Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
494Visninger
AA

8. Kap. 8 - En uønsket gæst

Min nattesøvn bliver spoleret af drømme om Sean. Drømme hvor jeg enten kysser ham, eller er så sur på ham, at jeg ikke gider snakke med ham overhovedet. Jeg vågner flere gange med bankende hjerte. Det ender med at jeg står op, og begynder at skrive noder ned til en ny sang. Jeg bliver helt optaget af det og sidder og skriver i nogle timer, indtil mit ur ringer, og jeg står rigtigt op.

 

Nede ved morgenmaden sidder jeg bare of rører rundt i min tallerken. Jeg tør ikke se på Scarlet, af frygt for hvad hun vil gøre. Jeg har jo trods alt kysset med hendes flirt. Jeg forstår godt at hun er sur. ”Hvad er der galt med dig pus? Er du blevet syg?” spørger far, og jeg ser træt på ham. ”Nej, jeg kan godt tage i skole,” svarer jeg, men far ryster bare på hovedet. ”Nej, jeg tror det er bedst hvis du bliver hjemme,” nærmest beordre han. Jeg sukker. Egentlig vil jeg jo gerne blive hjemme, så jeg slipper for at gemme mig for Sean, men alligevel er der noget der trækker. Jeg går ind i stuen og lægger mig i sofaen, for at se om jeg kan sove. Inden Scarlet tager af sted, kommer hun ind til mig, og krydser armene. ”Hvis du vil vide det, så vil jeg faktisk også undgå ham, og dig! Jeg fatter ikke at i kunne gøre det mod mig!” hvisker hun. ”Jamen hør nu…” hun afbryder mig. ”Nej, jeg gider ikke høre på dig, eller på ham. Nu kan i få lov til at stå og kissemisse i offentlighed hvis i vil det. Du skal bare vide at jeg er færdig med jer begge to!” og med den bemærkning går hun. Jeg vender mig om, så jeg ligger med hovedet mod sofaryggen, og så lader jeg tårerne få frit løb. Jeg havde sådan glædet mig til at komme hjem, og nu er jeg allerede blevet uvenner med Scarlet to gange. Denne gang tilgiver hun mig nok ikke. Jeg bliver nødt til at få hende til at lytte til mig, jeg vil have hende til at forstå mig.

*

Roux står og aer mig over kinden. ”Silana, du har fået gæster,” hvisker hun. Jeg rejser mig på albuerne, og gaber. Hun trækker tæppet af mig, som jeg har fået på mens jeg har sovet. Jeg rejser mig, og går ud i entreen. Roux følger efter mig. Da jeg ser ham, fyldes min krop med både vrede og glæde. Jeg løfter øjenbrynene. ”Hvad vil du her?” spørger jeg vredt. Han kigger ned på sine sko. ”Kan hun ikke gå?” spørger han og nikker mod Roux. Jeg kigger på hende og ryster på hovedet. ”Nej, det kan hun ikke, hun bliver her,” svarer jeg, og kan godt selv høre hvor bitchy jeg lyder. ”Okay, øhm.” Han rømmer sig. ”Jeg vil bare sige undskyld, fordi jeg gjorde jer uvenner, men jeg vil også sige tak for kysset. Det var fantastisk, jeg har ikke kunnet tænke på andet.” Da han omtaler kysset springer proppen af mine følelser. Jeg styrter hen til ham, og giver ham den største lussing jeg nogensinde har givet før. Ikke at jeg har givet ret mange, og de bare var for sjov med alligevel. Han får et kæmpe rødt mærke efter min hånd, men jeg er ligeglad. Jeg stormer op på mit værelse, men når lige at høre Roux, der genner ham ud.

Hun kommer op til mig, og spørger hvad der er med ham. Egentlig har jeg lovet mig selv, at hun ikke skal blandes ind i det. Nok også fordi jeg synes det er pinligt. Men jeg fortæller hende hele historien. Hun afbryder mig ikke en eneste gang, men nikker, og klemmer mig ind til hende da jeg er færdig. ”Synes du jeg er ond?” spørger jeg forsigtigt. Hun griner kort og ryster på hovedet. ”Selvfølgelig er du da ikke ond lille skat! Du vidste jo ikke hvem han var. Derfor gør det, det også forkert at du bare kysser ham, men sådan som jeg forstår det manglede du ligesom nogen andre og nye venner end dem du er vant til?” spørger hun og jeg nikker. ”Jeg ville jo ikke have kysset ham, hvis jeg vidste at det var ham!” jeg ligger mig ind til hende, og hun holder mig fast. ”Hmm, hvad? Hvem har du kysset med? Min lille pige skal ikke gå rundt og kysse med drenge!” udbryder min far, der åbenbart har hørt hvad jeg sagde. Han lyder virkelig sur. ”Far!” udbryder jeg forskrækket. ”Det er slet ikke som du tror…” begynder jeg og ser på Roux for at få hjælp, men far afbryder os. ”Jeg vil ikke høre din forklaring. Sådan skal du bare ikke være. Min datter skal ikke være en, der går rundt og kysser med drenge bag min ryg. Vi to skal snakke senere!”

Jeg ruller med øjnene da han går ud igen. Som om hun ved hvad jeg tænker, går Roux ud, og lukker stille døren. Jeg gemmer mit ansigt i min hovedpude og skriger så alt hvad jeg kan.

 

Jeg sidder i min vindueskarm og skriver i min dagbog, da jeg kan mærke at jeg bliver iagttaget. Jeg kigger forvirret ud ad vinduet og ser en silhuet stå under et træ. Først bliver jeg bange og forskrækket, men så kan jeg se at det er Sean der står dernede, og så bliver jeg vred og ulykkelig. Hvorfor kan han ikke bare forstå at jeg ikke gider snakke med ham, og at han bare skal lade mig være. Jeg lukker min dagbog i og ligger mig ned i min seng. Hvor er mit liv bare indviklet og forvirrende lige nu, tænker jeg. 

 

Jeg kommer i tanke om, at far sagde vi skulle snakke senere i dag. Men for at være helt ærlig så orker jeg det ikke. Jeg ved godt hvad han vil sige: ”Silana, jeg ved godt at du selv synes at du er ved at blive stor og moden, men du er altså ikke stor nok til at gå rundt og date drenge eller bare kysse med dem for sjov. Du skal vide konsekvenserne af det du laver, før du laver noget, og det kan jeg jo så se, at du ikke er gammel nok til! Hvis jeg finder ud af at det sker igen, eller at du begynder at gøre det bag min ryg, synes jeg virkelig at du skal tænke over om det virkelig er det værd!” Jeg sukker og lægger mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...