Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
505Visninger
AA

5. Kap. 5 - Venner igen?

Hjemme igen. Jeg smider mine ting i entreen og løber forbi Roux, der prøver at standse mig ved at tage fat om min arm. Jeg løber op på mit værelse og låser døren. Roux kommer op og banker på, men jeg vil ikke snakke med hende. Jeg vil bare ligge i min seng og græde ned i puden. Jeg hader mit liv. Jeg hader skolen. Jeg hader mine venner. Og mest af alt så hader jeg Scarlet. Jeg hader hende for at være den hun er, en stor idiot, der ikke engang kan vise følelser overfor sin egen søster når andre kigger. Jeg prøver at holde tårerne inde, men må erkende at det ikke kan lykkedes, så jeg lader dem bare få frit løb. Jeg hulker og hulker, lige indtil jeg ikke synes at have flere tårer i mig. Jeg tørrer tårerne væk, og går i bad. Jeg trænger til at blive skyllet godt igennem af varmt vand.
Efter badet kan jeg høre at Scarlet kommer hjem. Jeg bliver på badeværelset til hun er gået ind på sit værelse, jeg orker ikke at snakke med hende lige nu. Jeg skynder mig fra badeværelset, ned i køkkenet hvor jeg tager nogle frugter og ignorere Roux’ bekymrede øjne, og så løber jeg op på mit værelse igen.

Kære dagbog.

Jeg er så sur lige nu! På Scarlet! Jeg havde glædet mig meget til at skulle i skole igen, og møde alle mine gamle venner igen, det gik også fint nok. Scarlet fulgte mig hen til min ny klasse. De var rigtig søde ved mig, jeg kan rigtig godt lide Rosanna, min nye lære. Men da jeg kom ud foran skolen, hvor jeg havde aftalt med Scarlet at vi skulle mødes, talte hun og hendes veninder nedladende til mig. Jeg forstår ikke hvorfor. Det endte med at jeg bare gik.

Scarlet er kommet hjem, men jeg gider ikke at snakke med hende. Jeg er alt for sur, nogen gange så forstår jeg hende bare ikke!

Der er nogen der banker på, så jeg bliver nødt til at stoppe nu. Vi ses snart igen!

Jeg gemmer dagbogen og går hen for at åbne døren. Da jeg ser at Scarlet står uden for, har jeg bare lyst til at smække døren i igen. Da jeg skal til at gøre det siger hun: ”Nej vent! Jeg vil godt lige snakke med dig.” Jeg løfter øjenbrynene og lægger mine arme over kors. Hun sukker. ”Kan vi ikke gå ind og snakke?” spørger hun og jeg tænker mig lidt om, før jeg går til side og lader hende komme ind. ”Jeg er virkelig ked af det på skolen i dag, okay? For at være ærlig tror jeg lidt at jeg havde glemt hvordan det er at have en søster. Jeg opførte mig bare som jeg plejer, overfor andre folk. Men da du gik kom jeg til at tænke på at du ikke er andre mennesker. Du er min søster, og hvis jeg kunne, ville jeg skrue tiden tilbage og sige til de andre at de bare skulle lukke, og lade dig være. Jeg er virkelig ked af det og jeg håber at du kan tilgive mig? Vil du ikke nok være venner med mig igen?” siger hun og jeg kan mærke tårerne stikke. Jeg tager en dyb vejrtrækning før jeg svarer hende: ”Det ved jeg ikke. Jeg er virkelig sur på dig over at du kunne finde på at gøre mig til grin overfor dine veninder. Men jeg er også sur på mig selv, fordi jeg ikke svarede dig igen! Jeg har savnet dig i de måneder vi har været væk. Faktisk glædede jeg mig helt vildt til at komme hjem til dig igen. Men i dag, da du virkelig skulle være en søster for mig, opførte du dig som en idiot. Du snakkede til mig som om jeg var en baby der ikke forstod noget. Jeg følte virkelig at jeg ikke kunne finde ud af noget, som om jeg var uduelig. Alt min glæde efter at se dig, forsvandt fuldstændig. Du talte ned til mig og fik mig til at føle mig som et nul. Du har virkelig såret mig,” svarer jeg. Jeg løfter mit blik til hendes, så vi får øjenkontakt. Jeg kan se at hun er lige ved at græde, men jeg gør ikke noget; jeg tager ikke fat om hende eller siger noget til hende, jeg lader hende bare sidde. Pludselig hulker hun hjerteskærende. ”Åh undskyld Silana! Det var virkelig ikke meningen at gøre dig så ked af det. Jeg tror bare at jeg prøvede at være en søster, hvilket ikke gik så godt, samtidig med at jeg ikke skulle miste mit ry. Jeg vil gerne blive ved med at være skolens populære, men jeg vil ikke være det, hvis jeg ikke har nogen søster der elsker mig!” græder hun, og tårerne begynder også at løbe ned ad mine kinder. Scarlet tager fat om mig, og så sidder vi og græder på hinandens skulder.

Efter lang tid, hvor vi bare har grædt, løfter jeg hovedet og begynder at grine. Scarlet kigger uforstående på mig. ”Din skulder er helt våd, af gråd og snot,” griner jeg, og hun begynder også at grine. ”Det er din også,” svarer hun.

Vi griner i flere minutter; jeg triller ned ad sengen, og det udløser et endnu større grineflip end før. Da vi efterhånden er begyndt at trække vejret normalt igen, ser Scarlet undskyldende på mig. ”Du må altså virkelig undskylde! Hvis vi nu lader det ligge bag os, så lover jeg dig at jeg nok skal være den bedste tvilling du nogensinde kan drømme om! Er vi venner igen?” Jeg smiler. ”Det gør ikke noget, jeg tror jeg er kommet videre. Jeg kan ikke forestille mig en bedre tvilling eller søster end dig! Og ja, vi er venner igen!” Vi krammer og går sammen nedenunder for at se tv.

Roux stiller sig i buen mellem stuen og spisestuen og kigger på os. Jeg smiler til hende, og hun smiler tilbage. Jeg tror at hun er glad for at vi er venner igen, for hun går smilende tilbage til køkkenet.

Da Roux kalder at der er mad, kan jeg høre at far kommer ned ad trappen. Han sætter sig hos os, ved bordet. ”Nøj, hvor det dufter godt Roux. Jeg glæder mig til at få noget at spise.” siger han. Han opdager slet ikke at jeg og Scarlet har været uvenner, og ingen af os nævner noget. Jeg tror at vi begge føler, at der ikke er nogen grund til at snakke om det. Nu er vi jo blevet venner igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...