Hide and Seek | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2015
  • Status: Færdig
"Louis Tomlinson, voldelige tendenser overfor sin kæreste. Zayn Malik, forholdet til kæresten er set up. Liam Payne, på stoffer. Niall Horan, har opgivet One Direction og opbygger nu nyt band i smug. Harry Styles, hemmelig femårig datter." Sådan lyder oversættelsen af de kodede notater, politiet finder i forbindelse med mordet på journalisten ved navn Georgia Gigg. Morderen efterlader ingen spor, og derfor har politiet kun ét spor at gå efter - notaterne. Følg med i en hæsblæsende mordsag, hvor både Zayn, Liam, Louis, Niall og Harry er hovedmistænkte i mordet på Georgia, journalisten uden grænser. Drengene vil gøre alt for at slippe ud af det mareridt, de er blevet trukket ind i, men det er ikke så let, når Georgias bedste veninde, Savannah Tinsley, også har noget at skulle have sagt. Savannah er nemlig netop sluppet ud efter to år i fængsel og er drevet af en uslukkelig hævntørst, der får hende til at satse alt. For én ting er sikkert, morderen skal findes.

99Likes
117Kommentarer
16494Visninger
AA

10. ⓗ KAPITEL 8 | KISSES

   HARRYS SYNSVINKEL

 

Iført underbukser og en morgenkåbe vandrede jeg afslappet rundt i huset i min søgen efter min skjorte. Jeg vidste, at jeg havde lagt den et sted efter at have strøget den dagen før, men nu kunne jeg ikke finde den.

Det var omkring middag, og festen skulle først finde sted omkring klokken syv i aften, men jeg var eftertrykkeligt blevet fortalt, at det var en vigtig fest for One Directions omdømme, og derfor var jeg allerede nu ved at finde tøjet frem og gøre mig klar til et bad. Det var åbenbart en stor fest, som krævede både smoking og lange gallakjoler.

Hvis jeg skulle være ærlig, var en fest ikke lige det, jeg havde allermest lyst til. Det gik ud over min tid sammen med Mellie og Mary-Ann, og den var allerede meget sparsom, men der var ingen vej udenom.

Jeg fandt den hvide skjorte liggende på gulvet ved siden af mig seng. Med et suk samlede jeg den op og børstede det værste skidt og fnuller af den. Så hørte jeg den velkendte kimen af min telefon nedenunder, og så måtte jeg dundre ned ad trappen i forsøget på at nå den. Jeg nåede den lige akkurat, og da jeg lagde den op til øret, tonede Liams stemme frem.

”Harry,” sagde han en smule utydeligt, så jeg blev nødt til at anstrenge mig for at høre, hvad han sagde.

Liam,” svarede jeg og forsøgte at lyde munter. ”Er du klar til festen i aften?”

Der lød en skratten i den anden ende. ”Det er egentlig derfor, jeg ringer,” mumlede han. ”Jeg kan ikke komme. Jeg er syg, jeg har det forfærdeligt.”

Jeg rynkede panden. Det lignede ikke Liam at være syg. Især ikke inden vigtige fester som denne. ”Kan du ikke tage et par piller og være frisk til i aften?”

”Det her kan ikke kureres med piller, Harry.” Han stønnede i den anden ende. ”Jeg kommer ikke i aften. Vil du sige det til de andre?”

Jeg rystede på hovedet, selvom han ikke kunne se det. ”Nej, Liam. Du bliver nødt til at komme. Jeg kommer over og ser til dig nu. Vi skal nok få dig på benene!”

”Nej, Harry!” Hans stemme knækkede over. ”Bliv nu bare hjemme og lad mig være i fred!”

Glem det, Liam. Jeg kommer nu.”

Jeg lagde på og trak hurtigt i et par joggingbukser og en t-shirt, før jeg forlod huset og satte mig ud i bilen. Liam og Niall var de to, der boede længst væk fra mig her i London. Faktisk boede Niall så langt ude, at han knapt nok boede i London. Men afstanden betød ikke noget for mig lige nu. Hvis Liam havde det dårligt, ville jeg gerne se til ham – uanset hvor meget han ikke ville have mig til at komme. Der var intet galt i at se til en ven, der havde det dårligt.

Da jeg efter et kvarter ankom til Liams hus, parkerede jeg bilen i indkørslen og bankede på døren, der viste sig at være låst. Heldigvis vidste jeg, at Liam havde en nøgle til kælderdøren til at ligge under en krukke, så jeg fandt nøglen og låste mig selv ind. Hurtigt var jeg inde i huset, der lå stille hen.

Liam?” kaldte jeg og stod stille for at lytte. Jeg fik intet svar, men lidt efter lød der tegn på aktivitet ind fra stuen. Jeg gik derind og fandt Liam liggende på sofaen med ansigtet gemt væk ind mod hynderne. ”Liam?” sagde jeg igen, og denne gang reagerede han.

Han fik sig vendt om, og da jeg så hans ansigt måtte jeg knytte næven for ikke at hæve øjenbrynene eller lade en kommentar passere mine læber.

Sveden perlede ned ad hans pande og kinder, der var lige så blege som papir. Hele hans krop rystede svagt, og hans blik flakkede rundt i rummet, som om han ikke kunne fokusere. Han så elendig ud.

”Jeg sagde, du ikke skulle komme … ” Hans stemme var hæs og rusten, som om han ikke havde talt i flere dage.

Jeg satte mig ned på hug, så jeg næsten var i øjenhøjde med ham. Han ville ikke møde mine øjne.

”Jeg troede, jeg kunne få dig med alligevel,” indrømmede jeg. ”At det måske var en dårlig undskyldning.”

Liam pressede øjnene sammen og åbnede dem ikke igen. ”Jeg tager ikke med,” sagde han fast.

Jeg nikkede og rejste mig op, så mine knæ gav sig. ”Hvor lang tid har du haft det sådan her?”

Han svarede ikke. Han lå bare på ryggen og trak vejret tungt, mens hænderne rystede og hjælpeløst famlede efter en kontakt, der kunne få smerten og ubehaget til at forsvinde. Pludselig lagde han den ene hånd på maven, og da det begyndte at rykke voldsomt i hans krop, vidste jeg, hvad der var ved at ske.

Jeg rykkede hurtigt tilbage og var ved at falde over en balje, han havde stillet frem til situationer som denne. I en hurtig bevægelse svang jeg baljen rundt og holdt den over til Liam, der greb den og brækkede sig kraftigt i den i samme sekund.

Med hovedet vendt væk hørte jeg de utallige plask, da hans maveindhold blev tvunget op gang på gang. Jeg rynkede næsen og forsøgte at trække vejret gennem munden, da stanken nåede mig. Det var noget nær den værste lugt, der fandtes, men alligevel greb jeg baljen, da Liam stønnede og lagde sig tilbage på sofaen, og bare den ud på badeværelset, hvor jeg hældte indholdet ud i toilettet uden at kigge. Så skyllede jeg den og bar den tilbage ind i stuen, hvor jeg lettet stillede den fra mig.

Liam havde lagt en hånd over øjnene, men på trods af at man nogle gange kunne få det bedre af at brække sig, så han ikke det mindste bedre ud. Hænderne rystede lige så meget som før, og han havde ikke fået mere farve i kinderne.

Det er håbløst at tage dig med,” sukkede jeg og betragtede ham, som han lå der og lod elendigheden overmande ham. ”Er der noget, jeg skal gøre for dig, inden jeg går?”

Liam svarede ikke, men med et blik på det bræk, der hang ved hans mundvige, gik jeg over i køkkenet og vred en klud op, som han kunne tørre sig med. Jeg greb også en dåsecola i køleskabet, en pose chips og et håndklæde. Jeg stillede tingene ved ham og så en enkelt gang på hans ynkelige skikkelse over skulderen, før jeg igen forsvandt ud af kælderdøren.

 

Festlokalerne var fuldstændigt fortryllende.

Det hele blev holdt i en bygning, jeg næsten ville kalde et slot. Indgangen var en stor dobbeltdør med mosaikmønstre, og på hver side stod en tjener klædt i fornemt tøj.

Selve festen blev holdt i en stor balsal, hvor der i midten var en bred trappe, der førte op ovenpå. Væggene var hvide, og gulvet var glat, rent og skinnende, så jeg var sikker på, man kunne spise direkte af det. Rundt omkring var der brede paneler, hvor små, finurlige mønstre var udskåret, og i loftet hang adskillige lysekroner af glas, der kastede lyset rundt i hele salen. Alt i alt var det et fantastisk syn, og jeg kunne hele tiden finde nye ting at kigge på.

Jeg spjættede let, da jeg mærkede en hånd på min skulder. Det var Louis.

Harry,” sagde han højt for at overdøve den summen, der var i rummet grundet de mange fint påklædte mennesker, der allerede var kommet og talte lystigt med hinanden. ”Skal du med?”

Jeg løftede hovedet og så Zayn og Niall gå forbi mig og forsvinde ind i mængden af mennesker. Alle var iført lange kjoler eller tætsiddende jakkesæt, og de to, der var iført et forholdsvis gråt og sort jakkesæt, forsvandt hurtigt.

Jeg fulgte efter Louis ind i salen, hvor vi flere gange blev stoppet af mennesker, der åbenbart kendte os. Jeg smilede charmerende til kvinderne og gav mændene et fast håndtryk, selvom jeg ikke genkendte en eneste af dem. Louis gjorde det samme, og der gik lang tid, før vi var igennem alle dem, der kom strømmende hen til os. Til sidst lykkedes det dog, og Louis forlod mig for foden af den store trappe med en formaning om, at han nok skulle komme tilbage indenfor kort tid.

Jeg lænede mig op af guldgelænderet, der var udsmykket med små udskårne krummelurer, og lod smilet forsvinde fra mit ansigt. Trætheden overvældede mig, og mine skuldre sank sammen. Jeg havde allermest bare lyst til at gå ubemærket tilbage gennem salen og køre hjem igen, men det kunne jeg ikke. Det var forventet, at jeg blev her og deltog i festen.

I det samme kom en tjener hen og tilbød mig et glas champagne. Jeg tog imod det, takkede tjeneren og skyndte mig at føre glasset op til læberne. Den boblende væske ramte min tunge, og en syrlig smag bredte sig i min mund. Jeg skar ansigt, men tog endnu en slurk, før jeg fjernede glasset igen. Jeg havde allerede drukket halvdelen af det.

Jeg stod længe og ventede, mens jeg drak af min champagne, men Louis kom ikke tilbage, som han havde lovet. Jeg havde flere gange spejdet ud i mængden efter ham, for jeg følte mig ærlig talt en smule forladt, men jeg kunne ikke se ham. Han var som forsvundet.

Så var det, jeg så et glimt af en mørkhåret pige med langt pandehår, og minderne om det, der var hændt mig for tre dage siden, væltede ind over mig.

Hendes læber, hendes berøringer. Jeg havde følt mig så dum, så ydmyget da hun havde forladt mig der på sengen. Lysten havde fuldstændigt taget kontrollen over min krop, og hendes kvindelige krop og nærhed havde overvældet mig. Jeg vidste ikke, om jeg havde modet til at se hende i øjnene igen. Men på den anden side ville jeg give meget for at få lov til at tale med hende. Få svar på nogle spørgsmål.

Jeg så op, da en kvinde stødte let ind mig. Hun undskyldte, men jeg hørte det ikke. Jeg havde igen fået et glimt af dem samme pige, og nu kunne jeg ikke længere tilsidesætte de ligheder, der var mellem hende og Savannah Tinsley – pigen, der havde forført mig med et kys.

Men så var hun væk. En gruppe sludrende mænd gik ind foran hende og spærrede mit syn. Da de var gået forbi, var hun væk. Jeg strakte mig og stillede mig på tå, men jeg kunne ikke finde hende. Hun var som forsvundet i den blå luft.

Jeg stillede hurtigt champagneglasset fra mig og begyndte at møve mig rundt i mængden, mens mine øjne hele tiden søgte efter den lave skikkelse og det mørke hår. Jeg havde så travlt, at jeg endte med at støde ind i en pige på min egen alder. Indholdet af hendes glas blev kastet ud over mig, og jeg blev nødt til at stoppe op. Da jeg så ned af mig selv, havde en mørk plet bredt sig på mit bryst.

Åh gud!” Ejeren af champagnen hvinede forskrækket. ”Det må du virkelig undskylde! Lad mig finde noget at-”

Nej, det behøver du ikke.” Jeg afbrød pigen, der så op på mig med glimtende dådyrøjne øjne.

Er du sikker? Men din skjorte er jo helt gennemblødt?”

Det var min egen skyld,” sagde jeg og samlede hastigt det endnu hele glas op fra gulvet og lagde det tilbage i hendes hånd. ”Jeg finder selv ud af det.”

Pigen ville sige noget mere, men jeg havde allerede vendt mig væk. Mine øjne flakkede rundt i rummet, mens følelsen af at hun var forsvundet, forstærkedes i mit bryst. Jeg sukkede.

Men så var hun der. På vej op ad trappen. Hun var iført en sort kjole, der flagrede let om hendes ben. Håret var sat skødesløst op i nakken, så lange totter berørte hendes bare ryg. Jeg ville være fulgt efter hende med det samme, hvis ikke jeg havde vidst, at flere stod og stirrede på hende. Hun var den eneste, der var gået op ad trappen i løbet af aftnen, og derfor vakte det opmærksomhed at se hende forsvinde op ovenpå.

Men i det sekund hun satte sin fod på det øverste trin, satte jeg min på det nederste. Mit hjerte pumpede i brystet, da jeg fulgte efter hende ovenpå og så hende forsvinde rundt om et hjørne. Da jeg rundede det, var der endnu et sving, og det gik hurtigt op for mig, at overetagen var noget nær en labyrint.

Da mørket omsluttede mig, og jeg vidste, at jeg ikke længere fra synlig nede fra balsalen satte jeg farten op, så jeg løb gennem gangene. Lyden af hendes klikkende hæle guidede mig den rette vej, og det faktum at hun rent faktisk flygtede fra mig, forstærkede bare min tro om, at det var hende.

Lige da jeg troede, det aldrig skulle ende, drejede jeg forpustet om det sidste hjørne, og pludselig strakte gangen sig bare uendeligt. Der var ikke flere kroge eller sving.

Jeg så omridset af hendes krop. Hun var halvvejs nede ad gangen, og hele tiden kastede hun nervøse blikke tilbage over skulderen. Jeg kunne ikke se hendes ansigt, men alligevel satte jeg farten op og mærkede med tilfredshed, at jeg indhentede hende.

Hun udstødte et hvin, da hun opdagede, at jeg næsten kunne række ud og røre hende. Så udnyttede hun, at jeg havde langt mere fart på end hende, og i en hurtig bevægelse stoppede hun op og brasede ind af en dør ved hendes side. Jeg nåede ikke at reagere og passerede derfor døren, som hun havde ønsket.

Men hun havde fanget sig selv, præcis som sidste gang. Jeg skyndte mig ind i rummet, som viste sig at være et form for bibliotek. Der var høje hylder med bøger op ad væggene, midt i rummet var en stor kamin, og foran var et sofaarrangement.

Uden at tænke trådte jeg frem og greb pigen hårdt om hagen, så jeg kunne se hendes ansigt. Hun var forpustet som mig, og hendes ånde kildede mig i ansigtet, da hun trodsigt stirrede ind i mine øjne. Det var ikke muligt for mig at se hendes øjenfarve, da pandehåret hang så langt nede, at det kastede en skygge over de livlige øjne. Mørket gjorde det kun sværere for mig at identificere hende, men de bløde kindben, den skarpe kæbe og den fine næse, gjorde mig sikker.

Det var virkelig hende.

Hun forsøgte at vride sig fri, men jeg holdt godt fast. Til sidst slap jeg dog, idet jeg hvæsede: ”Hvad fanden laver du her?”

Hun så hånligt på mig. ”Det troede jeg ærlig talt, du havde regnet ud. Jeg er her på Georgias vegne.”

Jeg ved, at du beskylder os for at have myrdet Georgia.” Jeg så, hvordan ordet myrdet gav et gib i hende. ”Men Georgia tog fejl, og du har ikke noget at lave her. Du finder ikke nogle oplysninger, som kan lede dig videre. Svarene finder du et andet sted.”

Hun lagde armene over kors. ”Du er en løgner, Harry Styles.”

Jeg pustede mig op og trådte et skridt frem. ”Skal vi virkelig tage den diskussion? Det er enkelt – notaterne på det papir var opspind, og havde vores navne ikke været der fra starten af, ville vi aldrig være blevet blandet ind i det her. For vi har intet med det at gøre!”

Du lyver,” fastholdt hun lavmælt og trådte tættere på mig, så jeg bedre kunne se hendes hemmelighedsfulde øjne. Hun fastholdt mit blik, og et øjeblik troede jeg, at hun flirtede med mig.

Savannah,” sukkede jeg og havde ingen problemer med at huske hendes navn, ”det her er latterligt.”

Drop det der. Jeg så dig selv sammen med din datter.” Hendes stemme var hverken triumferende eller spottende, men ud fra hendes blik kunne jeg se, at hun var udmærket klar over, at hun havde ramt mig. Og hun havde ramt mig hårdt.

Jeg pressede læberne stramt sammen og så vredt på hende. ”Jeg har ikke nogen datter.”

Et eller andet sted gjorde det ondt at benægte Mellies eksistens, for var der noget, jeg var stolt af i denne verden, så var det hende. At skjule hende var hårdt, men at benægte kendskabet til hende var endnu værre.

Savannah satte hænderne i siden og løftede et øjenbryn. ”Ny badedragt, ikke?”

Jeg mærkede mine håndflader blive svedige, da det gik op for mig, at hun virkelig havde set os sammen. Jeg ville ikke kunne tale mig ud af det her. Jeg gik baglæns, mens jeg forsøgte at se uberørt ud.

Du er ikke inviteret,” sagde jeg med blikket fastlåst på hende. ”Jeg går ned og får arrangørerne til at smide dig ud.”

Hun sagde mit navn i protest, men jeg ville ikke høre mere på hende. Jeg trykkede håndtaget ned og var på vej ud af rummet, da jeg mærkede et greb om mit håndled. Jeg vendte mig og skulle til at vrisse noget til hende, men hun var langt tættere på mig, end jeg havde regnet med, og jeg blev fuldstændigt overvældet af hendes tilstedeværelse. Igen mærkede jeg hendes åndedræt på mine læber grundet den korte afstand, og mine tanker flakkede tilbage til den aften, hvor hun havde kysset mig.

Harry,” hviskede hun lavmælt, ”der er ingen grund til at gå derned.”

Jeg kneb øjnene sammen og faldt ikke for hendes overtalelse. ”Slip mi-

Jeg blev afbrudt, da hun med et gisp lænede sig frem og plantede sine læber ovenpå mine. Det tilfredsstillede mig mere, end det burde, at hun efter at have stået så tæt på mig endelig fjernede afstanden mellem os.

Hun lod sine hænder lægge sig på mine skuldre, så hun kunne holde mig fast. Læberne bevægede sig i en fast rytme mod mine, og jeg kunne ikke gøre andet end at følge med. Hun kyssede forbandet godt, og det afholdt mig fra at skubbe hende væk. Det var alt for lang tid siden, jeg havde haft noget med en pige, og siden Savannah havde styr på sit kram og så godt ud, kunne min krop ikke stå imod, selvom min hjerne gentagene gange råbte til mig, at det var forkert. Hun var på fjendens side.

Mine hænder bevægede sig op langs hendes ryg, og med den ene hånd hvilende på hendes baghoved og den anden på lænden, pressede jeg hele hendes krop tættere ind til mig. Hun gav et støn fra sig og trak mig ind midt i rummet, uden at vores læber forlod hinanden. Jeg mærkede noget mod mine lægge, og med et puf fra Savannah havnede jeg i en af de røde sofaer. Der gik få sekunder, før hun var kravlet op på mit skød og havde placeret sine knæ på hver side af mig. Hendes hænder søgte op til mit hoved, hvor de lå som en nakkekrave, mens tommelfingrene lå hen over mine kinder.

Jeg lod mine hænder følge hendes ben, som var blevet langt mere synlige, eftersom den lange kjole var gledet op. Hun gjorde intet, da jeg lod dem hvile ved kanten af hendes trusser.

Hele tiden bevægede hun sig i mit skød, og det fik en ubærlig lyst til at stige i mig. Med et fast tag om hendes hofter vendte jeg hende, så hun lå på ryggen i den begrænsede sofa, men idet jeg lænede mig ind over hende og lod vores læber mødes igen, fyldte en rivende lød mine ører. Jeg betænkte mig slet ikke ved det, så derfor irriterede det mig grusomt, at Savannah pludselig stoppede op og skubbede mit hoved blidt tilbage.

Min vejrtrækning ræsede af sted, da hun bevægede sig under mig, og et ærgerligt udtryk bredte sig på hendes ansigt. ”Harry, for helvede!” udbrød hun forpustet og så bebrejdende på mig. ”Du har ødelagt min kjole!” Hun pegede ned på sit lår, hvor en del af underdelen af kjolen var revet af overstykket. En stor flænge afslørede store dele af hendes blege hud, og også det hvide undertøj var blevet synligt.

Jeg ignorerede det og fangede hendes læber i endnu et kys, men hun trak sig omgående tilbage.

Nej, Harry!” hvæsede hun og lagde sine hænder på mit bryst, så jeg ikke nærmede mig hende igen, mens hun talte. ”Jeg bestilte den her kjole over internettet. Jeg ville have leveret den tilbage i morgen!”

Jeg så forvirret på hende. ”Hvad?”

Den skal ligesom være i samme stand, hvis jeg skal kunne sende den tilbage. Jeg ville have ladet, som om jeg ikke kunne lide den alligevel og have sendt den tilbage. Jeg ville have mine penge igen!”

Jeg forsøgte at få styr på mit åndedræt, men det ville ikke lykkes, og med Savannahs krop lige under mig, var det heller ikke ligefrem nemt. Hun trak vejret lige så hurtigt som mig, og hver gang hendes lunger fyldtes med luft, pressede hendes krop mod min. Det gjorde næsten ondt ikke at kunne formindske den sidste afstand mellem os.

Så du bestilte en kjole, som du ville passe voldsomt godt på, så du kunne bruge den én gang og derefter sende den tilbage i samme stand, inden returretten udløb?”

Hun nikkede, og et smil bredte sig på hendes læber. ”Måske er du ikke så dum alligevel, Harry Styles.” Hendes øjne gled ned over mig ansigt, og jeg sværgede, at de dvælede ved mine læber. ”Flytter du dig lige?”

Jeg rejste mig besværligt op, så hun kunne sætte sig op i sofaen. Hendes allerede sløsede hår var nu næsten ikke sat op mere på grund af min tilsyneladende voldsomme behandling.

Jeg kiggede væk og bed mig lidt i læben. ”Hvorfor sker det altid?” spurgte jeg og forsøgte at få min krop til at slappe af. ”Hvorfor gør du det?”

Da jeg så over på hende, smilede hun frækt til mig. ”Du kan måske ikke lide det?” Hun rejste sig op, så skaden på kjolen blev tydeligere. Jeg kunne se direkte igennem, og synet af hendes trusser fik mig til at trække vejret dybt ind gennem næsen.

Kjolen svarede for sig selv.

Jeg pustede ud. ”Jeg skal nok betale for kjolen,” sagde jeg og klappede på mine lommer for at finde min pung, men netop som jeg fandt den, mærkede jeg Savannahs tilstedeværelse. Da jeg så op, stod hun så tæt på mig, at det var muligt for mig at se hendes øjne under det lange pandehår. De var lyseblå og gådefulde.

Hun løftede den ene hånd og lod sine fingre glide forførende ned ad mit bryst, mens hun lænede sig ind til mig og hviskede noget i mit øre.

Vi ses igen, Harry Styles, stol på det.”

Og så var hun væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...