Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
489Visninger
AA

2. Kap. 2 - Scarlet

Da vi lander, rusker far blidt i mig, for at få mig til at vågne. Jeg vågner siddende i et af sæderne med et blad liggende på min mave. Lyset er dæmpet og der er mørkt udenfor. Det må være aften. Jeg tager i mod fars udstrakte hånd og rejser mig. Jeg smiler og takker piloten for turen, og går ud i den varme brise. Jeg ved ikke hvor vi skal hen, så jeg lader far komme foran og følger så bare efter ham. Da jeg ser den blankpolerede bil, sukker jeg indvendig. Jeg ved at min far er en meget stor forretningsmand, men nogen gange vil jeg bare ønske at vi kan leve et næsten normalt liv. Men det gør vi ikke. Chaufføren står udenfor og venter på os. Han åbner døren da far og jeg når hen til bilen. Far lader mig gå ind først efterfulgt af ham selv. Jeg er efterhånden blevet så vant til at der altid holder en limousine klar, uanset hvor vi skal hen. Men jeg må indrømme at selvom der er nogle ting jeg er træt af, så er jeg alligevel glad for den bar med frisk frugt og kold vand, der er bagerst i bilen. Og så det, at når jeg har samtaler med Samantha fra Mexico skal jeg bar bede chaufføren om privatliv, og så kommer der en sort væg op, så kan han hverken se eller høre mig.

Scarlet og Roux, vores husholderske står i døren og venter på os, da limoen stopper uden for vores hus i Danmark. Roux vinker som en gal, mens Scarlet står og sms’er. Hun kigger op og smiler, da hun ser at vi træder gennem porten der omringer vores hus, for at nysgerrige ikke skal kunne kigge ind og for at undgå at der kommer fremmede på uventet besøg. Jeg løber hen til hende, og omfavner hende. Selvom hun er en is dronning på skolen hvor vi går sammen, når jeg og far er hjemme, kender jeg hendes inderste tanker og drømme. Den side hun aldrig viser til andre folk, ikke engang til far. Man kan næsten sige at hun er flere forskellige personer; is dronning i skolen, blød og varmhjertet sammen med mig, halvt is dronning halvt blød når hun er sammen med far og diva overfor vores 'tjenestefolk', som hun kalder dem. Vi følges ind i huset, hvor jeg smider mine ting og følger med hende op på vores værelser. Tja, jeg er måske lidt en diva alligevel engang i mellem.

Vi går ind på mit værelse, hvor vi sætter os i sengen. Hun sms’er videre, mens jeg sidder og kigger på alle de ting jeg snart ikke har set i 5 måneder og som jeg næsten har glemt at jeg ejede. Jeg går videre fra mit værelse til Scarlet. Jeg sidder og analysere hendes ansigt og hele hendes person. Hun er elegant som hun sidder med sit ene ben trukket op til sig, og det andet dinglende ned fra min seng, i den græsgrønne kjole jeg engang gav hende. Hun har matchende sko, hårbånd og smukker på. Hun er meget optaget af sine beskeder, og jeg kan se at hun bruger længere tid på dem end hun plejer. Et smil bredes om mine læber. ”Hvem er han?” spørger jeg hende, og hun rødmer med det samme. Hun kigger genert op på mig, trækker på skuldrene og siger: ”Ikke nogen, bare en af mine venner.” hvorefter hun vender tilbage til sin mobil, der lige har bippet en besked ind. Jeg kaster mig grinende over hende, og tager hendes mobil ud af hænderne på hende. Hun prøver at få den fra mig, mens hun hiver efter luft af grin. Jeg går ind i beskeder og ser at den er fra en dreng der hedder Sean. Hendes kinder bliver endnu mere røde, da jeg læser deres beskeder. Heldigvis er vi så tætte, at jeg ved at det ikke rigtigt gør noget. Jeg læser kun nogle af beskederne, men kan ikke undgå at se alle de hjerter de sender hinanden. Jeg giver hende hendes mobil tilbage, så hun kan svare ham, men med det samme hun har gjort det, sætter jeg hende i krydsforhør.

”Hvem er han?” spørger jeg, og hun kigger væk et øjeblik, inden hun svarer. ”Han er bare en god ven fra skolen.” Jeg løfter øjnene og lægger armene over kors. ”Okay, jeg er ret vild med ham, og det er gensidigt,” siger hun og puffer til mig. Jeg griner og tager fat om hende. ”Jamen tillykke søster, jeg vidste ikke at du har fået en kæreste mens jeg har været væk. Hvorfor har du ikke skrevet det eller ringet til mig?” spørger jeg hende, og hun trækker på skuldrene. ”Jeg ved det ikke, jeg synes bare det er mega pinligt, tror jeg.” Jeg tager fat om hendes skuldre og trækker hende ind til mig, så vi sidder side om side, hvor hun læner sig op ad mig. ”Det er da overhovedet ikke pinligt! Det er da fedt for dig skat! Og uanset hvad, så ved du jo at jeg vil støtte dig i alt! Du ved godt at du kan fortælle mig alt ikke?” Hun trækker sig væk fra mig, og kigger på mig, som om hun lige vil se om det er rigtigt. ”Jo! Det ved jeg godt! Tak søs! Men alligevel, det er da lidt pinligt,” siger hun og smiler.

”Ja okay. Men for at skifte emne,” da jeg siger det, ånder hun lettet op, selvom jeg ved at det ikke betyder noget. ”Hvad har du så lavet i den tid vi har været væk? Er der sket noget andet spændende?” spørger jeg, og hun tænker sig om. ”Nej, der er ikke rigtig sket noget spændende. Vi har haft en masse lektier for, og der er nogle stykker der er blevet uvenner, og så er der nogen der er blevet endnu bedre venner, men ellers ikke rigtig noget,” svarer hun og trækker på skuldrene.

”Så skal du høre hvad der er sket for os,” begynder jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...