Amalies storebror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 19 dec. 2013
  • Status: Færdig
Kort historie om et barns oplevelse af sygdom

2Likes
1Kommentarer
106Visninger
AA

1. Amalies storebror

”En, to tre, en to tre”. Amalie prøvede at marchere, som hun havde set sin storebror gøre så mange gange, når han legede soldat. Hun havde taget sin fars støvler på og trampede rundt i gangen, mens de andre stadig sov. Det var bare ikke så sjovt, som når storebror var med, men han var slet ikke hjemme, han var på hospitalet. Der havde han været indlagt i rigtig langt tid og Amalie savnede ham utrolig meget. Far og mor savnede ham også. Det kunne hun mærke. De var slet ikke glade og for det meste var en af dem på hospitalet, mens den anden også virkede, som om han/hun var der i hovedet. Ingen havde rigtig tid til Amalie, så derfor gjorde hun nu det, hun vidste, der kunne få hende tæt på storebror: Hun gjorde som ham og nu havde hun også besluttet sig for at ville sove i hans seng. Hvis hun kunne være som ham, så ville far og mor måske blive glade.

Mor kom i det samme ud i gangen. ”Hvad laver du lille skat?”, ” Jeg er storebror”, svarede Amalie. Mor så først overrasket på Amalie, så bukkede hun sig ned og rakte armene ud. ”Kom her min dejlige Amalie. Vi vil ikke have, du er storebror, vil vil have, at du er dig. Vi kan slet ikke undvære dig.”

Amalie løb lige ind i hendes arme og følte en stor lettelse i hele kroppen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...