One direction imagines

Heri skriver jeg en masse imagines, når jeg har tid. Kan godt lave nogle til jer:-) bare skriv: dreng(harry, liam, louis, niall eller zayn) og hvad der skal ske i historien. Eventuelt hvor det skal foregå:-)

15Likes
19Kommentarer
2790Visninger
AA

15. 3. del af langt imagine

"MARIA!" Hørte jeg en stemme råbe. Jeg kunne høre skridt i sneen, og jeg åbnede langsomt øjnene. Jeg var helt frossen og sneen havde lagt sig ovenpå mig. Da Louis stak hans hoved op over mit, blev jeg lettet. Han så virkelig bekymret på mig. "Hvad laver du herude?" Spurgte han chokeret. Det hele vendte tilbage til mig, og straks begyndte tårerne at forlade mine øjne. De var frosne ned af mine kinder. Louis løftede mig op, og jeg kunne mærke at det gjorde ondt i hele min krop fordi jeg var så kold. Han fik mig hele vejen hen til hans bil. "Hvor er Niall. Jeg så beskeden" sagde han bekymret. Han fik mig ind i bilen, og da jeg skulle til at svare sagde Liam noget omme fra forsædet. "Eehm Louis!" Sagde han. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at han var her. Louis så ned på Liam's mobil. Jeg kunne også se det. Et billede af Niall der kyssede mig. Heldigvis kunne man se at jeg skubbede ham væk fra mig. De så begge to på mig. "Gjorde han det?" Spurgte Liam. Jeg nikkede. Jeg rystede stadig af kulde. "Hvad skete der?" Spurgte Louis hurtigt. "Han kyssede mig, så jeg skubbede ham væk. Så sagde han undskyld, men jeg løb væk" sagde jeg med rystende stemme. De så begge medfølende på mig. Liam trådte ud af bilen, og satte sig om ved siden af mig. Han tog hans jakke af, og lagde den om mig. Jeg smilte lidt som tak. Han lagde armene om mig, og prøvede at varme mig. Imens satte Louis sig ind foran og kørte. "Du er jo iskold! Hvor længe har du været derude?" Sagde Liam. Jeg så ud af vinduet. Jeg havde ingen ide om hvad klokken var. "Hvor længe siden var det at Harry slog mig?" Spurgte jeg. "Igår.." Sagde Louis nedtrykt. Liam sad med store øjne. "Slo.. Slog Harry dig?" Spurgte han. Jeg nikkede, og endnu flere tårer forlod mine øjne. "Han var fuld.." Sagde Louis surt og nedtrykt. Liam så på mig med et bekymret blik. "Gjorde han andet?" spurgte han så. Jeg begyndte at hulke lydløst. "Han rørte hende, men han ville ikke stoppe da hun bad ham om det.." Sagde Louis for mig. Liam strammede grebet om mig. "Og så har du været herude en hel nat" sagde han chokeret. Jeg rystede endnu mere da han sagde det. Lidt efter stoppede Louis bilen. Jeg protesterede ikke da Liam bar mig ud af bilen. Jeg var så kold, så det gjorde helt ondt i kroppen. Til min overraskelse var det Louis og Harry's lejlighed. Jeg havde ikke lyst til at se Harry lige nu, men jeg måtte jo give ham chancen for at undskylde. Jeg hostede lidt, hvilket fik Liam til at se bekymret ned på mig. Louis åbnede døren ind til lejligheden, og lod Liam komme ind med mig først. Han bar mig ind i stuen og lagde mig i den ene sofa. Louis lagde et tykt tæppe oven på mig, og jeg hostede igen lidt. Louis så bekymret ned på mig. Jeg rystede stadig af kulde. "Jeg laver noget te til dig" sagde han, inden han forsvandt ud i køkkenet. Liam satte sig på hug foran mig, og fjernede noget af mit pandehår fra min nu varme pande. "Jeg snakker med Niall og Harry, okay?" Sagde han. Jeg nikkede blot, og hostede lidt igen. Døren til stuen gik op, og der stod Harry. Tydeligvis med tømmermænd. Han så vildt træt ud. "Hvad er der sket?" Spurgte Harry, da han så mig og Liam. Liam sendte mig kort et opmuntrende blik, inden han rejste sig og gik hen til Harry. Harry var på vej hen til mig, men Liam tog fat i hans arm og fik ham med sig ud i køkkenet. Jeg var ved at få varmen lidt igen, da jeg pludselig kunne jeg høre Harry og Liam's stemmer blande sig sammen idet de skændtes. Jeg hostede endnu en gang, lige idet døren til køkkenet gik op. Louis. Han lukkede hurtigt døren efter sig igen, og kom hen til mig. Han satte sig i sofaen, og rakte mig teen. Jeg satte mig op, og drak lidt af det. "Tak" sagde jeg inden jeg hostede igen. Han så bekymret på mig, og lagde så hans hånd på min pande. "Du er vidst på vej til at blive syg..." Sagde han lavt. Jeg nikkede lidt. "Det var dumt af mig at løbe væk.." Sagde jeg, med en hæs stemme pga. Hosten. Han lagde en hånd på min ryg. "Hey.. Det er ikke sin skyld.. Det var måske lidt dumt at sove i sneen, men det var også dumt af Niall at kysse dig" sagde han opmuntrende. Jeg skulle til at svare ham, men blev afbrudt af at døren til køkkenet blev åbnet virkelig hurtigt. "Harry.. Lad være" sagde Liam, mens han tog fat i Harry. Han vred sig ud af Liam's greb. Han kom hen mod mig på sofaen. Jeg fik store øjne. Jeg havde ikke lyst til hans nærvær lige nu. Louis kunne se det på mig, så han rejste sig hurtigt og stillede sig i vejen for Harry. Harry prøvede at komme forbi ham, men Louis flyttede sig ikke fra stedet. "Louis! Lad mig nu..". "Nej Harry" afbrød Louis ham. "Men..". Endnu en gang afbrød Louis ham. "Du aner ikke hvad hun har været igennem Harry. Lad hende være til hun er klar til at snakke med dig igen!" Sagde han. Jeg smilte lidt. Louis var en rigtig god ven som jeg altid kunne stole på. Liam var selvfølgelig også en rigtig god ven som altid var der for mig. Harry så såret ud, men vendte sig så og gik sin vej. Jeg så ned, og Louis satte sig på hug foran mig. "Er du okay?" Spurgte han. "Ja.. Tak" sagde jeg med en hæs og grødet stemme. Han fjernede de nyankomne tårer fra mine kinder. Det bankede på døren og Liam gik ud og åbnede. Louis lagde samtidig med, armene om mig, og aede min ryg lidt. "Hvor er hun? Lad mig snakke med hende" hørte jeg den velkendte irske stemme sige. Jeg gemte mit ansigt i Louis skulder. Lidt efter åbnedes døren til stuen meget langsomt. Jeg så op, og der stod ingen ringere end Niall. "Du behøver ikke hvis du ikke vil" hviskede Louis i mit øre. Jeg så ned i jorden. "Jeg vil ikke snakke med nogen af dem lige nu" sagde jeg blot. Han nikkede og gav tegn til Liam om at få Niall ud, inden han lagde armene om mig igen. Jeg hostede igen. "Her. Prøv at lig dig lidt. Jeg får Zayn til at komme og holde øje med dig, mens mig og Liam snakker med dem" sagde han, mens han tog teen fra min hånd og satte det på bordet. Jeg nikkede blot. Jeg lagde mig igen ned, og Louis lagde det varme tæppe rundt om mig igen. Han forsvandt ud i køkkenet til de andre. Der gik ikke mere end et par minutter før Louis kom tilbage. Denne gang havde han et termometer med. Han satte sig på kanten af sofaen, og placerede det i min mund. Jeg havde det heller ikke for godt efter alt den kulde. Lidt efter fjernede han det igen og så lidt på det. Jeg kunne ikke tyde om det var godt eller dårligt, da han kun rynkede brynene lidt. Han så kort efter tilbage på mig med et bekymret udtryk. "Det er en halv time siden vi fandt dig, og du har 39,3 i feber.." Sagde han med en meget bekymret stemme. Jeg blev selv lidt chokeret. Jeg vidste at 40 i feber kunne være livsfarligt, og jeg havde 39,3... I det samme øjeblik han havde sagt det kom Zayn ind af døren. Han så bekymret på mig. Jeg hostede lidt igen. Louis rakte mig teen, og jeg fik drukket lidt af den. Lidt efter satte han den tilbage på bordet for mig. Han sendte kort et bekymret blik i retning at mig, inden han rejste sig. Zayn var på vej hen mod mig, men blev stoppet af Louis. "Vi fandt hende for cirka en halv time siden i sneen" sagde han bekymret, imens han viste Zayn termometret. "Kun en halv time siden?" Sagde Zayn, mens han så over på mig med lidt store øjne. Louis nikkede, og gik så ud til de andre i køkkenet. Han kastede et sidste blik på mig, idet han lukkede døren efter sig. "Hvor længe lå du i sneen?" Spurgte Zayn, mens han satte sig ned i den anden sofa. "Hele natten.." Svarede jeg, hvorefter jeg hostede lidt voldsomt. Jeg lagde udmattet hovedet tilbage, og så op i loftet. "Hvorfor lå du der?" Spurgte han så. Jeg så ikke på ham. "Niall.. Han kyssede mig.." Sagde jeg langsomt. "Af hvad gjorde han?" Spurgte han chokeret. Jeg sukkede lidt. Jeg så tilbage på ham, og han så både bekymret og sur ud. "Harry kom hjem igår.. Fuld.. Han begyndte at røre mig, og jeg bad ham stoppe.. Du ved hvorfor.. Han stoppede ikke.. Louis prøvede at hjælpe mig, og så.. Harry slog mig.." Sagde jeg, mens tårerne langsomt begyndte at trille ned af mine kinder. Zayn så forfærdet på mig. "Louis skrev vidst til Niall.. Han kom lidt efter... Jeg fortalte ham hvad der var sket, mens Louis var inde og skændes med Harry... Niall tilbød at tage med ham hjem.. Jeg sagde ja, og han skrev en seddel til Louis... Mens vi gik i sneen stoppede Niall op... Jeg stoppede også for at se hvad han ville... Men han kyssede mig... Nogen fik billeder af det, og jeg skubbede ham væk fra mig... Han sagde undskyld, men jeg løb og løb.. Jeg havde ikke min mobil på mig, så jeg faldt i søvn i sneen... Louis fandt mig først her til morgen.." Fortsatte jeg. "Han.. Slog han dig?.." Spurgte han lavt. Jeg nikkede, og hostede igen. Mit hoved begyndte også at dunke lidt. Zayn rejse sig hurtigt fra sofaen. "Zayn.." Han stoppede op for at se på mig. "Lad være.." fortsatte jeg. Han løsnede hans knytnæver, og så kort ned i jorden. Liam kom ind, og så forvirret ud da Zayn stod sådan. "Han.. Han slog hende.." Sagde Zayn. Liam så kort over på mig. Lidt efter gik han hen til Zayn og lagde en hånd på hans skulder. "Jeg ved det.." Sagde Liam lavt, og kiggede igen over på mig. Jeg så blot væk fra ham, og lukkede øjnene. Jeg placerede min hånd på mit hoved som om det ville hjælpe på hovedpinen. Jeg fik også pludselig trangen til at kaste op, men jeg måtte holde det i mig. Det er bare svært når man også er syg. Hvor var Harry når man virkelig havde brug for ham? Døren til køkkenet blev åbnet, og lukket. Zayn stod bare og så tomt på mig. "Er du okay?" Spurgte han. Jeg havde lyst til at sige nej, men en anden del af mig fortalte mig at jeg skulle svare ærligt. Jeg så ned og rystede så på hovedet. Lidt efter kom Liam ind. Han rakte mig en hovedpinepille. "Tak.." Sagde jeg svagt med min hæse stemme. Jeg slugte den ved hjælp af teen. "Er du sikker på at du ikke vil høre Niall's forklaring?" Spurgte han. Jeg tænkte lidt. "Lad mig snakke med ham.." Sagde jeg svagt efter lidt stilhed. Han nikkede, og forlod stuen sammen med Zayn. Lidt efter kom Niall ind. "Hør Maria... Undskyld.. Det var ikke meningen.. Jeg blev revet med af stemningen.. Jeg ville..". Jeg afbrød ham. "Niall... Det er okay... Jeg må indrømme at jeg også blev revet lidt med af stemningen.." Sagde jeg. Hans øjne lyste lidt op. "Men det betyder ikke at jeg kunne lide det.." Tilføjede jeg med et smil. Han smilte lidt tilbage. Lidt efter falmede hans smil dog lidt igen. "Hør.. Jeg er virkelig ked af at jeg er skyld i at du er syg nu.." Sagde han. "Niall.. Nej.. Det er ikke din skyld. Jeg kunne bare lade være med at løbe væk.." Sagde jeg hurtigt. "Men jeg skulle heller aldrig have kysset dig.. Det ville ikke være sket hvis ikke jeg gjorde det" sagde han nedtrykt. "Kom" sagde jeg, og gav tegn til at han skulle komme herhen. Jeg satte mig op, og gav ham et langt kram. "Du er tilgivet.." Sagde jeg. Han lyste igen lidt op...

45 min. Senere:

Det gnistrede i min mave da vores læber ramte hinanden. "Undskyldningen er godtaget" sagde jeg mod hans læber. Jeg følte mig gladere, men ikke ligefrem raskere. Langt fra raskere. Jeg havde faktisk fået det dårligere. Hovedpinepillen havde hjulpet lidt, men ikke meget. "Hey, du sveder som en gris" sagde han grinende. Jeg så blot ned. "Vent.. Har du det dårligt?" Spurgte han. Jeg nikkede. Hans grønne øjne så bekymret ind i mine. Han lagde en hånd på min pande. "Du er jo meget varm.." Sagde han. "Er din temperatur blev målt?" Spurgte han. Jeg nikkede. "Hv..". Han nåede ikke at sige mere. "Sidste gang den blev målt stod der 39,3" sagde Louis, som pludselig stod i døren med et lille smil om læben. Men hans øjne sagde noget andet.. De så bekymrede ud. Smilet måtte være pga. At det hele var i orden igen. Harry så tilbage på mig. "39,3!" Sagde han. Jeg nikkede lidt. "Hvor længe siden er det?" Spurgte han, og så igen op på Louis. "Omkring halvanden time" svarede Louis. Harry så tilbage på mig igen. "Du har ikke fået det værre siden, vel?" Spurgte han. Jeg så kort op på Louis, som hurtigt vidste svaret. Han sendte mig et bekymret blik, og vendte så om for at finde termometret igen. Jeg nikkede lidt til Harry's spørgsmål. Han kyssede mig i panden, hvilket fik mig til at smile lidt. Lidt efter kom Louis ind igen. Han rakte Harry termometret, som han hurtigt placerede i min mund. Efter et par sekunder kom Zayn, Niall og Liam grinende ind i stuen. Men de blev hurtigt stille da de så Harry og Louis bekymrede blikke, samt mig med et termometer i munden igen. De stod alle og stirrede bekymret på mig, indtil Harry fjernede termometret igen. Han så kort på det, inden han meget hurtigt rakte det til Louis. "Maria.. Du kan dø af den temperatur.." Sagde Harry frustreret, med et meget bekymret blik på mig. Jeg så ned, og lod tårerne løbe frit. "Hey.. Du kan ikke selv gøre for det" sagde Liam, som også så meget bekymret ud da han havde set min temperatur. Jeg så tilbage op på Harry. Han udforskede hele mit ansigt, til han endte på den blå-røde kind. Kinden der blev ramt af ham. "Var.. Var det mig?" Spurgte han. Jeg tøvede lidt, men nikkede så. Han lagde armene om mig. "Undskyld... Jeg ville ønske jeg aldrig havde drukket mig selv fuld..." Sagde han lavt. Efter alle drengene havde set min temperatur, vendte Louis den om så jeg selv kunne se det. Der stod med fede tal: 41,0. Jeg gik næsten helt i panik. Jeg kunne ikke længere styre mine tårer, eller de hulk som dukkede op. Harry strammede grebet om mig, hvilket fik mig til at slappe lidt af. "Shh... Rolig..." Sagde han beroligende. Jeg begyndte at hulke endnu mere. "Rolig.. Jeg er her.. Det skal nok gå.." Sagde han med det samme. Jeg slappede igen lidt af, og hostede så lidt igen. Jeg kiggede op på Niall, som så bekymret ud. "Ved han det?" Spurgte jeg, efterfulgt af flere host. "Ja.. Jeg ved det hele.." Sagde Harry. Jeg kiggede tilbage ind i hans grønne øjne. Hans rolige adfærd fik mig til at slappe lidt af.

Harry's synsvinkel:

At se hende foran mig, og hun nærmest gik i panik over hendes temperatur.. Det var absolut noget af det værste. Hun havde det så svært i forvejen, og så bliver hun voldtaget, slået af mig og bliver kysset af Niall, hvorefter hun sover i sneen og bliver virkelig syg. Jeg havde det så dårligt over det jeg havde gjort mod hende. At jeg kunne finde på at slå hende i fuldskab, og nærmest voldtage hende uden at jeg egentlig ville det.. At min bedste ven måtte komme og hjælpe hende, var blot endnu værre. "Ved han det?" Spurgte hun, mens hun kiggede på Niall. Hun hostede lidt. "Ja.. Jeg ved det hele.." Sagde jeg roligt. Hun kiggede tilbage på mig. Jeg prøvede at virke lidt rolig, så hun ville slappe lidt af. Det virkede. Jeg skulle til at sige noget, da hun pludselig lagde armene om hendes mave, og helt klart var i smerte. Hun bøjede sig lidt forover. "Hey.. Hvad sker der?" Spurgte jeg hurtigt. Hun klemte øjnene hårdt sammen men svarede ikke. "Maria?" Sagde jeg panisk. Hun kiggede kort op på mig, men brød hurtigt øjenkontakten. Jeg kunne se smerten bare ved at se ind i hendes øjne et kort sekund. Jeg rejste mig. Louis vidste allerede hvad jeg ville, så han fandt hans bilnøgler. Sidste gang vi fik hende på hospitalet gik det ikke ret godt. Hun besvimede i mine arme. Det samme måtte ikke ske igen. Jeg var så bange for at hun aldrig ville vågne igen sidste gang. Jeg løftede hende op, og tårerne rendte ned af hendes kinder. Jeg fik hende hurtigt ud i gangen, hvor jeg fik mine sko på. Heldigvis behøvede jeg ikke at slippe Maria for at få dem på. Jeg var ligeglad med jakken. Louis åbnede døren og jeg kom hurtigt ud. Vi småløb ned af trapperne. Louis løb foran mig. Han låste hurtigt hans bil op, og jeg fik hurtigt Maria ind på bagsædet. Jeg satte mig ind ved siden af hende. Louis begyndte at køre, faktisk lidt hurtigere end han måtte. Jeg lagde hånden på Maria's pande, og hun var virkelig varm. Hun vred sig flere gange rundt i smerte. Jeg lagde armene om hende, for at få hende til at slappe lidt af. Det hjalp overhovedet ikke. Hun begyndte at hulke, og flere tårer rendte ned af hendes kinder. Jeg kyssede hende i panden.

"Hun var blevet gravid efter voldtægten. På grund af den høje temperatur, døde barnet inde i hende. Det øgede risikoen for at hun kunne dø, men fordi i kom så hurtigt med hende, overlevede hun heldigvis. I kan snart få lov til at se hende hvis i vil" sagde en læge. Jeg var chokeret, og rædselslagen. Jeg stirrede stift ud i luften. Lægen forsvandt, og Louis gav min skulder et klem. "Du reddede hende Harry" sagde han tomt. Jeg kiggede ikke på ham. Jeg rystede på hovedet. "Ikke uden din hjælp Boo" sagde jeg. Han kiggede lidt ned. Det var ikke meningen at ham der skulle voldtage hende skulle bringe hende i livsfare. Det aftalte jeg ikke med ham.. Der var en ubehagelig stilhed indtil jeg valgte at bryde den. "Han gjorde hende fucking gravid Louis.." Sagde jeg tomt, mens jeg kiggede på ham. Tårerne begyndte at forme sig i mine øjne. Når jeg brugte Louis rigtige navn istedet for Boo, så betød det at jeg virkelig mente det, eller at jeg havde brug for at afreagere på en eller anden måde. Og han vidste det. Han sukkede lidt. "Harry, det er fortid. Det svin er forhåbentlig væk" sagde han. Og når han bandede, var det ihvertfald også noget han virkelig mente. Jeg var nødt til at afreagere på en eller anden måde. Jeg tog min mobil op af lommen. Louis greb fat om min hånd. "Nej Harry.." Sagde han. Han troede jeg skulle til at smadre min mobil. "Relax. Jeg smadrer den ikke" sagde jeg. Han sukkede lidt, men gav så slip på min hånd. Jeg gik ind på Twitter og skrev 'that fucking bastard! I'm going to kill him when i find him. This really broke my heart. He broke my heart. Seeing someone suffer, because of a psychotic man. That's the worst, especially when it almost killed a perfect girl. She didn't deserve this'. Jeg sendte den. Det hjalp mig altid med at afreagere. Louis hadede når jeg skrev personlige ting på Twitter, men jeg nævnte aldrig nogen navne. Lidt efter ringede Louis mobil. Han sukkede kort inden han tog den. Jeg kunne høre alt hvad der blev sagt i den anden ende. Det var Liam. "Jeg så lige hvad Harry skrev på Twitter. Hvorfor?". Louis sukkede kort, inden han begyndte at forklare det hele. Jo mere han forklarede.. for hvert ord der forlod hans mund, spændte jeg mere og mere i kroppen. Louis kunne se det på mig. Han kendte mig for godt. Han skulle til at sige noget, da jeg rejste mig fra min plads og forlod ham. Jeg kunne høre at han fulgte efter mig, selvom han vidste at det ikke hjalp. Jeg satte i løb ud af hospitalet, og han gav hurtigt op. Lidt efter ringede min mobil. Niall ringede til mig. Jeg ignorerede det og gik videre. Jeg sparkede aggressivt til et par sten. Jeg fik nok, og slog min hånd ind i en mur. Jeg slog den ind i muren til den var fuldstændig flået til blods. Min mobil ringede igen. Liam, og bagefter Louis. Så Louis en gang mere. Jeg fik nok. Jeg var tæt på at kaste min mobil ud i en sø, men lod være. Jeg vidste at jeg ikke ville få noget ud af det alligevel. Jeg satte mig i græsset ved søen. Jeg lod tårerne få frit løb, mens jeg betragtede søen. Lysene fra byen spejlede sig i vandet.

FLASHBACK:

Jeg gik ud på scenen med de andre drenge. Jeg prøvede at finde den her specielle pige, men jeg havde jo ingen ide om hvordan hun så ud. Jeg tog min mobil frem fra min lomme. 'Er koncerten begyndt?' Skrev jeg. En pige tog hendes mobil frem, men det var der mange der gjorde. 'Ja. Lige nu faktisk. Og wow.. Fuck Harry er bare for lækker' skrev hun. Jeg smilte for mig selv. Louis stod og snakkede imens. Jeg kiggede tilbage ned i min mobil. Jeg skrev tilbage. 'Er du helt foran? Siden du kan se ham?'. Jeg lagde mobilen tilbage i min lomme, og kiggede ud over alle pigerne. En pige smilte mega meget, mens hun stod med hendes mobil. Hun kiggede op på scenen. På mig. Vi fik øjenkontakt, men hun brød den hurtigt. Hun tastede noget på hendes mobil. Det måtte være hende, for jeg fik kort efter en besked. 'Ja. Jeg sidder helt foran. Og fuck.. Jeg havde lige øjenkontakt med Harry. Det var virkelig mærkeligt' skrev hun. Hun vendte opmærksomheden mod os på scenen igen. Jeg smilte lidt, og skrev et svar. 'Måske kunne han lide dit udseende'. 'You and i' begyndte at spille i højtalerne. Det var den sang der var min yndlings. Især fordi den mindede så meget om mig og 'hende'. Jeg kiggede tilbage på pigen. Hun smilte virkelig meget. 'U just made my day;-)' Skrev hun. Jeg smilte stort af hendes besked, hvorefter jeg lagde mobilen tilbage i min lomme. Jeg satte kursen mod hende. Sommerfuglene fløj rundt i min mave. Vi fik øjenkontakt, og lidt efter var jeg helt henne ved kanten af scenen. Jeg satte mig på hug lige foran hende. Lige idet jeg begyndte at synge rakte jeg hånden hen mod hende. "You and i. We don't wanna be like them. We can make it 'till the end. Nothing can come between you and i. Not even the gods above. Can seperate the two of us. No, nothing can come between you and i. Oh, you and i" sang jeg. Hun smilte stort, og rakte hånden ud og ramte min. Jeg fik et stød i hele kroppen, hvilket fik mig til at smile stort til hende. Jeg rejste mig igen op, og gik væk fra hende. Men hun forlod ikke mine tanker...

FLASHBACK SLUT.

Jeg rejste mig langsomt igen. Min mobil ringede endnu en gang. Louis. Jeg ignorerede det endnu en gang. Han vidste at jeg ville komme tilbage igen. Jeg kiggede på min hånd. Det var blod hele vejen ned af min arm, og det sveg lidt. Jeg gik tilbage mod hospitalet. Jeg havde afreageret så godt jeg kunne. Jeg kom ind på hospitalet igen. For enden af den lange gang, stod Louis med ryggen til og talte i telefon. Han så frustreret ud. Han vendte sig om, og da han så mig blev hans øjne store. Han kom gående hen mod mig. "Jeg ringer senere Zayn" kunne jeg lige høre ham sige. "Harry.. Aldrig gør det igen" sagde han. Jeg tørrede de få sidste tårer væk med min hånd. Louis greb hurtigt fat i min hånd. "Åh nej.. Harry.." Sagde han. Han havde bedt mig om at lade være med at skade mig selv, men jeg kunne ikke. Blodet rendte ned af min arm. "Hvor mange gange har jeg ikke bedt dig om at lade være med det der.." Sagde han skuffet. Jeg trak lidt på skuldrene. Louis sukkede kort, og tog så hans mobil frem. 'Kom til hospitalet. Jeg er nødt til at tage mig af Harry' skrev han til Liam. Jeg sukkede kort. "Du kommer med mig" sagde han. Jeg sukkede endnu en gang. Jeg vidste at han ville vinde i sidste ende, så jeg fulgte med ham. "Kan vi få en til at se på hans hånd?" Spurgte Louis receptionisten. Hun nikkede, og gik et kort sekund, for at komme tilbage med en kvinde i hælene. Jeg viste hende min hånd, og hun nikkede kort. "Kom med" sagde hun. "Du er ham der Styles-fyren ikke?" Spurgte hun. Louis grinte lidt af hendes kommentar. "Jo.. Og det der er ham Tomlinson-fyren" sagde jeg for sjov, mens jeg pegede på Louis. Han så fornærmet på mig. Hun forstod hurtigt at vi lavede sjov med hinanden. "Hmm.. Dig kender jeg vidst ikke" sagde hun, mens hun kiggede op og ned af Louis. Louis spillede fornærmet. "Nå Harry.. Hvad har du lavet?" Spurgte hun mens hun satte sig ned. Hun bad mig tage plads på en stol. "Jeg.. Har nogen gange brug for at afreagere, og det går ikke helt så godt nogen gange" sagde jeg. Hun nikkede forstående, mens hun rensede alt blodet væk. "Nå.. Det er da vidst også lidt af et liv i har jer hvad?" Sagde hun. Både mig og Louis nikkede. "Du er kæresten til hende der var ved at dø tidligere ikke?" Spurgte hun forsigtigt. Jeg nikkede lidt, mens tårerne formede sig i mine øjne. "Undskyld jeg spørger, men det er grunden til det her ikke?" Spurgte hun. Jeg tøvede lidt inden jeg nikkede lidt. En tåre forlod mit ene øje, men jeg tørrede den hurtigt væk. "Det var ikke meningen..". Jeg afbrød hende hurtigt. "Det er okay" sagde jeg. Hun skulle ikke føle skyld over det. Det er altid bedst at snakke om tingene istedet for at holde dem inde. Hun satte lidt bandage på min hånd, og lod mig derefter gå. "Hey. Hvad skete der?" Var det første vi hørte da vi kom ud på gangen igen. Liam. Zayn og Niall var her også. Jeg holdte min hånd op så han kunne se den. "Blev bidt af en hund!" Sagde jeg. Alle, selv Louis så pludselig dumt på mig. "Hvad tror du selv" sagde jeg, måske lidt for gnavent. Liam stoppede mig, da jeg gik væk fra dem. "Harry, du gør det ikke ligefrem nemt for os at hjælpe dig længere" sagde han, halvfrustreret og bekymret. Jeg fnyste lidt, og rev mig ud af Liam's greb. Han skulle til at stoppe mig igen, da Louis stoppede ham. Thank god. Den dreng kendte mig bedre end alle andre. "Lad ham gå" sagde han lavt. Lægens spørgsmål havde revet op i nogle minder, som var ret så følsomme emner for mig. Louis vidste det kun for godt. Jeg gik højere op i bygningen. Jeg satte mig i en af de brede vindueskarme, og så ud over den mørkbelagte by. Lysene fra husene, fra Big Ben, fra skyskraberne og fra broen, lyste det meste af den op. Tårerne trillede ned af mine kinder, og jeg lod dem trille. Jeg kiggede på London Eye. Det bragte flere minder frem. Den dag mig og Maria var i byen sammen. Det var før hun blev voldtaget. Vi tog op i London Eye.

FLASHBACK:

"Men Harry.. Jeg er bange for højder" grinte hun. Jeg lagde armene om hende bagfra, og kyssede hende i håret. "Men der sker ikke noget. Jeg er her" sagde jeg. "Okay.. Så tager jeg med" sagde hun roligt, med det sødeste smil om læberne. Vi så ud over byen, mens jeg kyssede hende flere gange i håret. Byen var så smuk. Vi var de eneste i vognen, og byen var lyst op af månen, og af London Eye. "Det er smukt.. Ligesom dig" sagde jeg. Hun vendte sig om. "Og det her er perfekt.. Ligesom dig" sagde hun med et smil...

FLASHBACK SLUT.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...