Hemmelighedernes kyst

Johan og hans familie er lige flyttet til en by langt mod vest. De bor lige ud til havet, hvor der hver dag er god mulighed for en gåtur langs kysten. Ingen benytter kysten længere, så det er et godt sted at tænke, at drømme, at vente, at lede. Vente på hvad? Lede efter hvad?

1Likes
3Kommentarer
210Visninger
AA

2. Bogstaver

Dagen startede som den plejede. Johan væltede sin letmælk og hans mor fik sit sædvanlige vredesudbrud om hvor irriterende en møgunge Johan var. Familien -som bestod af Johan, hans far og mor- var lige flyttet ind i det eneste hus nær kysten. Johan prøvede at slæbe sig selv ind på sit værelse, men var faret vild i det ellers så lille hus, og var endt ude på badeværelset. Forvirret trak han sin tandbørste frem og begyndte at børste sine halvgule tænder fyldte med huller. Han kunne mærke, at han havde brug for noget luft, så han fandt sit indre kort frem og begyndte at gå ud med forgangen. Denne gang ramte han rigtigt.

Han trak i sine mørkegrønne støvler og sin alt for store vinterfrakke. Buksebenet fra hans pyjamas som han endnu ikke havde fået skiftet ud med rigtigt tøj, hang en anelse ud over den ene støvle. Johan skænkede ikke en tanke, at han skulle sige farvel til sine forældre, før han gik en tur. Han forlod bare huset. De ville nok ikke ligge mærke til det alligevel. Gruset knasede under hans støvler i det han tog sit første skridt ned mod stranden. Tidevandet havde lige sænket sig, så han kunne gå langt ud, uden hans støvler rørte vandet. Da han nåede ud til kantet gravede han sine fingre ned i det kolde og våde sand, og mærkede et sus af tilfredshed strømme gennem ham. Han fangede nået af det klare vand i sine håndflader og hældte det på sit ansigt.

Han vendte om for at gå tilbage, men så noget ligge i sandet. En seddel lå krøllet sammen på det bløde sand. Sedlen var ikke våd, selv om det ville være et selvfølge, eftersom tidevandet lige havde sænket sig. Han foldede sedlen op og på den ene af siderne var bogstavet ’R’ skrevet med blå skrift. Johan forstod ikke meningen, men vendte alligevel papiret om for at se om der stod noget på den anden side. Endnu et ’R’, dog med sort skrift denne gang. Han kiggede forvirret rundt omkring, men så ikke så meget som hans egen skygge, grundet at skyerne havde gjort alting gråt.

Det var sikkert ingenting tænkte Johan, men fik alligevel mast sedlen ned i jakkelommen og gemte den der. Bare for en sikkerheds skyld. Han gik tilbage mod huset mens han ledte i sandet efter andre tegn. Fra siden kom pludselig et stykke krøllet papir mere. Han kiggede til højre og mærkede et vindpust komme. Det var sikkert bare vinden der havde blæst sedlen herover. Men hvem havde skrevet den? Ingen havde gået langs kysten i flere år. Eller det var i hvert fald hvad han havde fået fortalt. Han bukkede sig og tog fat i sedlen. Foldede den op og så bogstavet ’V’ stå med den samme blå skrift fra før. Han vendte papiret rundt, og et stort sort ’E’ stod skrevet.

Der måtte være en sammenhæng, tænkte Johan. Han hev det andet stykke papir op af lommen og satte de to sedler op ved siden af hinanden. RV og RE. Det gav stadig ingen mening. Nysgerrighed flimrede rundt i hans krop. Der måtte ligge nogle flere sedler rundt omkring. Han ledte i fyrre minutter, men fandt ikke andet end en sort sten, som han kastede ud i havet. Han gik tilbage til huset og ind af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...