Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
488Visninger
AA

12. Kap. 12 - En stor misforståelse

Da hun løber ud af værelset smækker hun med døren, så det vist kan høres i hele byen. Jeg ånder tungt ud, og først der går det op for mig at jeg har holdt vejret. Jeg kigger på Sean, som hurtigt rejste sig, da Scarlet kom ind. Men han flyttede sig ikke helt, så han er stadig over mig. Uden varsel, og mens jeg kigger mod døren, kommer Sean nærmere mit ansigt. Jeg opdager det ikke, før vores læber mødes i et kys. Først bliver jeg forskrækket, men så lukker jeg øjnene og nyder det. Jeg ved det er forkert, men på en måde har Scarlet jo givet mig lov. Godt nok var hun sur, og ville ikke tale til mig, men alligevel. Det tæller vel stadig?

Langsomt læner han sig ned på mig, så han ligger på mig. Jeg smiler. Han tager hans hånd bag min ryg for ikke at lægge alt sin vægt på mig. Pludselig vender han os hurtigt rundt, så jeg halvt sidder, halvt ligger på ham. Jeg presser mig ned på ham, og kysser ham hårdt. Han smiler og jeg opdager at han kigger på mig. Jeg bliver pludselig genert, og trækker mig væk fra ham. Han tager fat om min ryg og kigger mig dybt i øjnene. ”Du behøver ikke være genert, jeg nyder det. Jeg nyder dig!” hvisker han. Jeg smiler, men det går op for mig at han kun vil kysse og garanteret have sex. Hurtigt lader jeg tankerne glide ud af hovedet, og kysser ham igen. Denne gang mere intimt. Hans hænder begynder at køre op og ned ad min ryg, udforsker den. Ikke fordi der er så meget at udforske, men måske ville han lige se om det er okay med mig. Det er det, bare det ikke går for langt. Jeg kan mærke hans varme hænder gennem trøjen, og lige pludselig er de under trøjen. Først får jeg kuldegysninger, men bagefter er det bare dejligt, at mærke hans omsorgsfulde hænder kærtegne min ryg. Han kærtegner min nakke, nusser min ryg langs rygsøjlen. Da han giver min røv et klem, kommer jeg til at stønne. Han smiler, og fanger mine læber igen. Langsomt åbner han munden, og lader sin tunge smage mine læber. Jeg giver han næsten øjeblikkeligt lov, og inden længe, har hans tunger overtaget min mund. Vi kæmpe lidt om at bestemme, men han får magten ret hurtigt.

       I skolen lader vi som om der ikke er sket noget mellem os. Mest fordi vi ikke vil have at der skal være rygter som ikke en gang er halvt sandt. Derhjemme, snakker jeg ikke med Scarlet, far er alt for stresset til at opdage at der ikke er som det plejer. Faktisk er det kun Roux, der kan se at noget er galt, men hun ved at jeg ikke gider snakke om det, så hun siger ikke noget.

For det meste er Sean og mig sammen i pavillonen bag skolen. Der kan vi være os selv, uden at nogen ånder os i nakken eller hader os for det vi gør. Det er endnu ikke blevet til mere en kyssen og kælen, men det er også fint. For ingen af os har lyst til mere. 

     ”Vil du ikke med hjem til mig efter skole?” spørger Sean. Jeg smiler til ham og skal lige til at svare ja, da jeg kommer i tanke om at jeg har lovet far at komme direkte hjem efter skole. ”Det vil jeg helt vildt gerne, men jeg har lovet min far at komme direkte hjem, vi skal spise frokost sammen,” svarer jeg. Han ser mut ud i et øjeblik, inden hans ansigt lyser op igen. ”Jamen, så kom over til mig på lørdag.” Jeg smiler. ”Okay, det gør jeg så!” På vejen tilbage til skolen, kan jeg slet ikke lade være med at smile. Og mit smil bliver endnu større da Sean, lige inden vi kommer ind på skolens grund stopper, og kysser mig. Mit hjerte galoppere, og jeg trykker mig tættere ham. Lægger mine hænder bag hans ryg og holder ham fast. Jeg vil ikke give slip på ham, og det er næsten som om jeg spiser ham. Jeg har lukkede øjne, og nyder det i fulde drag, lige indtil han langsomt trækker sig væk fra mig. Jeg kigger forvirret på ham. Forstår ikke hvorfor han ødelægger øjeblikket? Han kigger på mig, og smiler. ”Vi må nok hellere komme tilbage til skolen.” Jeg kigger uforstående på ham, indtil jeg kommer i tanke om at vi burde være til time lige nu. Jeg havde helt glemt skolen. Han griner ad mig, og jeg kigger genert ned på mine sko. Han tager fat om mig, og sammen går vi tilbage til skolen. 

  

Resten af dagen, sidder jeg i trance og glæder mig til lørdag. Der er kun 2 dage til. Selvom jeg ikke vil have at der sker noget, sidder jeg og fantasere om hvordan han bor, om vi mon er alene hjemme? Hvordan hans forældre er? Hvad mon vi skal lave? Jeg bliver helt forskrækket da klokken ringer, til at vi har fri. Langsomt får jeg pakket alle mine ting sammen, og kommer ud  skolegården. Jeg ser Sean stå henne ved muren, og jeg går hen for at sige farvel til ham. Han smiler da han ser mig, klemmer mig ind til ham, kysser mig, og hvisker: ”Jeg glæder mig til lørdag. Du vil blive overrasket.” Han giver mig kuldegysninger. Ikke fordi jeg ikke kan lide ham, eller fordi jeg bliver urolig over hvad han mener, men simpelthen bare fordi jeg er så vild med ham, at jeg vil gøre alt for ham.

    Da jeg kommer udenfor muren, og er på vej hjem, kommer jeg i tanke om at far ville hente mig. Jeg ser mig om, efter hans bil, og får så øje på limoen. Jeg går hen til den, og chaufføren kommer ud for at åbne døren for mig. ”Tak!” Han smiler bare og lukker efter mig. Far sidder på bagsædet med sin computer, meget optaget af et eller andet. Jeg går hen til ham, og sætter mig ved siden af. Da han ser at jeg kigger på hans computer, skynder han sig at pakke den væk. ”Hvad laver du?” spørger jeg. Han kigger på sin computer. ”Øh, det er ikke noget, bare noget arbejde,” svarer han. Jeg tror han lyver, men siger ikke noget.

  Jeg ved ikke hvor vi skal hen, og det hjælper mig ikke rigtig at kigge ud, for jeg kan ikke genkende noget.

Limoen stopper udenfor en kæmpe bygning. Far stiger ud lige efter mig, og begynder at gå. Jeg følger bare efter. Det er som om jeg får en mavepuster, da vi kommer indenfor. Selvom jeg er vandt til luksus og store bygninger, og dyrt inventar, overgår det her alligevel alt hvad jeg nogensinde har set. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...