One direction imagines

Heri skriver jeg en masse imagines, når jeg har tid. Kan godt lave nogle til jer:-) bare skriv: dreng(harry, liam, louis, niall eller zayn) og hvad der skal ske i historien. Eventuelt hvor det skal foregå:-)

15Likes
19Kommentarer
2805Visninger
AA

7. grineflip!

Til dem der godt kan lide lidt plat humor, og et godt grin: her er et imagine

Ps: nogle ord kan være svære at forstå, så spørg endelig hvis det er alt for svært;-)

____________________________________________

Jeg tastede navnet ind, og nikkede bekræftende til den lille kvinde med et formegentligt forstuvet håndled.

I det samme hun kom ned at sidde i venteværelset, åbnedes døren med et brag.

"Kom nu Harry, så slemt kan det heller ikke være!" Lød det fra en rolig stemme. Jeg så op, og blev mødt af fem drenge.

De to støttede en eller anden dreng med krøllet, brunt hår og grønne øjne.

De sidste to stod og snakkede højlydt med hinanden i baggrunden. Det var One Direction.

"Du burde selv prøve det!" Sagde Harry tvært. Jeg rejste mig fra stolen, og gik om til drengene.

"Kan jeg bede jer dæmpe jer lidt?" Spurgte jeg, da de var meget højlydte. De så alle fem overrasket på mig. "Ja selvfølgelig" sagde Liam, som støttede Harry.

Jeg gik tilbage om bag skranken, og satte mig ned. Louis og Liam støttede Harry hen til skranken.

Jeg åbnede munden for at spørge hvad der var sket, men blev afbrudt af nogle højlydte stemmer.

Jeg lukkede øjnene, og prøvede at afstresse. Problemet var bare at de blev ved.

Jeg åbnede øjnene, og så undskyldende på de tre drenge, som så forvirret på mig. "

Undskyld mig lige" sagde jeg, og jeg tror at man tydeligt kunne høre at jeg var stresset. Jeg havde virkelig en forfærdelig hovedpine.

Jeg gik hen til Niall og Zayn, som grinte højlydt af hinandens jokes.

Jeg tog en dyb indånding. "Jeg beklager hvis jeg ikke var tydelig nok i min tidligere befaling.. Jeg skal med glæde recitere det for jer: Ti stille tak!" Sagde jeg snerrende, og vendte rundt for igen at ende bag skranken.

De to drenge så forbløffet på mig, hvilket Harry, Louis og Liam også gjorde.

"Hård dag?" Spurgte Liam med et smil. Jeg masserede kort mine tindinger.

"Årh, du skulle bare vide" sagde jeg. "Nå, hvad har vores alle sammens yndlings Harry Styles lavet?" Spurgte jeg i en falsk tone, så det ikke var til at misforstå at jeg ikke var fan.

Liam og Louis måtte holde nogle grin inde, mens de kiggede afventende på Harry. "Ja, det skal jeg sige dig. Vi var igang med at spille fordbold da Louis her taklede mig, og jeg faldt" sagde han muggent, med blikket rettet mod Louis det meste af tiden.

"Og?" Sagde jeg, som tegn til at han skulle fortsætte. Han rullede lidt med øjnene. Liam så utålmodigt på ham. "Harry forfanden. Hun kan da ikke vide hvad der er sket ved at du kun fortæller hende det der" grinte han.

"Han slog sin fod, og han mener at han har ekstremt ondt i den nu" sagde Louis, med øjnene låst fast i mine, mens han ignorerede Harry og Liam.

"Er det din fod, eller er det hans fod vi snakker om?". Han så forvirret på mig. "Med hensyn til at du åbenbart ved om det gør ondt på ham eller ej?" Fortsatte jeg.

Harry grinte lidt af min kommentar. Louis rullede lidt med øjnene, med et lille smil plantet på de tynde læber.

"Godt så. Jeg tror vi er enige.." Sagde jeg, og skrev hans navn ned og andre informationer.

"Bare sæt jer ned" sagde jeg. Harry så irriteret på mig. "Skal jeg vente? Helt seriøst? En verdenskendt dreng der skal vente?".

Jeg så dumt på ham. "Sig mig tror du at du er i himlen? Du er det forkerte sted så.. Det kaldes at blive behandlet som et civiliseret menneske" sagde jeg flabet.

"Diss" lød det fra Louis, Niall og Zayn. Liam morede sig godt over min flabethed, hvilket fik mig til at føle mig lidt stolt over min, ellers ikke så gennemtænkte kommentar.

Harry rullede endnu en gang med øjnene, men havde et fjoget smil om læberne. "Fint, du vinder" sagde han, og Louis og Liam støttede ham ned til en siddeplads.

Jeg tastede videre på computeren, mens jeg en gang imellem måtte tage mig selv i at smugkigge på de fem drenge.

Jeg måtte indrømme at de så ret godt ud alle sammen.

Kvinden med den forstuvede hånd blev kaldt ind af en læge. "Adriana!" Lød det fra min chef. Jeg vendte mig om i kontorstolen. "Hmh" mumlede jeg livligt.

"Jeg mangler en læge. Karin er gået hjem da hun havde et lille ærinde hun skulle nå.. Kunne jeg muligvis få dig til at tage hendes vagt resten af dagen?" Spurgte han.

"Men, jeg er jo ikke...". "Orgh, det skal du skam ikke bekymre dig om. Du kan bare spørge om hjælp, hvis der er noget du ikke kan finde ud af" afbrød han.

"Oh.. Ok" sagde jeg, og rejste mig fra min stol. "Hvem er den næste patient så?" Spurgte jeg. Han rakte mig en journal, og jeg tjekkede den hurtigt.

"Oh god.." Sukkede jeg. Han så undrende på mig. Jeg smilte blot for at forsikre ham om at alt var okay..

Men i virkeligheden var jeg blevet tildelt en fodskade.. Ikke en hvilken som helst, men Harry's. Fuck..

Jeg lagde journalen fra mig og gik med en følelsesløs mine, hen til Harry og de fire andre som snakkede på livet løs.

Dog lidt lavere end før. Harry så spørgende på mig. Jeg gav ham et ekstremt falsk smil, og nikkede så mod rummet jeg skulle tjekke hans fod i.

"Ehhmm.. Hvad skal det betyde?" Spurgte han. "Kom nu bare med, din puddelhund" sagde jeg. De fire andre grinte, men Louis og Liam valgte så at tage sig sammen, og hjælpe Harry ind i rummet.

"Er din plads ikke ved computeren?" Spurgte Liam. Jeg så hen på ham. "Jo.." Svarede jeg. "Hvad laver du så her?" Spurgte han.

"En af lægerne gik hjem da hun havde et eller andet ærinde, så derfor står jeg pludselig i en helt uvant position" sagde jeg.

Harry så næsten skræmt på mig. "Og det betyder at..". "Ikke sæt for mange spørgsmål hr. Styles.. Men ja.. Jeg står officielt i den position, hvor jeg ingen anelse har om hvad jeg skal gøre" sagde jeg.

Han så endnu mere skræmt på mig. "Skal vi ikke bare tage hjem.. Min fod har det pludselig meget bedre drenge" sagde han hurtigt med panik i øjnene.

Jeg begyndte at grine sammen med Louis og Liam. "Nej du.. Du sagde at det gjorde vildt ondt, så nu slipper du ikke" sagde Louis.

Harry så panisk på mig. "Slap af Styles. Jeg gør dig ikke noget" sagde jeg, mens jeg tog handskerne på med en klam lyd af latex der klaskede mod min hud.

Han så endnu mere skræmt på mig. Jeg rullede grinende med øjne. "Nej, seriøst.. Slap af.. Jeg ved godt hvad jeg laver" sagde jeg.

Han så lidt mindre skræmt på mig. "Jeg har ikke hele dagen Styles" sagde jeg, og lagde tryk på hans efternavn.

Louis og Liam skubbede ham ned at sidde. Jeg sendte ham et klamt smil, hvilket fik ham til at se skræmt på Louis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...