One direction imagines

Heri skriver jeg en masse imagines, når jeg har tid. Kan godt lave nogle til jer:-) bare skriv: dreng(harry, liam, louis, niall eller zayn) og hvad der skal ske i historien. Eventuelt hvor det skal foregå:-)

15Likes
19Kommentarer
2809Visninger
AA

6. tårer og lykke

Riley's synsvinkel:

Jeg stødte ind i en eller anden, hvilket fik mig til at se op. "Undskyld.." Sagde jeg. Det var anden gang i den her uge at jeg gik ind i ham. Jeg blev altid genert og sky når han var i nærheden af mig. Det var Harry Styles. Han var ekstremt lækker og havde et fantastisk hår. Han var så perfekt som man overhovedet kunne være. Jeg så hurtigt ned i jorden og gik forbi ham. Han stoppede mig dog ved at tage fat i min arm. Jeg så tilbage op på ham. "Jeg tænkte på.. Har du lyst til at ses i aften.. Jeg ved godt vi ikke kender hinanden, men jeg vil gerne lære dig at kende" sagde han. Jeg nikkede svagt. "Det vil jeg gerne.." Svarede jeg genert. Han rakte hånden hen mod mig. Han åbnede munden, men jeg nåede at sige noget før ham. "Harry.." Sagde jeg. Han grinte lidt af mig. "Så du ved altså hvem jeg er?" Sagde han. Jeg nikkede lidt. "Riley" sagde jeg lidt efter, og gav ham hånden. "Flot navn" smilte han. "Men det kunne blive endnu bedre som Haley" sagde han hemmelighedsfuldt. Jeg så undrende på ham. "Hvad mener du?" Spurgte jeg. Han sendte mig blot et hemmelighedsfuldt smil inden han gav mig en seddel med hans nummer, og efterlod mig. Laila kom lidt efter hen til mig med et spændt ansigtsudtryk. "Hvad sagde han?" Spurgte hun lavt. Jeg så på hende. "Han vil ses med mig.." Svarede jeg. Hun flippede totalt meget. Har jeg nævnt at Laila var min bedste veninde, og hun var mega mega mega fan af One Direction? Nej.. Ok.. Nu ved du det så. Jeg derimod er ret ligeglad med at Harry er med i One Direction. Han er bare ekstremt lækker, og lige min stil.

Louis' synsvinkel:

"Hazza! Jeg er tilbage" sagde jeg. Jeg havde ikke været hjemme igår eller hele natten. Jeg havde været henne ved Eleanor. Hvad der skete må i tænke jer til.. Harry svarede ikke, hvilket han plejede at gøre. Jeg gik hen til hans værelse og åbnede døren. Der lå ikke kun en, men to i sengen. En pige med brunt slangekrøllet hår. Hun var køn, men ikke min stil. Men jeg vidste at Harry måske havde været fuld igår hvorefter han tog hende med sig hjem. Jeg rystede lidt på hovedet. De sov begge to, så jeg besluttede mig hurtigt. Jeg gik hen på den side pigen lå i. Jeg vækkede hende ved at ruske lidt i hende. Hun så forvirret på mig. "Det er nok bedst du tager hjem.. Jeg tror ikke Harry var sig selv igår" sagde jeg lavt for ikke at vække Harry. "Hvad.. Jamen jeg troede..". Hun stoppede sig selv midt i sætningen. "Jeg er ked af det.. Men jeg tror det er bedst du går" sagde jeg lavt. Hun så hurtigt ned. Jeg forlod værelset. Lidt efter kom hun ud igen. Hun smækkede døren efter sig, men ikke så hårdt, da hun jo ikke var sur. Jeg tror mere at hun var skuffet. Hun ikke så meget som så på mig inden hun gik ud af døren til vores lejlighed. Lidt efter kom Harry ud fra værelset. Han så forvirret på mig. "Hvor skulle hun hen?" Spurgte han hurtigt. Jeg så endnu mere forvirret på ham. "Havde du ikke kun et one-night stand med hende?" Spurgte jeg så. Han rystede hurtigt på hovedet. Jeg bed mig blidt i læben, og forklarede ham så hvad der fik hende til at gå. "Louis forhelvede" sagde han så, og tog så hans mobil frem. "Sorry" sagde jeg lavt. Han så surt på mig, indtil han så knap så sur ud igen. Han sukkede kort. "Jeg har vidst brug for hjælp.. Jeg kan ikke være sur på dig" sagde han. Jeg grinte kort af ham.

Riley's synsvinkel:

Jeg troede faktisk at mig og Harry var på vej til at blive gode venner. Han havde tilbudt at jeg kunne sove hjemme ved ham, da det var blevet lidt sent. Da en eller anden, Louis tror jeg, kom og fortalte mig at Harry nok ikke var sig selv dagen før og at det var bedst at jeg gik... Jeg blev knust. Min mobil brummede i min lomme. Jeg fiskede den hurtigt op. 'Harry' stod der. Jeg trykkede hurtigt på den røde knap. Jeg skulle ikke nyde noget af at blive snydt af ham. Mens jeg låste døren op til min lejlighed begyndte min mobil igen at brumme. Jeg opgav. Jeg trykkede igen på rød, og skrev så en besked til ham. 'Jeg ved godt at du bare ville udnytte mig' skrev jeg. Der gik ikke længe, før han svarede. 'Jeg ville aldrig udnytte dig. Louis troede jeg havde drukket mig fuld og haft et one-night stand med dig'. Jeg sukkede kort, og ringede så til ham. Han tog den hurtigt. "Forklar" sagde jeg kort, og så forklarede han ellers bare.

1 måned senere:

"Hey" sagde jeg og omfavnede Harry, som havde lukket mig ind. Jeg var inviteret over til en hygge/filmaften. "Hey" sagde han smilende. Vi kom ind i stuen og der sad resten af drengene. Niall hoppede nærmest op fra sofaen. "Riley!" Sagde han og omfavnede mig. Jeg krammede med. Nøj, hvor elskede jeg bare hans kram. Jeg krammede også de andre drenge, og placerede mig ellers ved siden af Harry i sofaen. Mig og Harry var rigtig gode venner. Jeg var også blevet rigtig gode venner med Niall, Liam, Louis og Zayn.

Vi havde sat en film på, men den var ret kedelig. Spørg ikke hvordan, men det endte med at mig og Niall greb chips i luften. Altså du ved.. Vi kastede chipsene op i luften og greb dem med munden. "Tag jer lige sammen" sagde Liam. "Jamen filmen er kedelig" sagde mig og Niall i munden på hinanden hvilket fik alle til at grine. Jeg gav Niall en high-five. Da vi var færdige med at grine slukkede Louis tv'et. "Hvad skal vi så lave?" Spurgte han så. Jeg så på Niall som også så på mig. "Drikke" skreg vi grinende i munden på hinanden. De grinte alle sammen af os. "Fint. Sæt noget musik på eller sådan noget, så henter jeg noget at drikke" sagde Harry. "Jeg går med og finder nogle snacks" sagde Liam. Niall satte sin mobil i deres kæmpe højtaler-ting. Jeg gik hen til ham, og hoppede op på hans ryg. Som du nok kan fornemme er vi faktisk ekstremt gode venner. Han grinte af mig, og jeg hoppede ned igen. "Hvad skal vi spille?" Spurgte Niall så. "Jeg ved det" sagde jeg. Lidt efter spillede Wild ones i højtalerne. Både mig og Niall dansede for sjov med. Uden egentlig at tænke over det sang jeg med. Det skal lige siges at musikken var lav nok til at man tydeligt kunne høre hvis nogen sang. Da jeg selv opdagede at jeg sang stoppede jeg med det samme. Niall dansede ikke længere med. Han stirrede blot på mig. Louis og Zayn sad også og stirrede på mig fra sofaen. Ingen sagde noget, før Harry og Liam kom ind igen. "Hvad sker der lige herinde?" Spurgte Harry forvirret, mens han placerede alkoholen på bordet. Jeg så ned i gulvet. Det var pinligt. Pinligt at jeg foran tre verdensberømte sangere begyndte at synge uden at tænke over det. Niall, Louis og Zayn stirrede stadig på mig, hvilket fik Liam og Harry til at se over på mig. Musikken kørte stadig i baggrunden. Harry så med rynkede bryn på mig, hvorefter han gik hen og skruede ned for musikken. "Seriøst.. Hvad er der lige sket?" Spurgte han så. "Hun.. Sang med på sangen" sagde Niall. Jeg fik helt varme kinder. Det var ekstremt pinligt. "Ej, come on guys. Så dårligt kunne det heller ikke have været" sagde Liam så. Jeg fik en klump i halsen og tårerne pressede sig på. Jeg vendte hurtigt rundt og styrede mod toilettet. Uheldig som jeg var nåede en tåre at forlade mit øje præcist da Harry kunne se det. Jeg kiggede hurtigt væk og gik hurtigt mod toilettet. "Flot.. Nu har i gjordt hende ked af det" mumlede Harry. Jeg lod mig selv glide ned af væggen da jeg var nået ud på toilettet. Jeg gemte mit ansigt i mine knæ, og lod tårerne passere. Jeg havde ydmyget mig selv. Foran tre verdensberømte drenge, som var ekstremt gode til at synge. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne vise mig for dem igen? Jeg kunne fornemme at en person satte sig ved siden af mig, hvorefter en hånd blev placeret på min ryg. "Hey.. Er du okay?" Spurgte Harry. Jeg trak lidt på skuldrene. Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle Harry at jeg ikke var okay. Han trak mig ind til ham. Jeg nåede lige at se at Liam stod i døren og så medfølende på mig, inden jeg begravede ansigtet i Harry's skulder. "Det var altså ikke meningen at gøre hende ked af det.. Faktisk så.." Lød det fra Louis, som åbenbart var kommet. Jeg tror de gik ud da døren blev lukket og der blev helt stille. Harry trøstede mig i et par minutter til jeg ikke længere græd. Han trak sig derefter fra mig igen. Han gav mig et opmuntrende smil. "Må jeg høre dig synge?" Spurgte han lavt. Endnu en tåre forlod mit øje, og jeg kiggede hurtigt væk. Han drejede hurtigt mit hoved igen og tørrede tåren væk. "Det er okay.. Du behøver ikke.. Men jeg lover at det ikke vil ændre noget hvis det ikke lyder så godt.. Jeg lover det Riley" sagde han. Jeg så lidt ned. "Må jeg?" Spurgte han igen. "Hvad hvis jeg synger sammen med dig?" Spurgte han lidt efter da jeg ikke rigtigt svarede. "Ok.." Svarede jeg lavt. "Hvad skal jeg synge?" Spurgte jeg så. "Hvad med.. Little things?" Spurgte han. Jeg nikkede svagt.

Your hand fits in mine like it's made just for me,

But bear this in mind it was meant to be,

And i'm joining up the dots with the freckles on your cheeks,

And it all makes sense to me. (Harry stoppede med at synge, men gav tegn til at jeg bare skulle synge videre)

I know you've never loved,

The crinkles by your eyes when you smile,

You've never loved you stomach or your thighs,

The dimples in your back at the bottom of your spine,

But i love them endlessly,

I won't let these little things slip out of my mouth,

But if i do, it's you, oh it's you they add up to,

I'm in love with you, and all these little things.

Harry sad og så overvejende ud. Hvis han overvejede om han kunne lide mig eller om han ikke længere kunne, så ville jeg blive knust. "Det.. Det lød jo fantastisk Riley" sagde han så. "Det siger du jo kun for at gøre mig glad" svarede jeg lavt. "Slet ikke Riley.. Jeg mener det.. Det lød virkelig fantastisk" sagde han. "Det gjorde det faktisk" sagde Liam oppe fra døren. Hvornår kom resten af drengene lige ind?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...