Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
501Visninger
AA

3. Kap. 3 - Hjemme igen

”Altså far havde meget travlt allerede fra starten af, så jeg blev overladt lidt til mig selv. Som jeg plejer. Jeg gjorde alt det jeg altid har gjort; kigget i butikker, været til et par koncerter og bare hygget mig de første par uger. Da han så havde fri en dag, kom han hjem og sagde at jeg skulle skifte tøj til noget fint. Jeg vidste ikke hvad vi skulle, så jeg gjorde bare som han sagde, og tog den påfugleblå kjole jeg har, du ved den der er stram i toppen og løs og flagrende i bunden, og så tog han mig med på en fin restaurant. Vi hyggede os bare så meget den aften. Far havde ladet sin mobil og computer være derhjemme, så vi kunne hygge os kun os to, alene uden hans arbejde. Det var virkelig hyggeligt, og jeg fik en helt anden far at se, end ham han plejer at vise,” fortæller jeg, mens Scarlet opmærksomt lytter. Jeg fortæller hende alt hvad jeg har oplevet.

Der bliver banket på døren, og vi vender os begge mod den, og ser at Roux kommer ind. ”Undskyld jeg forstyrre jer piger, men der er mad,” siger hun og går ud igen. Pludselig rumler min mave, og vi bryder begge to ud i grin. Selvom vi ikke er sammen så ofte, og når jeg er væk, er det i lang tid, så har vi et rigtig godt forhold, hvor vi kan fortælle hinanden alt ting, og når jeg kommer hjem, føltes det slet ikke som om jeg har været væk.

Da vi går ned ad trappen, kan jeg mærke duften kilder i min næse. Det dufter vildt godt. Som jeg har gættet er far ikke at se nogen steder. Han har nok travlt med at arbejde, nu hvor han er kommet hjem, og ikke har arbejdet i flere dage. Scarlet og jeg selv, sætter os til bordet og Roux kommer med maden. Vi skal have boller i karry med ris og sauce. Vi tager godt for os; vi er begge sultne, efter en hård dag.

Efter aftensmaden går vi op på mit værelse igen, og snakker videre. Hun fortæller mig hvilke lektier vi har for, som det måske vil være en ide at jeg lige får kigget på, så jeg er med. Hun fortæller mig at hun er begyndt på en ny linje; kunst. Overrasket og spændt spørger jeg ind til den nye linje, der åbenbart er kommet mens jeg og far har været væk. Hun fortæller at det er en linje de har et par gange om ugen, hvor de tegner, tager billeder eller er kreative på andre måder. De øver sig i at blive mere kreative og kunstneriske. Nogle gange arbejder de med maling og pensler, andre gange arbejder de med et kamera og andre gange igen tegner de eller laver billeder med itu revet papir. Jeg synes det lyder enormt spændende, men kunst er ikke lige min ambition. Jeg er mere til musik. ”Vent lige lidt! Der er også kommet en musiklinje, der er vist ikke så mange på linjen endnu så du kan nok godt nå at melde dig til. Det kunne være virkelig fedt for dig!” udbryder hun begejstret. Et smil bryder frem på mine læber. En musiklinje, det er det jeg altid har ønsket. Jeg begynder at dagdrømme om koncerter og tekster jeg selv vil komme til at skrive. Men så kommer jeg til at tænke på, at hvis far pludselig beslutter sig for at rejse væk igen, bliver jeg nødt til at droppe skolen og linjen igen. Mit hjerte synker og Scarlet kigger indtrængende på mig. ”Hvad er der galt? Kunne det ikke være fedt?” spørger hun og jeg nikker. ”Jo, men hvis far beslutter sig for at rejse, skal jeg jo til at droppe det hele igen, og så kan jeg garanteret ikke komme tilbage igen,” svarer jeg nedtrygt og Scarlet ser opmuntrende på mig. ”Jamen, så må vi jo bare sørge for at far ikke flytter igen. Og hvis han kommer på at flytte igen, så bruger vi hele vores overtalelsesevne til at få ham til at blive.” siger hun og løfter min hage, så vi får øjenkontakt. ”Du skal ikke hænge sådan med mulen, vi ved begge at far ikke kan modstå vores beden!” Jeg smiler, og krammer hende. ”Tak Scarlet! Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dig! Du er bare verdens bedste søster!” svarer jeg.
Vi får snakket færdigt, hun hjælper mig med at pakke mine ting ud, og jeg giver hende solbrillerne til Noella. Jeg beder hende om at gå ud, så jeg kan være lidt alene og vænne mig til tanken om at starte på skolen igen, og det nye liv jeg nu får.

Da hun er gået, finder jeg min dagbog, der har været min eneste ven i lang tid nu – jeg fortæller den alting, både om mine følelser men også om hvad jeg laver i min hverdag.

Kære Dagbog
Jeg ved at jeg ikke har skrevet i nogle dage nu, men det er fordi at jeg og far er flyttet tilbage til Danmark.

Det var rigtig dejligt at se Scarlet og Roux igen, men jeg trænger bare til at hvile. Jeg tror jeg har jetlag.

I morgen, hvis jeg kan overskue det, skal jeg starte på samme skole som Scarlet og mine gamle venner går på. Jeg glæder mig, men er også lidt bange for hvordan de vil tage i mod mig.

Scarlet har fortalt mig, at der er kommet en musiklinje, som hun synes at jeg skal søge ind på. Det vil jeg gerne. Vi har lavet en aftale om, at hvis far beslutter sig for at flytte, overtaler vi ham til at blive, så jeg kan gøre mine sidste skoleår færdige.

Jeg tror jeg går i seng nu. Jeg er ret træt efter vores tur, og jeg tror at jeg tager på skolen i morgen.

Godnat, vi ses i morgen kære dagbog. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...