One direction imagines

Heri skriver jeg en masse imagines, når jeg har tid. Kan godt lave nogle til jer:-) bare skriv: dreng(harry, liam, louis, niall eller zayn) og hvad der skal ske i historien. Eventuelt hvor det skal foregå:-)

15Likes
19Kommentarer
2806Visninger
AA

18. Louis: bilulykke

Jeg så ud af vinduet, som vi kørte gennem de snefyldte gader. Gadelygterne lyste hver især sneen op, så det glitrede. Snefnuggene dalede ned, og var blot smukke. Jeg lagde hovedet mod det let duggede vindue. Det gav et kort gys igennem min krop, da det var meget koldt. Jeg hoppede lidt i sædet, da en hånd lagde sig på mit knæ. Jeg så op, og Louis sad og kiggede på mig. Hans dejlige blå-grå øjne fangede mine. Det næste jeg så var en bil der overhalede, og var lige ved at ramme os. Louis slog hurtigt blikket ud på vejen, og begyndte at vige væk fra bilen. Men pludselig gled bilen hen af vejen, og ramte lige ind i et træ i den side jeg sad i. Jeg skreg, og det blev sort.

Louis synsvinkel:

Jeg vågnede langsomt op. Da jeg kom i tanker om Rose, slog jeg øjnene op. Jeg kiggede over på hende, og hun blødte meget fra hovedet mens hendes ene ben var klemt fast. Hun havde lukkede øjne, men trak stadig vejret. "Rose!". “Rose, vågn op". Hun var helt stille. Jeg prøvede at komme ud af bilen, men jeg sad fast. Jeg løftede min arm, men en smerte skød igennem min skulder og arm. Jeg løftede hurtigt min anden arm. Jeg fik med en blodig hånd trukket min mobil op af lommen. Jeg fik af ren vane hurtigt ringet til Liam. Telefonen blev hurtigt taget. Jeg skulle til at sige noget, men blev afbrudt af Liam. "Louis, hvor fanden bliver du af? Du skulle have været her for en halv time siden". Jeg kom hurtigt i tanke om at vi var på vej på arbejde. Eller 'jeg' skulle arbejde. Rose ville bare gerne med mig. "Liam... Vi kørte galt.. Rose reagerer ikke på noget, og jeg sidder fast i bilen" fik jeg sagt. Jeg hørte lidt mumlen i baggrunden. "Liam?" Sagde jeg. Det skramlede lidt. "Ja, undskyld Louis. Men vi er ret stressede over at du endnu ikke er kommet. Vi har ret travlt" sagde han. Jeg åbnede munden lidt. "Liam, hørte du overhovedet hvad jeg sagde før?" Spurgte jeg. "Nej. Hvad sagde du?" Spurgte han så. "Jeg sagde at vi er kørt galt, og Rose reagerer ikke på noget. Jeg sidder selv fast i bilen". Der var lidt stilhed. "Hvorhenne?" Spurgte han hurtigt. Jeg fortalte ham hvor det var, og han lagde hurtigt på igen. Jeg prøvede at ruske lidt i Rose, men hun reagerede stadig ikke. Jeg ved ikke hvor lang tid vi havde været i bilen siden vi kørte galt, men vi havde ihvertfald været her i mere end en time, når Liam sagde at jeg var en halv time forsinket.

10 min. Efter:

Jeg kunne høre et par biler nærme sig, og lidt efter et par døre der blev smækket. "Louis! Rose!" råbte Liam. Jeg kunne ikke svare. Jeg var blevet lidt svimmel, og jeg havde lidt svært ved at holde øjnene åbne. Mine øjne lukkede i, og jeg faldt hen. "Louis" blev der sagt mens døren i min side blev åbnet. Jeg åbnede ikke øjnene, men slog dem op da der blev rusket lidt i mig. Liam stod og ruskede i mig i hvad der føles som flere sekunder, da det gjorde ret ondt i min skulder mens han gjorde det. "Liam.. Argh. Slip, slip..." Sagde jeg, og han slap mig hurtigt. Jeg førte min raske hånd op til min skulder, og holdte den der. Døren i Rose's side blev åbnet. Jeg kiggede derover, og der stod Zayn og prøvede at vække hende. Da hun ikke reagerede så Zayn op på Liam, og vekslede blikke med ham. Jeg så ikke hvad der skete rundt omkring mig, da jeg kun kunne fokusere på en ting. Min Rose. Jeg fokuserede endda så meget på hende at jeg ikke lagde mærke til at der blev snakket til mig. Jeg slog dog blikket væk fra hende, da en eller anden person tog fat i min skulder. Jeg skar tænder. Der gik det først op for mig at Liam ikke længere var ved siden af mig. Istedet stod der en læge. "Har du ondt nogen steder?" Blev jeg spurgt. "Nej. Kun i skulderen" svarede jeg blot. Han nikkede og jeg tog chancen. "Er hun okay?" Spurgte jeg og så over på Rose. "Ja. Vi skal bare have hende ud af bilen. Hun er bare besvimet og har måske brækket det ene ben. Men jeg tror vidst lige vi skal have dig ud også" sagde han. Jeg nikkede, og 10 minutter efter var jeg kommet fri og kunne komme ud af bilen. Rose sad stadig fast. Jeg trådte ud af bilen, og måtte holde min arm og skulder helt stille for at det ikke skulle gøre ondt. Jeg blev bedt om at gå ind bag i en af ambulancerne og sætte mig ned. Min skulder blev undersøgt, og jeg fik stillet et par spørgsmål. "Din skulder er brækket, så du skal gå med en slynge i et par uger, før det er helet" sagde manden der undersøgte mig. Jeg nikkede, og hurtigt havde jeg fået en slynge på. Jeg trådte ud af ambulancen igen, og Zayn kom hen til mig. "Er du okay?" Spurgte han. Jeg så lidt ned i jorden, inden jeg rystede lidt på hovedet. "Fysisk ja, men psykisk nej" sagde jeg. Zayn stod lidt efter med et hævet øjenbryn. "Det var min skyld. Havde jeg ikke prøvet at undvige den bil, var det aldrig sket" sagde jeg. Han lagde en hånd på min raske skulder. "Hvordan kan det være din skyld hvis du prøvede at undvige en bil?" Spurgte han. Jeg tænkte mig lidt om. "Det.. Det ved jeg ikke" svarede jeg. Niall kom hen til os. "Hey, hvad skete der egentlig?" Spurgte han. Jeg tøvede lidt. "En eller anden person synes at det var nødvendigt at overhale. Det var tæt på at vi blev ramt af bilen, så jeg prøvede at undvige den, men bilen skred ud" sagde jeg. Lidt efter stivnede Niall og Zayn, mens de kiggede på noget bag mig. Jeg vendte mig om, og der stod Rose. Hun fik tårer i øjnene, og jeg krammede hende med min raske arm. Jeg fik også selv et par tårer i øjnene. Mest fordi jeg var bange for at jeg havde mistet hende. "Rose.." Hviskede jeg i hendes øre. Hun krammede mig lidt hårdere, indtil Liam lagde en hånd på min skulder. Jeg slap modvilligt grebet om Rose. Jeg så hen på Liam. "Louis. Du må virkelig undskylde at jeg". "Liam". "Sådan over telefonen, jeg". "Liam" prøvede jeg endnu en gang, men han blev ved. Niall lagde en hånd på Liam's skulder, hvilket fik ham til at holde mund. "Liam. Du kunne jo ikke vide det. Det er okay" sagde jeg. Han trak vejret tungt, inden han kiggede ned i jorden. "Jeg ved det.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...