Silana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
To søstre; den ene med prinsesse-gen, den anden mere gør-det-selv. Silana på 15 år rejser med sin far rundt i hele verden, men da han beslutter sig for et længere ophold på ukendt tid i deres hus i Danmark, hvor hans datter og Silanas tvillingesøster bor, starter Silana på den lokale skole. Musik kommer til at fylde hendes hverdag. Men pludselig får drenge og kærlighed også en betydelig rolle for hendes liv. - Skriv gerne hvad i synes om den. Dette er den første movellas jeg har publiceret, og vil derfor rigtig gerne høre jeres mening :) På forhånd tak! :)

5Likes
23Kommentarer
503Visninger
AA

10. Kap. 10 - Taget på fersk gerning

”Okay, det var dagens arbejde. Hvad er dit yndlings instrument?” Jeg griner af Sean, der ivrigt har taget min lær-hinanden-at-kende-leg til sig. ”Det ved jeg faktisk ikke helt. Jeg elsker at spille klaver og guitar, men jeg kan også godt lide at synge,” svarer jeg.

”Hvor mange søskende har du?” spørger jeg. ”Jeg har 3 søskende. En lillebror og lillesøster, og en storesøster,” svarer han. Jeg kan nu egentlig også meget godt lige den her leg. Selvom jeg ikke vil være mere end venner med ham, er det meget dejligt at lære ham at kende.

 

I klassen tysser Rosanna på os. ”Okay, hør efter elever. I skal huske at i nu kun har en gang tilbage til at færdiggøre jeres produkt, så jeg vil anbefale jer, at tage hjem til hinanden for at få det gjort rigtig godt! Ellers har i fri. Tak for i dag.” Jeg begynder at pakke mine ting sammen, da Sean kommer over til mig. ”Skal vi tage hjem til dig, og gøre det sidste færdigt?” spørger han. Jeg tænker mig om, men smiler så. ”Ja, det kan vi godt.” Scarlet er til drama-aften i dag, så hun er ikke hjemme hele dagen. Jeg tør slet ikke tænke på hvad hun vil sige hvis hun ser os sammen derhjemme, selvom vi er nogenlunde venner igen.

*

”Kunne du tænke dig noget at drikke, eller spise?” spørger jeg Sean, da vi kommer hjem. Han tænker sig om et øjeblik, før han svarer: ”Bare noget vand, tak.” Jeg vinker ham med ud i køkkenet, hvor Roux går og gør rent. Hun kigger overrasket på Sean, og bagefter spørgende på mig. Jeg smiler bare til hende. ”Lad mig præsentere jer ordentligt,” siger jeg. ”Sean, der er Roux, vores husholderske. Roux, det er Sean, vi arbejder i samme gruppe.” Sean smiler glad til Roux, men får bare en koldt blik tilbage. Jeg kigger strengt på hende, inden vi går op på mit værelse.

”Hvad var der med hende? Er hun altid sådan, eller er det kun overfor mig?” spørger Sean, da jeg har lukket døren. Jeg trækker på skuldrene. ”Jeg tror bare det er fordi at sidste gang  hun så dig, var jeg lidt sur på dig.”  Jeg kigger spørgende på ham, men han ryster bare på hovedet. ”Det er også lige meget, lad os nu komme i gang.”

 

Efter nogle timer, hvor vi arbejder uafbrudt, er vi endelig færdige. Jeg smider mig på sengen, og smiler. ”Fedt, nu er vi færdige, så skal vi ikke bekymre os mere om det,” siger Sean, og ligger sig ved siden af mig. Vi ligger bare og snakker i et stykke tid.

”Dit yndlings fag?” spørger jeg. Uden at tænke sig om, svarer han: ”Musik, helt klart!” Jeg smiler. Det er også mit. Jeg ved at han ved at det er hans tur, men inden han spørger tænker han sig om et øjeblik. ”Øh, din bedste rejse?” spørger han. Jeg tænker mig om et øjeblik. Egentlig et ret svært spørgsmål, da jeg har været på så mange rejser, at jeg ikke rigtig kan skelne dem fra hinanden, og de har alle været fantastiske på hver deres måde. Efter lang tid svarer jeg: ”Svært spørgsmål! Men jeg tror at den bedste rejse var til Hawaii. Dengang var jeg ikke særlig gammel, men det var en rejse hvor vi alle sammen var af sted. Både far og mor og Scarlet.” Jeg smiler ved mindet. Vi havde ikke lavet andet på den rejse, end bare at bade og hygge os som familie. Det var inden min mor blev syg, og vi købte huset i Danmark, og vi pludselig blev en splittet familie. Min mor blev syg, min far begyndte at arbejde mere og mere, for at få læger til at kurere hende, og Scarlet fik nye venner. Ofte var det kun mig og mor der var hjemme. Eller egentlig bare mig, for mor var så syg at hun ikke kunne andet end at ligge i sengen og læse, se tv, eller sove. 

Jeg kan mærke Sean kigge spørgende på mig. ”Hvad tænker du på?” spørger han. Jeg sukker, og begynder at forklare ham, hvordan det var dengang. Jeg fortæller ham utroligt nok, og til min egen forbavselse, mere end jeg har tænkt. Jeg fortæller ham det jeg kan huske fra da min mor levede og fra da hun blev syg. Jeg fortæller om hvordan det påvirkede vores familie, da hun blev mere og mere syg. Hvordan vi blev splittet som om vi ikke var i familie. Hvordan vi fik vores eget liv. Hvordan far begyndte at arbejde, og var sammen med mor når han var hjemme. Jeg fortæller ham næsten alt, men udelader dog de mest sørgmodige øjeblikke og følelser. Øjeblikke som jeg stadig bliver sørgelig over, at tænke på. Uden jeg rigtig lægger mærke til det, stopper jeg med at snakke, og går ind i mig selv. Jeg mindedes alle øjeblikkene. Både de gode og de mindre gode.

 

Pludselig, mens jeg stadig er i mine egne tanker, tager Sean sin hættetrøje af, og vil kaste den på gulvet i min side af sengen. Men han kommer til at kaste den hen i hjørnet af sengen i stedet for, så han bliver nødt til halvt at kravle over mig, for at kaste den på gulvet. Jeg griner af ham. Lige i det øjeblik han er lige over mig, knækker hans arm, og han falder ned på mig. Jeg får nærmest en mavepuster,  men griner så. Lige i det øjeblik åbner Scarlet glad døren. ”Hvad laver du, siden du griner sådan?” spørger hun, men får så øje på hvordan det er vi ligger. Ansigt mod ansigt helt tæt op ad hinanden. Hun ånder tungt ud, og giver os begge to dræberblik.  

Var hun ikke til drama-aften?

Jeg kan mærke mit hjerte er begyndt at slå hurtigere og hurtigere. Om det er fordi Scarlet lige har set os ligge sådan, eller at det er faktummet af at jeg lige har ligget så tæt med Sean. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...