Hide and Seek | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2015
  • Status: Færdig
"Louis Tomlinson, voldelige tendenser overfor sin kæreste. Zayn Malik, forholdet til kæresten er set up. Liam Payne, på stoffer. Niall Horan, har opgivet One Direction og opbygger nu nyt band i smug. Harry Styles, hemmelig femårig datter." Sådan lyder oversættelsen af de kodede notater, politiet finder i forbindelse med mordet på journalisten ved navn Georgia Gigg. Morderen efterlader ingen spor, og derfor har politiet kun ét spor at gå efter - notaterne. Følg med i en hæsblæsende mordsag, hvor både Zayn, Liam, Louis, Niall og Harry er hovedmistænkte i mordet på Georgia, journalisten uden grænser. Drengene vil gøre alt for at slippe ud af det mareridt, de er blevet trukket ind i, men det er ikke så let, når Georgias bedste veninde, Savannah Tinsley, også har noget at skulle have sagt. Savannah er nemlig netop sluppet ud efter to år i fængsel og er drevet af en uslukkelig hævntørst, der får hende til at satse alt. For én ting er sikkert, morderen skal findes.

99Likes
117Kommentarer
16487Visninger
AA

27. EPILOG

Han sad bare der, helt alene i eftermiddagens sidste lys. Mellem hans hænder stod en kop kaffe. Dampen vældede ikke længere op fra den brune væske. Han havde siddet der længe. Ventede.

Det sidste stykke tid havde en urolig fornemmelse bølget frem og tilbage i hans krop. Et eller andet var galt.

Han løftede koppen op til læberne og tømte den - skar ansigt, da den lunkne væske gled forbi hans svælg.

Pludselig lød der et brag udefra. Han sprang op og åbnede hoveddøren. Vinden fik de små hår på hans arme til at rejse sig, men det lagde han ikke mærke til. På den halvrådne veranda lå Samuel Tinsley udstrakt på maven. Hans fod var gået igennem et af brædderne.

Julien Locke mærkede uroen blive større. Samuel vidste, hvor han skulle træde for ikke at gå igennem. Noget var galt.

Julien satte sig ned ved Samuel, der forsøgte at komme på benene. Han fik hevet sit ben løs og rejste sig vaklende op. Han stank af alkohol, og hans øjne svømmede.

”Samuel, hvad fanden har du haft gang i?” stønnede Julien og støttede ham på vejen indenfor i varmen.

Men Samuel svarede ikke. Han trak bare vejret overfladisk og svedte voldsomt på trods af kulden udenfor. Da Julien slap ham, forsøgte han at mase sig forbi for at komme ned i kælderen, men Julien holdt ham tilbage.

”Lad mig komme … forbi,” vrissede han og var nær snublet over sine egne fødder. Julien greb ham i armen og holdt ham på benene.

”Du går ingen steder, før du har fortalt mig, hvad der sker med dig.”

Samuel så sin fætter i øjnene, men endte med at ryste på hovedet. Så forsøgte han igen at tage flugten forbi Julien.

”Hvad fanden har du lavet, Samuel?” Julien begyndte at blive vred.

Samuel hævede ligeledes stemmen. ”Bland dig uden om!”

”Fortæl mig for fanden nu bare, hvad du har gjort!”

Men Samuel sagde intet. Han vaklede igen og endte med at skvatte sammen på gulvet. Julien forsøgte at gribe ham, men Samuel slog hovedet ind i dørkarmen og landede med et støn.

”Samuel, for fanden … ” Julien strøg det lange hår væk fra panden og satte sig på hug foran den anden dreng. Deres ansigter var ud fra hinanden, men Samuels hoved rullede fra side til side, så de fik ikke øjenkontakt. Julien greb Samuel om kæben og tvang hans ansigt hen mod sit. Alkoholen gjorde Samuel så svimmel, at han end ikke kunne fokusere på Juliens bekymrede øjne.

”Har du taget et eller andet? Er der nogen, der har taget røven på dig? Hvad sker der?”

Samuel rystede kraftigt på hovedet og hamrede en knytnæve ned i gulvet. ”Nej,” mumlede han, ”nej, nej, nej.” Så vippede hans hoved forover, så ansigtet vendte nedad.

”Du skal fandeme ikke sove nu, Samuel! Samuel, du -”

Julien tav, da Samuel løftede hovedet, og tårer dryppede fra hans øjenvipper. Julien anede ikke, hvad han skulle gøre. Han var vant til at tage sig af Samuel, når han havde drukket, men det her havde han aldrig før oplevet.

”Jeg … j-jeg … ” Samuel hakkede i det. Både alkohol og følelser gjorde det svært for ham at tale. ”Jeg kunne ikke … det var ikke … ”

Julien ville ikke være grov, men han forstod intet af, hvad Samuel forsøgte at fortælle ham. ”Tag dig sammen, Samuel. Kom nu.”

Samuel sendte ham et vredt blik, og flere tårer steg op i hans øjne. ”Jeg kan ikke … holde det ud.”

”Hvad kan du ikke holde ud?”

”Det her.” Han snøftede og hostede, da noget kom i det forkerte halsrør. Julien hældte noget vand på ham i håbet om også at få noget af al den alkohol ud af hans krop.

”Jeg kan ikke holde det ud længere.”

Julien sagde ikke noget.

”Hun skulle ikke have … Hun fik mig til det … Jeg ville ikke have … ” Tårerne trillede ned ad hans kinder. ”Jeg var bare så … så vred!”

”Du gjorde det.” Juliens fingre var kolde som is. ”Du dræbte Georgia, gjorde du ikke?”

Samuel hulkede, men nikkede. Han gemte ansigtet ved sine knæ og rystede over hele kroppen.

Julien faldt ned på gulvet ved siden af ham og sad helt stiv. Sådan sad han længe. Først da Samuel holdt op med at hulke og ryste, bevægede han sig igen. Han rejste sig og hjalp Samuel op. Han støttede ham hele vejen ned ad trappen og hjalp ham ned på den madras, han kaldte for sin seng.

Ingen af de to drenge sagde noget, men da Julien vendte sig for at lade Samuel være alene, hviskede Samuel: ”Du må ikke sige noget, Julien. Du … må ikke gøre eller sige noget.”

Julien svarede ikke. Han stod stadig med ryggen til, da han gjorde et svagt nik med hovedet.

 

Da han var sikker på, Samuel sov, greb Julien sin jakke og gik. Gik mod byen. Han vandrede længe. Han var nødt til at vente. Savannah var nødt til at være væk. Hun var taget af sted få timer tidligere.

Efter at have gået rundt i mere end en time, bed han tænderne sammen og styrede mod sit egentlige mål. Han rakte ned i lommen og lod det rigtige antal mønter glide ind i den lille revne. Så løftede han røret.

Der gik et stykke tid, før nogen svarede. Julien kunne høre sit blod bruse i ørerne. Hjertet hamrede hårdt i brystet.

”Politistationen Croydon, hvad kan jeg hjælpe Dem med?”

Julien tog en dyb indånding.

”Marc Carrington,” sagde han, ”jeg skal tale med Marc Carrington.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...