Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
500Visninger
AA

7. Kap. 7 - Sean

Næste dag i skolen, kigger jeg ubevidst efter den mystiske dreng fra i går. Lige fra jeg kommer ind på skolens grund, kigger jeg mig rundt i skolegården, på gangene prøver jeg at kigge over hovederne på alle de andre, og i timen leder jeg også efter ham, men jeg kan ikke finde ham nogen steder. I frikvarteret kommer Scarlet hen til mig, og nogle af mine gamle veninder. ”Har du fundet ham?” spørger hun, og mine veninder kigger spørgende på mig, men jeg ryster bare på hovedet. Til dem begge to. Nej jeg har ikke fundet ham, og de behøver ikke at få at vide hvad det handler om. Endnu.

Dagen går langsomt, mens jeg stadig leder efter ham. Jeg kan ikke finde ham nogen steder. Jeg har aftalt at mødes med Scarlet ude foran, men da jeg kommer ud til hende slår det mig pludselig, hvor han er. Jeg undskylder og lover at jeg snart kommer hjem, men hun vender bare tommelfingrene i vejret. ”Find ham så søs!” råber hun efter mig, da jeg løber mod skoven.

Da jeg står foran den, lader jeg mig nyde synes et øjeblik inden jeg går helt hen til den. Da jeg ser ham, ryger mine mundvige i vejret med det samme. Han står med ryggen til, og jeg lader mig selv kigge en ekstra gang på ham. På hans brede skuldre og hans gyldne hår. Jeg går hen til ham, jeg vil forskrække ham, men han kommer mig i forkøbet og vender sig om næsten da jeg er nået hen til ham. Jeg bliver forskrækket og trækker på smilebåndet. Han smiler, og fører mig ind i pavillonen, hvor vi sætter os på bænken ved siden af hinanden.

Vi sidder i lang tid, bare i stilhed, mens jeg tænker på hvor meget jeg gerne vil lære ham at kende. Pludselig tager han min hånd, og jeg tager fat i den. Vi vender os på samme tid mod hinanden. Mit hjerte springer et slag over. Han kigger spørgende på mig, og læner sig frem mod mig. Denne gang ved jeg præcis hvad det er han vil, og jeg lader ham gøre det. Det giver et sus, da vores læber mødes. Hans læber er bløde mod mine og jeg kan mærke at jeg smiler. Han tager sin hånd bag min rug og trækker mig tættere på ham. Jeg lægger mine hænder bag hans nakke, og vi suger os fast til hinanden. Selvom vi ikke rigtig kender hinanden, er vi begge to klar over den kemi, der var mellem os fra starten. Til sidst trækker jeg mig væk, og smiler til ham. ”Wow!” udbryder jeg og rødmer. ”Jeg er altså virkelig ked af det, men jeg bliver nødt til at tage hjem, min familie venter. Mødes vi i morgen?” jeg kigger undskyldende og spørgende på ham, men han smiler og nikker. ”Ja, det gør vi!”

 

Hjemme i stuen, fortæller jeg Scarlet alt hvad der skete fra jeg løb fra hende i skolegården, til jeg kom hjem. Hun smiler og giver mig highfive. ”Tillykke søster! Ham må du vise mig en dag. Han lyder vildt lækker!” udbryder hun og vi flækker af grin. Dørklokken ringer, og Scarlet skynder sig ud for at åbne. Hun kommer tilbage med et kæmpe smil, og præsentere en fyr, som Sean. Han kommer ind da hun siger hans navn. Jeg gisper. Det er ham. Jeg kan slet ikke fatte at det er ham. Den selv samme fyr som er min søsters flirt, har jeg stået og kysset med nogle få timer før. Jeg kan se på ham, at han også genkender mig med det samme. Da Scarlet vender sig mod mig, ligger han fingeren på læberne for at fortælle at det er vores hemmelighed. Egentlig vil jeg gerne fortælle Scarlet at det er ham, men jeg er alt for forvirret og målløs til overhovedet at sige noget. ”Silana, det her er Sean. Sean det er Silana,” præsentere hun os, og vi giver hånd. Jeg smiler undskyldende til dem, og løber op på mit værelse.

Jeg sætter mig på sengen, og prøver at forstå at ham min søster er så forelsket i, har jeg kysset med, og jeg nød det endda. Mit hjerte banker dobbelt så hurtigt som det plejer, og sidder helt oppe i halsen på mig. For at få mine tanker på noget andet sætter jeg noget musik på. Jeg ved ikke hvad det er jeg hører, men det hjælper mig til ikke at tænke på ham.

Der bliver banket på døren og jeg siger kom ind. Det er Scarlet. ”Hvad skete der? Vil du ikke ned i stuen sammen med os, så kan i lære hinanden lidt bedre at kende,” spørger hun. Jeg ryster på hovedet. ”Jo, kom nu Sil, det skal nok blive sjovt,” insistere hun og jeg overgiver mig og følger med.

Nede i stuen venter Sean på os, og han smiler da vi får øjenkontakt. Jeg slår bare blikket ned. ”Nå, nu skal vi rigtig lære hinanden at kender,” siger Scarlet, og vi begynder at fortælle forskellige ligegyldige ting om os selv. Som yndlingsfarve, bedste ret, yndlings dyr osv. ”Jeg skal lige på toilet men jeg kommer tilbage om lidt,” siger hun pludselig og jeg sukker. Så er jeg tvunget til at være alene med ham. Da hun er gået ser jeg insisterende på ham, men han trækker bare på skuldrene. ”Hvad er der?” spørger han og jeg kan mærke vreden skylle gennem mig. ”Hvorfor sagde du ikke at du havde gang i en flirt? Hvorfor kyssede du mig, når du er sammen med min søster? Hvorfor viste du mig overhovedet det sted, hvis du var optaget?” råber jeg næsten ad ham. Jeg kan se at han prøver at få kontrol over sine følelser. ”Hvorfor skulle jeg sige at jeg var optaget? Du er faktisk mere interessant end din søster… Jeg kyssede dig fordi jeg havde lyst. Kan du overhovedet huske at du gav mig lov? Og jeg er ikke optaget, jeg flirter bare, men betyder det at jeg er bundet? Havde det betydet noget hvis det ikke var din søster?” Jeg ånder tungt. Jeg er virkelig vred på ham lige nu. ”Hvis jeg havde vist at du havde en flirt kørende, og at det så samtidig var min søster, ville jeg aldrig nogensinde have kysset dig! Forstår du det??” Jeg råber nu. Både fordi jeg er sur på ham, men jeg er også sur på mig selv, fordi jeg nød kysset. ”Hvad sker der, kan det virkelig passe?” Jeg vender mig lynhurtigt om, og ser Scarlet stå i døren, med tårer ned ad kinderne. Jeg begynder at gå hen i mod hende, men hun løber bare op på sit værelse. ”Tænk at min eneste søster kunne gøre det her i mod mig!” råber hun, og smækker døren. Nu bliver jeg først rigtig rasende. Jeg vender mig mod ham. ”Det hele er din skyld! Hvis du bare havde ladet mig være, var intet af det her sket!” skriger jeg af ham, inden jeg selv løber op på mit værelse. Det sidste jeg ser er hans fortvivlede ansigt. Men det bliver så også ved med at dukke op i mit hoved og mine tanker. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Karoline:

Dette kapitel er ikke rettet, men håber ikke at der er mange fejl, der ødelægger historien... :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...