langt mod vest. De bor lige ud til havet, hvor der hver dag er god mulighed for en gåtur langs kysten. Ingen benytter kysten længere, så det er et godt sted at tænke, at drømme, at vente, at lede. Vente på hvad? Lede efter hvad?

1Likes
3Kommentarer
207Visninger
AA

4. Sammensætning

Det var blevet morgen igen og lige så snart tidevandet havde sænket sig, og hans mor havde fået sit flip over at Johan spildte sin mælk, trak Johan i sit overtøj og gik ud mod kysten. Endnu en tør seddel lå krøllet sammen på sandet. Denne gang stod der ’!’ med blåt, og hvis man vendte sedlen om, var et stort ’G’ skrevet med sorte bogstaver.

Johan gik hver dag ud på stranden, og hver dag dukkede en ny seddel op. Efter en uge havde han samlet alle bogstaverne. Han lagde sig udmattet i sin seng og samlede alle bogstaverne. ’R,V,!,J,G,E,N,E,T,E’ blev dannet af alle de blå bogstaver  Han vendte alle sedlerne om og så de sorte bogstaver ’R,G,V,E,A,E,N,N,T,S’. Han tænkte, at det var tid til at prøve, at samle bogstaverne. Han sad langt ud på natten og med søvn i sine øjne havde han først samlet de sorte bogstaver. ”GRAVSTENEN, ” viskede Johan. Han måbede og begyndte at ryste. Han havde aldrig været vild med at gå omkring døde mennesker. Det var dog ikke det værste. Han tænkte på historien hans far havde fortalt ham. Sved begyndte at løbe ned af hans pande. Kunne det være sandt? Nej, tænkte han så. Der findes ikke levende døde. Eller jo, men kun på film og i bøger. Lige som han var blevet beroliget vendte han sedlen om. Hans stemme begyndte igen at ryste da han sagde:

”JEG VENTER! ”

Johan fik kuldegysninger og begyndte igen at ryste. Han besluttede sig for at gå ud og få sig selv bekræftet i, at disse papirer ikke betød noget. Han listede ned af trappen, fik sit overtøj på, låsede langsomt døren op for ikke at vække sine forældre. Inden han bevægede sig ud i det stille mørke greb han en lommelygte. Han tændte den og gik ud. Han ledte ikke længe før han så et vidt glimt fra et sted han aldrig før havde været. Han kneb sine øjne sammen af rædsel for at der rent faktisk var noget. Han havde mest af alt lyst til at gå indenfor igen, men noget styrede hans ben. Nysgerrigheden inden i ham. Glimtet kom igen, og han gik hurtigere. Lyset fra lygten gik ud. Johan slog på lygten og panikkede. Glimtet fra før blev nu til et lys. Det lyste hen på ham, og han fulgte stien af skinnende hvidt lys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...