Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
489Visninger
AA

4. Kap. 4 - 'Første skoledag'

Jeg vågner ved at Scarlet blidt rusker i mig. Jeg vender mig om, og åbner øjnene så jeg kan se hende. ”Op med dig sovetryne. Hvis du skal med mig i skole i dag, så skal du stå op nu,” siger hun blidt og jeg stønner. Jeg føler slet ikke at jeg har fået nok søvn, og jeg kan næsten ikke holde mine øjne åbne. Jeg vender mig om, så jeg ligger med ryggen til hende, og trækker dynen op over hovedet. Hun griner. ”Kom nu op dit fjollehoved. Jeg ved godt at du er bekymret for det hele, men det skal nok gå, okay? Bare spring ud i det!” Jeg sukker. Jeg ved at hun har ret, og det irritere mig fordi jeg er så træt. Jeg overgiver mig og står op. Hun har fundet tøj frem, som jeg trækker i. ”Okay, nu er du næsten klar. Sæt dig så i din stol, så gør jeg lige det sidste,” siger hun og jeg begynder at blive urolig. Hun hænger et tæppe over mit spejl og vender så stolen, så jeg sidder med ryggen til det tildækkede spejl, og så begynder hun. Først finder hun noget frem til mit hår som hun ikke lader mig se hvad er. Da hun efter et stykke tid er færdig med mit hår, finder hun noget makeup frem, og begynder at lægge det i mit ansigt. Til sidst finder hun en parfume og sprøjter mine håndled. Mit hjerte banker hurtigt og hårdt bag mit bryst, da hun vender stolen om, og gør klar til at fjerne tæppet. Hun lader tæppet falde, og jeg gisper. Hun har fladet mit ellers let bølgede hår en lille smule, og så har hun flettet en fletning der starter i min venstre side, og som kører hele vejen langs mit hoved ned i en sidehestehale, der ligger over min skulder. Hun har givet mig en smule pudder på, lidt øjenskygge, mascara og noget lipgloss. Jeg kan næsten ikke genkende mig selv.

Efter morgenmaden og en tale fra både Roux og far, om at jeg skal huske at nyde dagen, og få nogle gode venner igen, går vi ud gennem porten til limousinen der venter på os. Jeg sætter mig ind efter Scarlet og så er vi på vej til skolen.

Vi står uden for skolen. Scarlet der lige ordner håret, og jeg der prøver at finde mod til at gå ind. Jeg kan mærke at jeg ryster. Scarlet kigger indgående på mig, tager så min hånd og går sammen med mig ind på skolen. Det føles som om alle kan høre mit hjerte banke; som om det snart hopper ud af brystet mig. Heldigvis var min bekymring uden grund, for med det samme vi træder ind på skolen, kommer alle mine gamle venner løbende hen til os, og omfavner mig. ”Hvor har vi bare savnet dig Silana!”, siger min gamle bedste veninde. ”Hvordan har du haft det? Var det en god tur? Har du oplevet noget spændende? Hvordan er dit liv lige nu? Vi skal snart være sammen!” spørgsmål og opdateringer om hvad der er sket vælter ind over mig, så jeg bliver helt forvirret. Til mit held ringer klokken, og alle skynder sig til time. Scarlet bliver hos mig og går med mig til inspektørens  kontor. Efter at vi har banket på, kalder han os ind. ”Godmorgen Silana. Det er længe siden jeg sidst har set dig her på skolen. Har det været en god tur?” snakker hun. Jeg er fuldstændig stum, så jeg nikker bare. Hun nikker som en bekræftelse. ”Det er jo godt. Nå skal vi se hvilken klasse du skal gå i? Jeg har hørt at du gerne vil gå på musiklinjen, så du skal nok gå på hold B31” siger hun. Jeg ser bare forvirret på hende, men hun peger bare på Scarlet og vifter os så ud igen.

Scarlet lukker døren efter sig. ”Kom, jeg skal nok vise dig hvor dit nye lokale er,” siger hun og begynder at gå. Jeg følger bare efter hende. ”Skal vi ikke aftale at vi mødes uden for skolen klokken 14.00, der har vi begge fri, og så kan vi følges hjem. Vi skal også snakke!” siger hun og jeg nikker. Jeg har fuldstændig mistet min stedfornemmelse; vi drejer både til højre og venstre, går op ad trapper og ned af nogen andre. Men pludselig står vi foran er klasselokale med nummer B31. ”Her er dit nye klasselokale søs. Se nu at få nogle gode venner fra starten,” siger Scarlet og forlader mig.

Mine håndflader er helt svedige, da jeg banker på døren, og åbner den. Jeg har det som om jeg åbner døren til en helt ny verden. Da jeg lukker døren bag mig og vender mig om, ser jeg at alle i klassen sidder og stirrer på mig. Jeg rødmer og ved ikke helt hvor jeg skal gøre af mig selv, så jeg stiller mig bare ved siden af døren. Læreren, en ung kvinde, der sidder bag katederet, kalder mig op til sig, og beder mig om at fortælle lidt om mig selv, og fortæller at vi skal snakke efter timen. Jeg nikker bare og sætter mig bagerst i klassen. Vores lærer der hedder Rosanna, fortæller os lidt om at vi skal i gang med et projekt fra næste uge, og at vi indtil derfor ikke rigtig vil lave noget af største betydning. Vi skal bare spille sammenspil indtil.
Da klokken ringer, og min klasse skynder sig ud, går jeg genert op til Rosanna. ”Hej Silana. Jeg har virkelig kun hørt godt om dig; at du er flittig i skolen, og er en god ven, men jeg vil godt tale med dig om hvad det er vi skal lave i løbet af året, hvad vi er gået i gang med, så du ikke føler dig helt tabt,” fortæller hun, og i løbet af få minutter har jeg fået at vide hvad planen er for året og hvor jeg kan finde det på nettet. Jeg smiler og føler virkelig at hun vil blive en god lære.
Jeg bliver fulgt ud i gården af Rosanna, der grinede lidt af mig, da jeg spurgte om vej.

Ude i skolegården kan jeg se at Scarlet står og venter på mig, sammen med nogle andre piger. Da jeg kommer hen til dem, ser de andre nedladende på mig og jeg krymper mig en smule. Heldigvis siger Scarlet til dem, at de skal lade mig være, fordi jeg er hendes søster og ikke har gået på skolen i lang tid. Det får dem til at kigge væk. ”Nå hvordan var din første dag i skolen så?” spørger Scarlet en smule nedladende. Jeg trækker bare på skuldrene. Selvom jeg ved at hun ikke mener noget med sin tone, så betyder det alligevel et eller andet, jeg ikke kan finde ud af hvad er, for mig. Jeg går ud til limoen der venter. Da jeg ser mig tilbage kan jeg se at hun bare står og snakker med sine veninder. Hun kigger ikke engang efter mig. Sikke en fantastisk god ’første’ skoledag. Not!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...