One direction imagines

Heri skriver jeg en masse imagines, når jeg har tid. Kan godt lave nogle til jer:-) bare skriv: dreng(harry, liam, louis, niall eller zayn) og hvad der skal ske i historien. Eventuelt hvor det skal foregå:-)

15Likes
19Kommentarer
2785Visninger
AA

14. 2. del af langt imagine

Jeg åbnede langsomt øjnene. "Godmorgen" lød det fra Harry. Jeg kiggede over på ham. Hans grønne øjne så lige ind i mine. Hans øjne smilte til mig, og gnisten i dem fik mig til at smile. Harry bevægede sig tættere på mig, og kyssede mig. Jeg smilte lidt. Jeg kom pludselig i tanke om at jeg ikke engang havde fået mit tøj af igår. Jeg så ned af mig selv, og ganske korrekt. Jeg havde det stadig på. Harry grinte lidt. "Du var vidst lidt for træt igår" sagde han grinende. Jeg rødmede let. "Åbenbart.. Men jeg har jo ikke noget tøj at have på nu.." Sukkede jeg. Harry rejste sig, og gik hen til hans skab. Jeg fulgte nøje med i alt hvad han lavede. Lidt efter kastede han en af hans t-shirts hen til mig. Jeg tog den op. Den var rimelig stor, så det kunne nok godt lige gå. Jeg grinte lidt, og gik så hen til Harry. Jeg kyssede ham hurtigt på kinden, inden jeg gik ud på badeværelset for at tage den på. Den dækkede hele min røv, så stor var den. Det var der heller ikke noget at sige til. Harry var næsten et hoved højere end mig. Jeg åbnede træt døren og Louis stod lige ude foran den. Jeg lagde hånden på hjertet. "Seriøst Louis.. Du gav mig et chok" sagde jeg hurtigt. Han grinte lidt, men langsomt fadede hans grin ud. "Du har vel ikke.." Spurgte han. Jeg smilte lidt af ham. Jeg rystede på hovedet. "Nej.. Jeg tog bare den her på" sagde jeg og pegede på t-shirten. Han så spørgende på mig, mens han øjne borede sig ind i mine. Igen blev sommerfuglene vækket, og mine ben føles som gele. "Jeg sov i mit tøj fordi jeg åbenbart var så træt" sagde jeg grinende, mens jeg gik forbi ham. Han grinte også lidt. "Kender det kun for godt" sagde han, mens han gik ud på badeværelset. "Du ser godt ud" grinte Harry, da han så mig. "Ih tak da.." Sagde jeg lavt. "Easy tiger" sagde han grinende. Jeg rystede på hovedet af ham, med et smil om læben. "Men jeg må indrømme at den dufter godt" sagde jeg flirtende. Harry stivnede lidt, inden et stort smørret smil dukkede op på hans læber. "Så det synes du?" Sagde han flirtende tilbage. "Mmmhhmm". Han smilte flirtende til mig og kom tættere på mig. Han skubbede mig ned i hans seng, hvilket fik mig til at grine. "Er man ivrig?" Spurgte jeg. Han grinte lidt inden han selv lagde sig i sengen. Han begyndte at kysse mig ned af halsen. Han fandt mit ømme sted, og begyndte at lave et sugemærke. "Harry! De andre kan se det" sagde jeg grinende. "Mmhhm" mumlede han mod min hals. Jeg stønnede lavt hvilket fik ham til at grine lavt. Han fik hånden ind under t-shirten. Han udforskede min mave. Det var jeg ikke særlig glad for, så jeg stivnede lidt. Han stoppede og kiggede mig lige i øjnene. "Skal jeg stoppe?" Spurgte han blidt. Det fik mig til at smile lidt og ryste på hovedet. "Sikker?.. Jeg kan godt stoppe hvi..". Jeg afbrød ham. "Det er okay Harry. Jeg stoler på dig" sagde jeg. Han smilte lidt til mig, og kyssede mig så på munden. Han fik t-shirten af mig, og han studerede hele min krop. Det var ikke fordi jeg var glad for noget ved min krop, men jeg lod ham gøre det. Fordi jeg stolte på ham, og fordi han kendte til mine problemer. Jeg fik hans t-shirt af ham, og studerede hans overkrop. "Kan du lide hvad du ser?" Spurgte han. Jeg nikkede. Jeg kyssede ham på halsen. Bingo! Jeg fandt hans soft spot. Bag øret. Jeg kyssede det en enkelt gang mere, hvilket fik ham til at stønne lavt. Jeg var lidt nervøs. Ikke længere pga. Min krop, men fordi han måske snart ville tage min mødom. Vi lå hurtigt nøgne. "Er du..". Han nåede ikke længere. "Ja.. Jeg er jomfru" afbrød jeg ham. Han nikkede. "Er du helt sikker på det her?" Spurgte han en ekstra gang. Jeg nikkede...

"Du er så smuk" sagde Harry. Jeg rødmede let. "Og du er så perfekt" sagde jeg. "Hey turtelduer! Der er morgenmad" halvråbte Niall gennem lejligheden. Faktisk var det normalt kun Louis og Harry's lejlighed, men de andre sov her i nat. Harry så lidt nervøst på mig. Jeg tog en dyb indånding. "Harry.. Lov mig at uanset hvad så tvinger du mig til at spise noget" sagde jeg bestemt. "Det kan je..". Jeg afbrød ham hurtigt. "Lov mig det Harry. Uanset hvad så tvinger du mig til det" sagde jeg med et suk. Han nikkede tøvende. Han rejste sig fra sengen og fik sit tøj på. Jeg satte mig op, og en smerte skar igennem mit underliv. "Fuck.." Mumlede jeg lavt, og lukkede mine øjne. "Er du okay?" Spurgte han. Jeg nikkede. "Du har bare smadret mig indefra" sagde jeg grinende. Han grinte lidt med. Han gav mig den t-shirt jeg lånte af ham tidligere. Jeg fik den hurtigt på, og fik rejst mig. "Gosh Harry. Hvor stor er du lige!" Sagde jeg med et grin. Han så undskyldende på mig. "Sorry.." Sagde han. Jeg grinte lidt, inden vi begyndte at gå ud til drengene ude i køkkenet. De sad alle og spiste og allerede der fik jeg kvalme. Det fik mig til stoppe med at gå et kort sekund. Harry lagde hans hånd på min ryg, hvilket fik mig til at gå hen og sætte mig ned. Jeg lukkede øjnene i et kort sekund, idet jeg satte mig ned, pga. Smerten i underlivet. Da jeg igen åbnede øjnene, sad Liam og Louis og så undrende på mig. Det fik mig til at fnise lidt, og kigge på Harry. Harry klemte et grin inde. Han tog noget at spise, og jeg tog selvfølgelig ikke noget. Lidt efter lagde han en hånd på mit lår. Jeg kiggede på ham, og han nikkede mod maden. Jeg så med afsky på det, men tog så noget. Louis forstod godt hvad der foregik så han så forbløffet på mig, da jeg tog noget. Jeg tog en bid, og kunne mærke kvalmen stige, men jeg sank klumpen i halsen. Jeg fik spist cirka en halv bolle, men lagde den så fra mig. Louis så virkelig forbløffet på mig da jeg havde spist noget. Jeg var faktisk helt stolt af mig selv. Jeg så hen på Harry, som virkede meget glad over at jeg havde spist noget. Jeg smilte lidt. Maden glad langsomt op igennem min hals igen, men jeg sank det. Zayn så smilende på mig og Harry. "Hvad?" Spurgte jeg med en lys og uskyldig stemme. "I to.. Har i?.." Spurgte han. Jeg kiggede over på Harry, og vi kæmpede begge med at holde et grin inde. Jeg bed mig blidt i læben, inden jeg kiggede tilbage på Zayn. Han smilte lidt. "Ja i har.. Jeg kan se det på jer" sagde han.. Det fangede Louis, Liam og Niall's opmærksomhed. "Hvad har de?" Spurgte Niall med munden fuld af mad. Det fik mig til at grine højlydt sammen med Harry. Alle sad og kiggede mærkeligt på os. "Ohh.. I har.." Sagde Louis. Den måde han sagde det på. Han lød skuffet. Jeg ignorerede det. Mig og Harry nikkede hurtigt synkront. Jeg gav Harry en high-five. "Og han var god" halvhviskede jeg, højt nok til at alle kunne høre det. Harry brød ud i endnu et grin, så han næsten var ved at falde ned fra stolen. Drengene så forfærdet på mig. "For meget information..." Sagde Liam så. Jeg joinede Harry, og jeg faldt faktisk ned fra stolen. Jeg lå på gulvet og grinte og grinte. Harry grinte endnu mere, mens han pegede på mig. Jeg slappede langsomt af igen, og tørrede så tårerne væk, inden jeg satte mig ved bordet igen. "Vil du ikke med i byen?" Spurgte Harry, da han også var stoppet med at grine igen. Jeg så lidt usikkert ned i bordet. Men til sidst nikkede jeg dog lidt. Han gav mig et opmuntrende smil, og kyssede mig så. Kysset var så langt at vi til sidst måtte trække os fra hinanden for at få vejret. "Wow. Easy turtelduer" kom det fra Zayn. Jeg grinte lidt af hans lille bemærkning.

2 dage senere:

Jeg var på vej hjem fra byen, da jeg blev hevet væk fra gaden og ind mellem nogle huse. Jeg skreg, men en eller anden dækkede min mund. En eller anden mand klædt i sort trak mine bukser af mig. Jeg vred mig i hans greb, men han grinte blot. "Ingen kan hjælpe dig søde. Gør som jeg siger, eller det bliver værst for dig selv" sagde han. Tårerne piblede ud af mine øjne. Jeg var helt hjælpeløs. Harry poppede op i mine tanker. Hvor var han når man havde brug for ham. Jeg begyndte at hulke lige idet manden trak resten af mit tøj af mig. Han gav mig en lussing, som sveg en hel del, og jeg kunne mærke at min kind hævede lidt. Jeg græd endnu mere, og han gav mig en knytnæve på samme kind, og det gjorde forfærdeligt ondt. Jeg gik helt i panik. Jeg vred mig i hans arme, hvilket resulterede i at han sparkede mig i ryggen. Det tog pusten fra mig, og det gjorde ondt i hele min ryg og nakke nu. Han voldtog mig, og lod mig ligge på den kolde jord. Han sparkede mig utallige gange i siden og i maven, inden han forlod mig. Jeg græd og græd, indtil jeg tog mig sammen og fik mit tøj på. Jeg havde virkelig ondt i nakken og hele ryggen. Min kind var helt klart hævet, og mit øje var svagt lukket pga. Hævelsen. Jeg havde også ondt i siden og i maven efter sparkene. Tårerne trillede ned af mine kinder. Jeg besluttede mig for at komme væk, hvis han skulle komme igen. Jeg løb og løb og løb. Først da jeg kunne smage blod i min mund, gik det op for mig at jeg blødte. Hvorfra vidste jeg ikke. Jeg løb hen til det velkendte lejlighedskompleks, og jeg gik hurtigt ind. Jeg løb op af trapperne, mens tårerne og blodet dryppede fra mig. Jeg standsede foran døren til Louis og Harry's lejlighed. Jeg ømmede mig lidt. Jeg havde ondt overalt. Jeg bankede på. Faktisk bankede jeg meget ivrigt på. Lidt efter blev døren åbnet. Louis stod der med totalt store øjne, og så virkelig chokeret ud. "Maria! Hvad er der sket?" Spurgte han hurtigt. Lige da han havde afsluttet sætningen dukkede Harry op i gangen. Han stivnede da han så mig. Louis lagde armene om mig, og trak mig ind i lejligheden. Harry kom hurtigt hen til mig. "Hvad er der sket?" Spurgte han panisk, mens han studerede hver en del af mit ansigt. Jeg brød fuldstændig sammen, og han lagde hurtigt armene om mig. "Kom.. Lad os få det blod væk" sagde Louis, og gik ud i køkkenet. Harry trak sig lidt fra mig, og han havde lidt blanke øjne. Han fik mig med ud i køkkenet. Louis fjernede forsigtigt blodet fra mit ansigt. Han var så forsigtig at det gjorde mig lidt blød i knæene igen. Det blødte fra min næse, og mit ene øjenbryn. Øjenbrynet var flækket lidt, men det var ikke det helt store. "Hvad skete der?" Spurgte Louis. Jeg så ned i jorden, og tårerne fandt igen vejen ned af mine kinder. Harry tog min hånd og så bekymret på mig. "Han.. Han slog og sparkede mig.. Og..." Græd jeg. Jeg kunne ikke sige mere, det var for svært. De spærrede øjnene op. "Blev du?..." Sagde Harry. Jeg brød endnu en gang helt sammen og nikkede så. Harry lagde hurtigt armene om mig. "Det er okay.. Jeg er lige her" sagde Harry. Han græd selv. Louis stod og så vildt chokeret ud. Smerterne i min mave efter sparkene blev værre, og jeg kunne mærke at noget var på vej op. Jeg kunne ikke holde det tilbage, og kastede op ud på gulvet. Men det var ikke mad eller andet maveindhold. Det var blod. Jeg begyndte at hoste som en sindssyg, og der kom endnu mere blod op i ny og næ. Louis tog fat i mig, og fik mig ud på badeværelset. Jeg kastede endnu mere blod op ud i toilettet. Jeg så hurtigt op på Harry, som så virkelig.. Skyldig ud... Det undrede mig en hel del. Louis stod bare og næsten panikkede. Han vidste tydeligvis ikke hvad han skulle gøre. Da jeg følte at der ikke var mere blod at kaste op, ville jeg rejse mig, men smerten i min ryg og nakke stoppede mig hurtigt. Jeg så panisk op på Harry og Louis, som gengældte det ved at se skrækslagent på mig. Harry stadig med det skyldige udtryk, og Louis var helt stiv. Louis hjalp mig dog op, men jeg skar tænder pga. Smerten. "Hvad var det helt præcist han gjorde ved dig?" Spurgte han med rystende stemme. Jeg fik langsomt forklaret det hele, mens tårerne væltede ud af mine øjne. Med det samme jeg havde forklaret det hele, lagde Louis armene om mig. Jeg græd mere og mere. "Shh.. Rolig.. Du er i sikkerhed nu" sagde Louis lavt til mig. Jeg tror vi havde stået der i 10 minutter, da Niall, Liam og Zayn kom-De gik bare ind i Harry og Louis lejlighed da de jo var så gode venner. Da vi jo stod ude på badeværelset, kom de hurtigt herud. "Hvad er der sket?" Spurgte Liam bekymret. De havde ikke set mit ansigt endnu, hvilket vidst var meget godt indtil videre. Louis slap mig hurtigt, og lod Harry erstatte ham. Louis sendte kort et bekymret blik i min retning, før han skubbede de tre andre ud. Derved stod mig og Harry helt alene i hinandens arme. Jeg håbede lidt på at jeg ikke skulle til at fortælle det hele en gang til. "Vil du ikke have et bad?" Spurgte Harry lavt. Jeg snøftede en enkelt gang og nikkede så. Jeg fik hurtigt min trøje af, mens Harry var på vej ud. Han stivnede lidt, og kom så tilbage til mig igen. Jeg så forvirret på ham. Han så på min ryg og på min side. Jeg kiggede ned af mig selv. "Oh god.." Sagde han. Jeg tænkte det samme. Jeg var fyldt med blå mærker. Især det på ryggen, det så lidt voldsomt ud. Harry lod hans fingerspidser løbe ned over det store blå mærke. Det gjorde faktisk stadig ondt i hele min ryg og nakke, men jeg sagde ingenting. Jeg var nok nødt til at fortælle det på et eller andet tidspunkt, men det måtte vente. "Det er jo hævet... Sparkede han dig i ryggen?" Spurgte han. Jeg havde udeladt det med at han sparkede mig i ryggen, så jeg så kort ned i jorden inden jeg nikkede. Han fik lidt store øjne. "Gør det ondt?" Spurgte han, som om han kunne læse mine tanker. Jeg så væk fra ham, og nikkede. Han lagde endnu en gang armene om mig. "Jeg ville ønske jeg havde været der, så jeg kunne hjælpe dig.." Sagde han, mens tårerne forlod hans øjne. Han så dog stadig ud som om at der var noget der nagede ham. Jeg tørrede tårerne væk fra hans kinder. "Det er okay.. Jeg er okay nu.." Sagde jeg beroligende. Endnu en tåre forlod hans ene øje, og han nikkede lidt.

Jeg tændte vandet, og lod det blive lidt varmt. Da det var varmt nok hoppede jeg ind under det. Jeg satte mig ned på gulvet, og lod tårerne glide ned af mine kinder. Jeg gemte mit hoved i mine hænder, og lod det varme vand omslutte mig. Men jeg ville nu altid føle mig beskidt efter hans berøringer.

20 min. Senere:

Jeg fik hurtigt den t-shirt Harry havde lånt mig på. Den dækkede næsten alle de blå mærker. Jeg havde to små mærker på benene, men jeg ville ikke kunne dække dem uanset hvad. Jeg sukkede af mit spejlbillede. Et flækket øjenbryn, en hævet kind, og et svagt lukket øje. Jeg tørrede de sidste par tårer væk, inden jeg gik ud af badeværelset. Jeg gik ind til de andre. Harry og Louis så begge meget bekymret på mig, mens de andre så undrende på mig. De havde altså ikke fortalt de andre noget... Jeg var på en måde og på en måde ikke taknemmelig for det. Jeg placerede mig selv ved siden af Harry. Han trak mig lidt tættere på ham, og jeg endte med at læne mig op af ham. "Hvad er der sket med dit ansigt?" Spurgte Zayn. Jeg så op på Harry, med et bedende blik. Han så lidt usikker ud, men han nikkede så. Han fik selv lidt blanke øjne. Harry plejede at være meget stærk, og plejede aldrig at græde. Men det her kunne han slet ikke klare. Og det kunne drengene se. De kendte ham godt nok til at vide at det ramte ham hårdt. "Hu..". En tåre forlod hans øje, og han kunne ikke klare at skulle sige det. Louis sagde det for ham, men det var heller ikke uden problemer fra hans side af. "Hun blev.. Slået, sparket og...". Han så kort over på mig, hvilket de andre også gjorde. "Voldtaget..." Fortsatte han. Hans øjne blev også blanke. Liam sad som stivnet, mens Niall og Zayn så chokeret på mig. Jeg så ned. Harry lagde armene om mig, og kyssede mig i håret. Lidt efter kunne jeg mærke hans tårer lande på mig. Jeg kiggede op på ham, og fjernede tårerne fra hans kinder. Han smilte lidt af mig, og jeg gengældte det hurtigt.

2 timer efter:

Drengene havde spurgt om flere ting, og jeg havde med besvær svaret på de fleste ting. Jeg havde snart ikke flere tårer tilbage, og Harry var vidst også ved at være tom for tårer. Jeg havde ikke sagt det til nogen af dem, men jeg havde stadig ondt i maven og ryggen efter sparkene. Jeg fik rejst mig. "Hvor skal du hen?" Spurgte Harry lavt. Jeg stoppede med at gå, og så tilbage på ham. Jeg lukkede øjnene og lod de sidste tårer forlade mine øjne, inden jeg gik ud på badeværelset. Jeg lænede mig op af væggen, og lod mig selv glide ned af den. Det var dog lige ved siden af toilettet, da jeg kunne mærke at jeg var tæt på at kaste op igen. Jeg trak mine ben op til mig, og lænede mit hoved op af væggen. Harry kom lidt efter hen i døren, som jeg egentlig ikke havde lukket. Han stoppede op lige i døren. Han så bekymret på mig, inden han kom hen til mig. Han satte sig på hug foran mig. "Er du okay?" Spurgte han. Jeg havde virkelig meget lyst til at lyve, men jeg følte ikke at det var det smarteste lige nu. "Du er virkelig bleg.." Sagde Harry så. Lige da jeg skulle til at svare, kastede jeg op-i toilettet selvfølgelig. Igen var det blod. Jeg fik endnu mere ondt i maven, så jeg lagde armene om min mave. Selvom jeg troede at der ikke var flere tårer tilbage, begyndte de at trille ned af mine kinder igen. "Gør det ondt?" Spurgte Harry bekymret. Jeg nikkede lidt. Før jeg vidste af det havde han løftet mig op. Jeg gemte mit ansigt i hans bryst, imens han gik ud af badeværelset med mig. Han gik ind på hans værelse og lagde mig blidt i sengen. Han fandt mine bukser til mig, og rakte dem til mig. Han forsvandt kort ud til de andre, og imens fik jeg bukserne på. Jeg kom op at sidde, og lukkede øjnene for at lade tårerne passere. Lidt efter kom Harry tilbage. Han løftede mig uden spørgsmål op igen, og bar mig ud af hans værelse igen. Vi kom ud i gangen, hvor Louis og Liam ventede. De så bekymret på mig. Jeg så op på Harry, som kyssede mig i panden. Liam åbnede døren til lejligheden, og Harry gik ud som den første. Jeg ville ikke engang stille spørgsmål til hvor vi skulle hen, da jeg havde en ide. Jeg protesterede dog ikke, da jeg virkelig havde ondt i maven, og det var heller ikke behageligt at kaste blod op. Harry gik ned af trapperne. Stærk det var han da. Louis havde nogle nøgler i hånden, som klirrede mens han gik. Vi kom ud af lejlighedskomplekset, og Louis låste en bil op. Jeg regnede med at det var hans bil. Harry fik mig ind i bilen, og satte sig ved siden af mig. Louis og Liam satte sig foran, og så begge en ekstra gang tilbage på mig, inden Louis begyndte at køre. Harry trak mig tættere på ham, og jeg endte med at ligge halvt op af ham. Han kyssede mig i panden, og strøg mit pandehår væk fra mit ansigt.

10 min. Senere:

Louis stoppede bilen, og kom hurtigt ud af den. Liam og Harry kom også ud. Harry løftede mig op igen, og bar mig hele vejen ind i den store bygning. Piger rundt omkring begyndte at skrige, og løb efter os. Liam og Louis prøvede at få pigerne væk, og Harry gik lidt hurtigere med mig. Jeg følte mig pludselig lidt svimmel, og jeg kiggede op på Harry. Han så lige ind i mine øjne, og han kunne vidst se det, da han begyndte at sige mit navn flere gange. Det svimlede endnu mere. Det sidste jeg nåede at se var at Louis og Liam kom op ved siden af Harry og så lidt panisk på mig. Der blev rusket lidt i mig, og jeg åbnede svagt øjnene. Jeg kunne se at Harry og Louis snakkede til mig, men det lød alt sammen som overfladisk støj. Jeg så at Liam løb ind i den store bygning, mens Harry begyndte at småløbe med mig.

3 dage senere:

På hospitalet havde jeg fået alle mulige mærkelige ting at vide. Der var ikke noget helt alvorligt. Men jeg fik at vide at jeg jo måske kunne blive gravid efter voldtægten. Men der skulle gå et lille stykke tid før de kunne finde ud af det. Det var jeg ikke ligefrem begejstret over. Tænk at gå rundt med en voldtægtsmands barn. Harry havde virkelig været nede de sidste par dage, selvom jeg havde fået det bedre. Han og Louis havde tilbudt at jeg kunne 'bo' ved dem i et stykke tid. Jeg havde selvfølgelig sagt ja. Efter aftensmaden-hvor jeg faktisk fik spist lidt, tog Harry afsted. Hverken Louis eller jeg vidste hvorhen, men det var næppe noget godt. Jeg følte mig meget træt efter de sidste par dage, så jeg lå i Harry's seng og kiggede op i loftet. Lidt efter blev døren til hans værelse åbnet, og ind kom Harry. Men ikke en normal Harry, en fuld Harry. Han slingrede hele vejen hen til sengen. Han smed sig i den ene side hvor jeg ikke lå. Jeg blev lidt bange, da han så på mig med et lidt creepy smil. Jeg satte mig hurtigt op, men han trak mig ned. Jeg gispede kort. Han lagde sig halvt indover mig, og fik hans hånd ind under min bluse. Jeg fik et kort flashback, og gik helt i panik. "Harry!" Sagde jeg hurtigt. Han begyndte at kysse mig ned af halsen. "Harry! Stop!" Sagde jeg lavt. Han stoppede med at kysse mig på halsen. Han smilte blot selvtilfredst. Tårerne byggede sig op i mine øjne, og Harry begyndte at røre ved mine bryster under min bh. "HARRY! STOP!" Halvråbte jeg, med gråd i stemmen. Han reagerede ikke. Lidt efter slog døren op med et brag, og Louis stod i døren med et chokeret udtryk i ansigtet. Jeg prøvede at skubbe Harry væk men han skubbede mig hårdt tilbage. "Harry!... Please stop.." Sagde jeg grædende. Han blev ved. "Lad hende være Harry!" Sagde Louis højt. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. Jeg prøvede at komme væk fra Harry, men han holdte fast i mig. "Harry.. Jeg sagde lad hende være!" Råbte Louis så. Harry fortrak ikke en mine. Jeg begyndte at hulke lydløst, og lidt efter gjorde Harry det mest uventede. Jeg lagde hurtigt min hånd på min kind. Det brændte helt vildt, og min hud var helt varm. Han gav mig en lussing. Jeg så forfærdet på ham, hvilket Louis ihvertfald også gjorde. Jeg skubbede Harry væk fra mig med sådan en kraft at han væltede ned på gulvet på den anden side af sengen. Jeg fik hurtigt rejst mig og løb hen i armene på Louis. Han så helt forfærdet ud. "Er du okay?" Spurgte han chokeret, med et hint af bekymring. Jeg rystede på hovedet. Jeg var slet ikke okay. Min kæreste kom hjem, fuld. Han stoppede ikke da jeg bad ham om det, og han slog mig. Harry rejste sig meget surt op. Louis trak mig tættere ind til ham, så jeg ikke kunne se Harry. Jeg var kun dybt taknemmelig for det. Harry gik overraskende lige forbi mig og Louis i døren, og gik ind i stuen. Han smækkede døren efter sig, hvilket fik mig til at hoppe lidt af forskrækkelse. Louis trak sig lidt fra mig. Han lod hans fingerspidser røre min kind, som nu var ret øm. Hans øjne var låst fast i mine, og jeg følte mig pludselig elsket. Harry var ikke længere sig selv, og det her kunne nærmest kun være min grænse. Ingen skulle nogensinde igen slå mig. Tårerne trillede ned af mine kinder. Han trak mig igen ind i hans favn. "Han er fuld, er han ikke?" Spurgte Louis. Jeg nikkede lidt, mens et par hulk forlod min mund. "Kom. Jeg finder noget koldt til dig" sagde han. Jeg nikkede blot lidt og fulgte så med ham ud i køkkenet.

10 min efter:

Niall kom ud i køkkenet, og han så ikke særlig begejstret ud da han så mig. Louis sendte Niall et frustreret blik, og forlod så køkkenet. Niall kom hen til mig. "Hvad er der sket? Louis skrev til mig.." Sagde han, idet han satte sig på stolen ved siden af mig. "Det var Harry.. Han.. Rørte ved mig, og jeg bad ham stoppe. Han stoppede ikke, og så..". Jeg tog en dyb indånding. "Niall, han slog mig". Idet jeg sagde det sidste brød jeg fuldstændig sammen. Han fik store øjne. "Nej vel!" Sagde han. Jeg nikkede hurtigt, og han lagde straks armene om mig. Lidt efter kunne jeg høre Harry og Louis hævede stemmer blandes. Jeg havde allerede gjort Niall's trøje helt våd af tårer. "Kom.. Lad os tage hjem til mig istedet" sagde Niall lavt. Jeg nikkede blot. Niall skrev en lille seddel til Louis, som han placerede under Louis mobil, så Harry ikke så det.

Da Niall lukkede døren til Louis og Harry's lejlighed efter sig, spurgte han om noget jeg havde glemt at sige. "Han er fuld ikke?". Jeg nikkede, mens jeg kiggede ned i jorden. "Hey hey... Det er okay" sagde han, og lagde armene om mig. "Du kan ikke gøre for det" sagde han så. "Det er bare.. Han rørte ved mig, og...". Jeg gik helt i stå. Niall strammede grebet om mig. "Jeg ved det". Tårerne begyndte igen at trille ned af mine kinder. Han trak sig fra mig, og tørrede tårerne væk fra mine kinder. "Han skal nok blive god igen, okay" Sagde han. Jeg nikkede lidt, men var ikke sikker på om jeg ville kunne tilgive ham for det han havde gjordt. "Kom" sagde han, og tog min hånd. Jeg havde på en måde lyst til at vride mig ud af hans greb, men på en eller anden måde gjorde det mig tryg, så jeg lod ham gøre det. Vi kom ud af lejlighedskomplekset, og jeg blev lidt bange. Bange for at den samme mand skulle dukke op igen. Jeg havde ikke været ude af deres lejlighed siden den dag det skete. Niall gav min hånd et klem, og lagde den ene arm om mig. "Rolig.. Jeg er her" sagde han. Først der lagde jeg mærke til at jeg rystede. Både på grund af kulden men også af frygt. Jeg trak jakken tættere om mig, og så ned på mine fødder mens vi gik. Der var lidt mørkt udenfor, og sneen dalede langsomt ned. Det glitrede på jorden, og det var virkelig smukt. Niall stoppede pludselig op, og jeg stoppede for at se op på ham. Han så indtrængende på mig. Hans klare blå øjne glitrede som sneen og det svage lys fra husene. Han lænede sig ned mod mig. Jeg trådte et skridt tilbage, men nåede ikke langt nok. Hans læber ramte mine. De var bløde, men Harry. Harry havde måske gjort det dummeste han overhovedet kunne have gjort, men jeg kunne ikke gøre det her mod ham. Blitz dukkede op rundt omkring, og jeg skubbede hurtigt Niall væk fra mig. Han så nervøst på mig. "Undskyld" sagde han. Jeg rystede lidt på hovedet, og tårerne begyndte igen at trille ned af mine kinder. Jeg satte i løb væk fra ham. "Nej, vent!" Halvråbte han. Jeg løb hurtigere. Jeg vidste ikke engang hvor jeg var på vej hen. Jeg løb bare. Jeg stoppede efter 10 min. Jeg rakte ned i min lomme efter min mobil, men jeg havde glemt den. Jeg havde ingenting udover mine jakke og mine sko. Jeg satte mig ned i sneen, og begyndte at hulke. Jeg lagde mig ned i den kolde sne. Det var ikke ligefrem et varmt sted, så jeg begyndte at ryste af kulde. Jeg faldt langsomt i søvn, mens min krop langsomt føltes som om den var ved at dø af kulde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...