Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
494Visninger
AA

14. Kap. 14 - Cafe-overraskelsen

Det er en kæmpe hall vi kommer ind i. Der er utroligt højt til loftet, og der hænger kæmpe diamantlysekroner i hele loftet. Jeg bliver helt overvældet. Ikke nok med at lysekronerne bryder lyset, så der kommer lys i hele hall’ en, så er der også spækket med designermøbler. I det hjørne længst væk, står en hel sofa-lounge, med lækre mørke lædersofaer, højst sandsynligt, af den allerbedste kvalitet. Der sidder en gruppe mænd, som ser ud til at være meget optagede af deres samtale, for de ænser slet ikke den tjener der kommer med forfriskninger til dem. Jeg kan se at den ene siger noget, og sekundet efter bryder de alle sammen ud i høj latter. I det andet hjørne, længst væk, er der næste et helt køkken. Selvfølgelig også mærkevarer. Der står også en gruppe mennesker, men det er kvinder. Det ligner lidt en sladder-gruppe men fordi vi er på et så luksuriøst sted, kan jeg slet ikke forestille mig det. De har også alle sammen højtaljede sorte nederdele på, der går til lige over knæene, og en hvid lidt poset skjorte, som sidder i nederdelen. Jeg kigger rundt og ser, at næsten alle ser ens ud i tøjet. Meget sofistikerede og elegante. Men taget i betragtning af, at vi er sådan et fint sted, jeg kan stadig ikke komme mig over det, så er det vel bare en del af deres job. Jeg lægger mærke til at far står og kigger på mig. Da jeg kigger på ham griner han lidt. ”Luk munden skat. Alle her er vant til det, så det ser ikke godt ud, hvis du står der og måber helt åbenlyst.” Jeg skynder mig at lukke munden, og ser pinlig berørt på mine sko. Far giver mig et klem, i det der kommer en mand over mod os. ”Hej, hvordan går det?” spørger han far. ”Det går fint hvad med dig?” Den anden mand  trækker lidt på skuldrende. ”Som det plejer. Hvad laver du her, og hvem er den unge frøken?” spørge han, og ser på mig. Jeg kan mærke at jeg rødmer, og det bliver ikke bedre at, at han tager min hånd og kysser den blidt. ”Jeg skal spise frokost med min datter Silana.” svarer far og den anden mand nikker. De siger farvel, og far begynder at gå over mod en elevator. Jeg følger bare med.
   Det er en helt enorm elevator med plads til mindst 20 mennesker. Jeg bliver helt overvældet, og det gør det ikke bedre da far trykker på 33. etage.

Som jeg havde forventet, kommer vi til en designer restaurant, med det fineste mad og kun designer møbler. Der er endda to tjenere til hvert bord.
   Tjeneren fører os til et bord helt op ad vinduet, så det nærmest føles som om vi sidder over byen. Det er helt utroligt, jeg føler at jeg kan se hele verden.

Tjenerne kommer med noget at det mest fantastiske tapas jeg nogensinde har fået. Det er som at være i himlen. Og det bedste af det hele, er at vi får os en rigtig god far-datter-snak. En snak som vi ikke har haft i flere år, fordi far har arbejdet og jeg har passet min skole.

 

Da vi har siddet i stilhed nogen tid, siger far pludselig: ”Jeg har en du skal møde.” Jeg kan mærke et sug i maven, det må være en betydningsfuld person, siden jeg skal møde ham eller hende her. Jeg begynder at kigge lidt rundt i lokalet, og ser også nogle stykker det kunne være, men da en høj kvinde, med gyldenfarvet hud, langt mørkt hår, brune øjne og fyldige læber, kommer over mod os, kan jeg ikke helt forstå, hvorfor jeg skal møde hende. Da hun er kommet helt over til os, præsentere far os. Hun hedder Charlotte, og er chef for et eller andet meget stort firma, som også ligger i udlandet. 

Charlotte får også noget at spise, og så kommer den akavede stilhed, som jeg har frygtet.

     I lang tid sidder vi bare os spiser. Jeg ser ud over byen. Det er et helt utroligt syn. Pludselig kommer jeg i tanke om, at jeg egentlig ikke ved hvorfor jeg skulle møde hende. Jeg kigger spørgende på far. ”Øhm, ikke for at være ond, men hvorfor skulle jeg egentlig møde Charlotte?” spørger jeg, og jeg kan se far kigge hemmelighedsfuldt på Charlotte som smiler til ham. Han flytter sig på stolen, og kigger halvt bekymrende halvt glædesfuldt på mig.

”Ja, det var en overraskelse, men vi kan vist ikke holde det hemmeligt mere. Vi skal giftes.” Jeg måber, og kigger forvirret på dem. Kan det virkelig passe? Skal min far giftes? Og så uden at han har spurgt mig, eller bare snakket med mig om det?
”Luk munden skat, og sig noget i stedet,” siger Charlotte. Jeg kommer til mig selv igen, og stirrer på hende. Kaldte hun mig lige skat? Regner far med af hun vil kunne erstatte mor? Jeg forstår slet ikke hvad det er der sker lige her. ”Ja, øhm, okay. Tillykke, jeg håber vi bliver gode venner, det var rart at møde dig,” siger jeg henvendt til Charlotte, kigger så på far. ”Jeg bliver nødt til at gå nu, jeg har en aftale. Tak for mad.” Rejser mig, og går ud af bygningen til limoen, der venter. ”Kør mig hjem, hurtigt!” siger jeg.

     Scarlet, er du hjemme? Jeg bliver nødt til at snakke med dig!” Jeg kan høre hende gå ovenpå, og kort efter ser jeg hende på trappen. ”Hvad skal vi snakke om? Jeg er faktisk stadig sur på dig!” Jeg himler med øjnene og ser strengt på hende. ”Jeg ved godt du er sur på mig, men jeg har seriøst noget vigtigt at fortælle dig! Jeg er ligeglad med om vi ikke er venner, det her det SKAL du høre!” Jeg går op til hende, så vi står over for hinanden, og trækker vejret dybt. ”Hør her, far inviterede mig på frokost i dag, hvor han introducerede mig for en kvinde. Charlotte. Hun ejer et kæmpe udenlandsk firma. Hun er høj, har gyldenfarvet hud, langt mørkt hår, brune øjne og fyldige læber. De skal giftes.” Jeg ser indtrængende på hende, og kan se at hun synker en klump og prøver at finde ud af om jeg lyver. ”Mener du det helt seriøst? Skal far giftes? Tror han, at hun kan erstatte mor?” Jeg trækker på skuldrene. ”Jeg ved det ikke, men de skal i hvert fald giftes.”  siger jeg bedrøvet.

”HAN KAN SQ DA IKKE GIFTE SIG, UDEN AT SNAKKE MED OS FØRST! HVAD I AL VERDEN ER DET LIGE HAN HAR GANG I? DET KAN IKKE PASSE!!!” skriger hun, og vælter ned på gulvet, og bryder sammen. ”Scarlet? Hvad er der galt?” Hun kigger opgivende på mig, og ryster på hovedet. ”Silana, jeg tror jeg ved hvem kvinden er. Det passer med det du siger, og jeg har set dem sammen før.” ”Hvem er hun, hvem er hun?” spørger jeg rystet. Hu ser på mig. ”Det er Seans mor.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...