Sick without You

Melody har været syg i over 2 uger. En dag dukker Niall pludselig op. Hun har savnet ham forfærdelig meget. Han havde været på tour i et par uger. Hvorfor kom han? Får Melody det bedre efter han kom?

7Likes
0Kommentarer
343Visninger
AA

3. del 3

"Du har desværre kræft, og jeg ved ikke om du kan overleve det" fortsatte han. Jeg blev mundlam... "Bare ring efter mig hvis det bliver værre. Det gør mig frygteligt ondt" sagde han idet han rejste sig og gik ud af rummet igen...

2 timer efter:

Jeg havde siddet og grædt i flere timer, efter lægen havde sagt at jeg havde kræft. Jeg tørrede øjnene, og gik ud til drengene. De havde ikke været inde og spørge hvad lægen sagde til mig. Jeg satte mig ned ved siden af Louis. De kiggede spørgende på mig. "Skal du ikke have noget mad?" Spurgte Liam. Jeg rystede på hovedet. "Jo, du skal have noget at spise". Jeg overgav mig da Louis satte noget mad foran mig. Jeg begyndte langsomt at spise. "Hvad sagde lægen?" Spurgte Liam. Jeg stivnede, og tårerne pressede sig på lige nu. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule det. "At jeg er syg fordi jeg savner en person meget, hvilket så er Niall. Det er kun når han ikke er ved mig i lang tid at jeg er syg, så det passer nok" svarede jeg med en grødet stemme. Lidt efter kunne jeg mærke Louis blik på mig. "Kan man blive syg fordi man savner en person?" Spurgte Louis. Ud af øjenkrogen kunne jeg se at Liam gav ham et blik der sagde hold mund. Jeg tænkte det samme som Louis, så jeg sagde bare "det kan man vel hvis lægen siger det"

4 dage efter:

Jeg havde kæmpet med sygdom i de sidste par dage. Det var underligt, for jeg vidste jo præcis hvad der var skyld i det. Idag kom Niall tilbage. Han havde kun været væk i 5 dage istedet for lidt over en uge. Liam havde fået fat i ham og sagt at jeg var syg igen og at det var fordi jeg savnede ham så meget. Derefter havde han valgt at tage af sted et par dage før det var meningen, for at komme tilbage til mig. Louis blev tilbage ved mig, mens Liam tog ud i lufthavnen for at hente Niall. Jeg havde fået det meget værre, også selvom jeg vidste at Niall var hjemme om få timer. Mig og Louis sad og spiste morgenmad. Jeg havde ikke nogen appetit så jeg sad bare og hang. Jeg sad vidst lidt i min egen verden, for jeg blev meget forskrækket da Louis lagde en hånd på min skulder. Jeg kiggede straks op. "Du er nødt til at spise noget, Melody" sagde han. "Jeg er ikke sulten" sagde jeg blot, og valgte at rejse mig. Da jeg var kommet op at stå blev jeg meget svimmel, og væltede og slog hovedet ind i bordet. "MELODY!!" Kunne jeg høre Louis råbe inden jeg besvimede. Da jeg vågnede så jeg lægen fra tidligere stå og rode ved mit hoved. "Nå, du er vågnet. Du slog dit hoved ind i et bord, og jeg har tjekket dit hoved for skader, men der er heldigvis ikke sket noget andet end at du besvimede" sagde han til mig. Jeg nikkede og satte mig op i sengen som jeg nu var i. Lægen gik ud. Da jeg havde samlet tankerne rejste jeg mig og gik ind til sofaen, hvor jeg så Liam, Louis og NIALL sidde og snakke. De stoppede med at snakke da de hørte jeg var kommet derhen. Niall sprang op fra sofaen og lagde armene om mig, han kyssede mig på panden. Jeg kunne ud af øjenkrogen se at Louis sad og kiggede meget bekymret på mig. Jeg kunne godt forstå ham. Jeg ville også være bekymret for ham hvis han var blevet svimmel og faldt og slog hovedet ind i et bord for derefter at besvime.

2 timer senere:

Jeg sad op af Niall, mens han snakkede med Louis og Liam. Jeg sad bare og tænkte på om jeg skulle fortælle nogen at jeg havde kræft. Lidt efter gik Liam og Louis. de var blevet trætte, og valgte at gå i seng. Så der var kun mig og Niall tilbage. Niall begyndte at nusse mig i håret, men stoppede pludselig. Jeg kiggede op på ham, og så at han sad med en tot hår fra mig af. Jeg var begyndt at tabe mit hår. Han måtte bare ikke opdage det. Han kiggede lidt sjovt på mig. "Nåår, jeg taber meget af mit hår lige for tiden" sagde jeg som om det var normalt. Han sagde ingenting, men begyndte derimod at nusse mig i håret igen. Jeg tog fat om hans håndled, og det blev han lidt overrasket over. Men jeg lagde bare hans hånd på mit bryst istedet. Lidt efter begyndte han bare at nusse mig lidt på halsen. Jeg rejste mig lidt efter "jeg skal lige på toilet". "Ok, jeg vil vente på dig" sagde han så. Jeg havde det dårligt med at skulle lyve for ham. Jeg skulle ikke på toilet, jeg havde tænkt mig at fortælle Louis om det hele.

Da jeg kom hen til Louis seng spurgte jeg "Louis, er du vågen?". Han vendte sig om mod mig. "Ja, er der noget galt?" Spurgte han. "Ja..." Svarede jeg. Han satte sig straks op i sengen, og klappede ved siden af ham på sengen. Jeg satte mig der lidt efter. "Lægen sagde mere end det jeg fortalte jer den dag han var her.." Begyndte jeg. "Han... Han sagde at jeg også har..." Jeg begyndte at hulke og tårerne fik frit løb. "Louis.. Jeg har... Kræft..." Fik jeg fremstammet. Han kiggede straks på mig som om det var sidste gang han skulle se mig, hvilket det måske var...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...