Sick without You

Melody har været syg i over 2 uger. En dag dukker Niall pludselig op. Hun har savnet ham forfærdelig meget. Han havde været på tour i et par uger. Hvorfor kom han? Får Melody det bedre efter han kom?

7Likes
0Kommentarer
346Visninger
AA

4. del 4

Han trak mig ind til et stort varmt kram. "Ved Niall det?" Var det første han spurgte om. "Nej, det er kun dig der ved det. Men jeg vil ikke have at der er andre der skal vide det. Især ikke Niall" fik jeg fremstammet. "Louis, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Niall nussede mig i håret lige før, og endte med at sidde med en tot hår" hulkede jeg. Louis begyndte at vugge mig frem og tilbage. Han trak sig ud af krammet igen, og kiggede alvorligt på mig. "Du skal nok overleve det her" sagde han, mens han fjernede tårerne fra min kinder. "Du må nok hellere gå ind til Niall igen. Men husk at jeg altid vil være her for dig" sagde han og jeg nikkede, inden jeg igen rejste mig og gik ind til Niall igen. Han opdagede dog heldigvis ikke noget.

1 time senere:

Da jeg senere den aften lå og prøvede at sove, tænkte jeg istedet for på at jeg havde kræft. Hvis jeg alligevel skulle forlade denne jord, hvorfor prøvede jeg så ikke bare at begå selvmord... 'Nej, stop det der. Du skal ikke engang tænke på at begå selvmord' tænkte jeg inden jeg faldt i søvn.

Næste morgen:

Vi sad og spiste morgenmad, og jeg havde slet ikke appetit, især ikke efter igår. Jeg kunne hele tiden føle Louis blik på mig. Føle hans medfølende blik på mig. Når vi var sammen alle sammen, kiggede han bare normalt og halvsmilende på mig, som om alt var normalt. Men når der kun var mig og ham kiggede han altid medfølende på mig og sad og holdte om mig. Idag kom Zayn og Harry også tilbage, men det ville jo bare blive sværere for mig at opføre mig som om der ikke var noget galt, når der var flere omkring mig. Senere på dagen tog Niall og Louis afsted for at hente Zayn og Harry. Så jeg var alene med Liam. Jeg gik ud på toilettet og fandt noget skarpt, som jeg brugte til at skære i mig selv. Jeg lod smerten overdøve alt andet. Det var endda nok til at jeg ikke lagde mærke til at Liam stod i døren og kiggede skræmt på mig. Lige da jeg skulle til at skære igennem blodåren, tog Liam fat i min hånd og tog den skarpe genstand ud af hånden på mig. "MELODY, HVAD FANDEN HAR DU GANG I?!!!" Jeg brød sammen og gled ned af væggen til jeg sad på gulvet. Han satte sig ned ved siden af mig. "Hvad er der med dig. Først er du syg, så slår du hovedet, du spiser ingenting og nu det her?" Spurgte han. Jeg svarede ikke. Han lagde armene om mig og begyndte at berolige mig.

20 min. Senere:

Da vi hørte at de andre drenge var kommet tilbage, rejste jeg mig og så mig selv i spejlet. Jeg ordnede mit hår og fjernede tårerne fra min kinder. Jeg fulgte med Liam ud til de andre drenge. Louis kiggede straks meget bekymret på mig. Han kunne se på mig at der var noget galt. Jeg skyndte mig at kramme både Zayn og Harry, og derefter gik jeg et stykke væk fra resten af drengene. Velvidende om at Louis fulgte efter mig, vendte jeg mig rundt og kiggede på ham. Tårerne trillede igen ned af mine kinder. Jeg viste ham sårene på min arm. Han kiggede virkelig skræmt på sårene. "Liam opdagede det" sagde jeg mens jeg snappede efter vejret. "Du skal forklare ham hvorfor jeg gør det her, jeg kan ikke få mig selv til at gøre det. Men fortæl ham at der ikke er andre der må vide det" sagde jeg. Han nikkede og trak mig ind til et kram inden han vendte sig om mod de andre drenge igen. Jeg tørrede tårerne væk og gik hen til Niall og kyssede ham. Mest for at de andre ikke opdagede at jeg havde grædt. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Liam forsvinde ind i et andet rum sammen med Louis. Inden Louis lukkede døren bag dem kiggede han på mig. Hans øjne var blanke, men han blinkede hurtigt tårerne væk.

10 min. Senere:

Liam og Louis kom ud af rummet. Liam fangede mit blik, og jeg kunne se at han havde grædt lidt. Jeg fangede Louis blik og han nikkede kort til mig. Liam satte sig ned ved siden af mig. Han kiggede kort på mig, og jeg kunne mærke hans hånd tage fat i min og give den et lille klem. De andre havde ikke opdaget noget...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...