Some Things Never Change

Angelas verden har været vendt op og ned det sidste år! Lige siden hendes søster blev dræbt! Alle påstår at det er Angela der står bag. Men hvorfor dræbe sin egen søster? Den eneste Angela har tilbage er hendes bedste ven. Louis Tomlinson. Lige siden 6. Klasse har de været bedste venner, og Louis er den eneste der forstår Angela. Men hvad vil der ske når Louis pludselig vælger berømmelsen frem for hende? Vil nogle tro på Angela? Og vil Louis nogensinde blive sig selv igen? -Bemærk: Anstødene sprog!-

1Likes
0Kommentarer
306Visninger
AA

2. The Church

 På det sidste havde jeg haft mange dårlige dage, ligesom andre. Men mine dårlige dage var ikke som andres.

 

 Hvordan tror du det er altid at være sammen med ens venner, og familie, og venner som kun snakker om Mias død? Ikke rart specielt ikke når de altid anklager en for at have dræbt hende! Men hvorfor dog gøre det? Det er noget af det mest sindssyge jeg har hørt!

Jeg savner Mia mere end noget andet! Og så selvfølgelig Louis...

 

Det startede d. 20. December 2012, hvor vi skulle have vores sædvanlige søster dag.

Det år var vi hos Mia, og vi hyggede os som vi plejede, og intet var unormalt. Alle havde altid set mig og Louis som kærester, så Mia skulle selvfølgelig bringe det emne på banen!

Jeg blev ved med at protestere, og sige at der ikke var noget mellem os. Louis og mig snakkede tit om det, men vi vidste begge at det ville ødelægge vores venskab.

 Og eftersom jeg virkelig elskede Louis, ville jeg ikke ødelægge noget! Mia skulle på toilettet så hun gik. Da der var gået ca. 15 Minutter, gik jeg hen på toilettet for at se hvor hun var. Jeg vil aldrig glemme det syn. Hun lå livløs på gulvet, og med hovedet ned ad. Hendes smukke pæne hår, lå om hendes baghoved.

 

Alle troede det var mig, fordi jeg ikke ringede til nogle, eller politiet. Der var ingen i huset, og da mine forældre kom lå Mia stadig på badeværelset. Sagen var den at jeg var for rystet. Jeg sad bare i stuen, og kikkede ud i luften. Jeg havde ikke hørt, nogen eller noget!

 

 

Alle tror stadig at det var mig! Jeg prøver at ignorere det men når jeg går helt almindeligt på gaden, kikker folk på mig og visker.

Louis var den eneste der var der for mig! Han kendte mig for godt til at tro det var mig! Der gik nogle uger, hvor alt omkring mig bare var lort.  Jeg havde ikke snakket med mine forældre i en måned, hvilket passede mig fint! Når de ikke engang troede på mig kunne de ligeså godt holde sig væk!!

 

Jeg havde svært ved at møde nye folk, men Louis støttede mig. Han kunne godt mærke at jeg var mere åben før.

 

***

Louis' synsvinkel

***

 

Det er præcis et år siden i dag. At Mia døde. Jeg ved Angela stadig er knust selvom jeg ikke har talt med hende i et halvt år. Jeg ved at jeg knuste hende, mere end hun allerede var da jeg gik. Jeg kan stadig huske hvordan hun reagerede da jeg sagde, at jeg skulle til London.

Og det blev ikke bedre da vi udgav vores andet album.

                                                                         ***

"Louis?" Snerrede Harry af mig. Jeg kikkede hen på ham.

"Ja?" Spurgte jeg, og gabte. "Vi er snart fremme" Svarede han. Vi var på vej tilbage til England. "Hvad tænker du på?" Spurgte Liam, som fulgte med i vores samtale. "Ehh""- Louis vi ved godt det med Angela. Vil du gerne hen til Mia's grav?" Spurgte Harry, og kikkede mig i øjnene. "Det ville hjælpe, men tror i jeg er klar?" Spurgte jeg, og kikkede tavs på Liam, og Harry. De nikkede, og vekslede blikke. På det sidste var det som om at de andre ved noget jeg ikke gør. Men som altid finder jeg ud af det til sidst!

 

 Bilen standsede langsomt med en knasende lyd i gruset. Vi steg ud, og bar vores ting ind. Der regnede, så vi var hurtige til at få tingene ind, på hotellet. Vi skulle bo på hotel indtil d. 25. Hvor vi så skulle hjem. Vi havde fri lidt inden vi skulle starte på vores verdens tourné. Det var første gang vi skulle holde jul sammen, og holde min fødselsdag-

 

Jeg bar min kuffert op på værelset. Vi blev hurtigt tjekket ind, og ville hurtig op på værelset, inden folk begyndte at samle sig i lobbyen.

 

 Jeg kikkede ned, i min mobil mens drengene slår sig ned i sofaerne. 21:22 Præcis nu for et år siden blev jeg ringet op af politiet. Jeg hørte ikke rigtigt hvad de sagde men kun at jeg skulle skynde mig over til Mias hus.

 

Jeg snakkede med Niall, da min mobil ringede. Da jeg så nummeret 999 rev jeg straks min mobil til mig. Når politiet ringer kan det umuligt være noget godt! De sagde at der var en pige der var død, og at jeg skulle komme over til Mia. Min første tanke var selvfølgelig at det var Angela.

Men jeg var virkelig også, gode venner med Mia. Men mit og Angelas forhold var noget helt andet.

 

Jeg løb, fra drengene selv om de råbte efter mig! Da jeg ankom til huset var det afspærret, og et var politi, og ambulancer overalt. Da jeg så Angela sidde foran døren, var det som om jeg var lettet. Men da båren med et lagen over blev kørt ud fra huset, var alt sløret for mine øjne. Det eneste der redede mig fra at falde, var den politimand der kom hen, og begyndte at snakke til mig.

 

Da de sagde at det var Angela der stod bag, forstod jeg ingenting. Angela havde aldrig gjort nogle fortræd, og ville heller ik! Hun så det gode i folk, også folk hun ikke kendte og at beskylde hende for at dræbe Mia var fuldstændig sindssygt!

 

Da Angela så mig, brød hun sammen. Hun sad udenfor huset, og så ud i luften. Hun blev ved med at mumle noget med at de alle sammen tror det var hende! Jeg blev ved med at sige at det ville hun aldrig gøre. Hun var i chok, fik jeg at vide af den psykolog der var der.

 

Det hjalp ikke at Angela skulle i retten hele tiden. Og hendes forældre ikke ville se hende mere. Jeg var den eneste der troede på hende. Hendes forældre var ude af den, men de var for kede af det for at se hende i øjnene lige foreløbigt.

 

Angela vandt retten fordi, politiet ingen beviser havde på at hun kunne gøre det. Angela, boede hos mig i næsten et halvt år, lige indtil at jeg skulle rejse fordi vi skulle i gang med vores Up All Night tourné.

 

 

Jeg vendte langsomt tilbage til virkeligheden, da Zayn gav mig en albue i siden. "Du stener mand" Mumlede han, med en træt stemme. Drengene sad og så en eller anden film. Jeg måtte bare indse at det er fortid. Mia er død, og Angela er væk. Ingen af tingene virker som noget virkeligt. Som noget i ens fantasi, eller noget man ser i en film. "Drenge jeg tror jeg går i seng" Afbryder, jeg dem i filmen. Deres blikke lander på mig, og nikker. "Godnat Lou" Svare de i munden på hinanden.

 

Jeg går ud på badeværelset, og lukker døren bag mig. Eftersom det er lige ved siden af stuen kan jeg stadig hører hvad de snakker om. I Starten var det bare mumlen, men pludselig snakker de højlydt. "Liam forhelved, vi kan sgu da ikke bare finde hende igen! Når de ser hinanden hvad tror du så først ikke lige der sker?!" Spørger Harry, højt om. "Harry shh. Han er lige inde ved siden af!" Tysser Liam.

 

Jeg finder min tandbørste, og begynder at børste mine tænder. Jeg kikker på mine rander under øjnene. Jeg må virkelig sove. Jeg skyllede min tandbørste, og gik ud i gangen. Alles blikke landede på mig. "Godnat Lou" Sagde Harry. "Godnat Haz" Svarede jeg, og sendte ham et lille smil.

 

Jeg gik ned af gangen, og ind på mit værelse. Jeg lukkede stille døren bag mig. Jeg smed mig på sengen, og trækker dynen over mig.

 

 

***

Angelas synsvinkel

***

 

 

Da jeg gik i seng havde jeg virkelig en trang til at være i Louis' arme. Da jeg boede hos ham, var han der altid for mig og trøstede mig når jeg var bange. Jeg var utrolig bange for at være alene. Bange for mørket. Bange for lydene, og ikke mindst for hvad der ville ske.

 

Men når Louis var der var det som om min verden blev lyst fuldstændig op! Han er på sin helt egen måde, med sine sjove jokes, og sin åndsvage humor. Den er åndsvag men jeg savner den utrolig meget.

Men når det blev mørkt var jeg altid bange...

Og nogle ting ændre sig bare aldrig.

 

 ***

 

 

Jeg vågnede med et sæt. Jeg får et skarpt lys i hovedet. Jeg slukker forsigtigt min natlampe, som står tændt om natten.

Ja jeg er 21 og sover med lyset tændt lev med det, eller lad være men hvordan ville du have det vist din søster på mystiskvis blev dræbt?

 

Jeg træder ud på det kolde gulv, og går ud på gangen. Jeg laver noget te, og finder et krus.

Mit krus, som jeg fik af Louis da jeg blev 14. Jeg bruger det hver morgen, og det har jeg gjort siden jeg flyttede hjemmefra.

 

Jeg finder min mobil, og tjekker Twitter. Som sædvanlig er der en masse Tweets fra Directioners. De har altid været gode til at støtte mig ligesom Louis, og min mobil er nærmest eksploderet med Tweets, fordi det er et år siden Mias død.

 

Jeg tager min te og sætter mig ved spisebordet. Jeg kikker ud af det store vindue.

Solen skinner og får sneen til at skinne som krystaller. Perfekt dag til juleshopping! Men hvem er der lige at købe gave til? Selvfølgelig mine forældre, selv om de ikke vil se mig!

 

Jeg drikker min te færdig, og efterlader min kop i køkkenet. Kunne gud ikke lige vaske den op?

Jeg har altid set gud som en mand. Faktisk har jeg set ham som Kong Triton fra Den Lille Havfrue, med træfork og langt, hvidt skæg!

Jeg troede det var han da jeg var ca. 8 år!

Jeg går ind i mit soveværelse og finder noget tøj. En hvid sweater, og sorte leggins. Jeg tager det hurtigt på, og lægger min makeup. Jeg reder mit hår igennem, og finder min taske. Jeg tager mine bilnøgler, og låser døren.

 

Jeg smutter ned af trapperne til parkeringskælderen, under leglighederne.

Jeg sætter mig ind i min bil, og kører ned mod byen.

 

***

 

Jeg går ind i Forever 21, og kikker på lidt tøj, da det slår mig! Jeg har intet at have på juleaften. Men hvem skal jeg holde jul med? Jeg har hadet julen i et år nu.

Og så dog, Louis' fødselsdag gjorde jeg altid meget ud af!

Jeg finder en stram sort kjole. Den bliver løs ved lårene og er virkelig flot, men vil den klæde mig? Jeg finder et prøverum, og tager kjolen på. Jeg lyner den bagpå, hvilket virkelig må ligne en kamel på tre ben, eftersom jeg skal lyne den selv.

Jeg stivner midt i en bevægelse. Et grin jeg kender alt for godt fylder rummet, efterfuldt af en stemme. En stemme jeg savner så fandens meget!

Hvad laver Niall, og Louis i en pige butik? Er det overhovedet dem?

Jeg trækker forhænget en smule til siden og kikker ud. Der står to drenge med rykken til. Der er et spejl på deres, højre side. Jeg er ikke et sekund i tvivl. Det er Niall, og Louis.

 

"Skal du købe den til hende eller hvad?" Spørger Niall utålmodigt om. Hende hvem? Jeg får kuldegysninger, bare ved ordet. Har han nu mødt en anden? Okay det var ikke ulovligt vel, men tænkt hvis han havde fået en ny bedste ven? Drengene selvfølgelig men udover dem! 

Louis står lidt og kikker på en trøje, og trækker på skuldrene. Jeg bider mig i læben. Det er svært ikke bare at løbe hen til ham! Jeg har ikke set ham i et halvt år! Og han er jo min bedste ven!

 

 Hvorfor ikke bare gøre det? Okay Angela dårlig ide...

Jeg opdager at jeg stadig bider mig i læben. Smagen af blod og metal blander sig i min mund.

Jeg skifter til mit eget tøj igen, og tager min taske. Men hvordan kommer jeg ud? Niall, og Louis står og snakker, og hvis jeg går ud ser de mig!

Jeg kikker ud igen. Louis står lænet op, af det store spejl. Wow! Han ser virkelig meget ældre ud! Ja jeg ved at der ligger billeder på Google men jeg har aldrig turet se billider i frygt af at jeg bare bryder sammen.

 

Det her var så ikke lige den måde jeg skulle se ham på igen! Niall, står med ryggen til, så hvis han drejer hovedet 5 cm, kan han se mig i spejlet. Louis faktisk også se mig hvis han drejer hovedet lidt. Men det er der ikke tid til at tænke på nu!

 

"Skulle du ikke have en gave til hende?" Spørger Niall igen. "Jamen hvor skal jeg se hende? Tror du selv hun er på kirkegården, når jeg kommer?" Spørger Louis, og kikker trist på Niall. "Skal du på kirkegården?" Spørger Niall. "Ja!" Svare Louis, og kikker hen mod mig, bare ned i gulvet. Jeg står lammet til gulvet. Hvis jeg bevæger min fod vil Louis kikke op på mig! "Hvornår skal du det? Så skal vi jo også nå at komme tilbage" Siger Niall. Louis kikker igen på Louis. "Tror jeg kører derhen klokken fem eller noget" Svare han. Kirkegården. Hvad skal han der?

 

Niall drejer hovedet lige som jeg trækker forhænget fra, så man kan se mit hoved. Han betragter mig kort i spejlet, inden det går op for ham at det er mig. Han hæver øjenbrynene, og sender mig et stort smil. Han ser virkelig også ældre ud.

 

Han har flere muskler, og ser mere voksen ud. Jeg smiler tilbage, og mimer at han skal få Louis ud. "Øhm Louis, du kan bare lige gå udenfor og vente jeg skal lige noget!" Siger Niall, og kikker på Louis. "Okay!" Svare Louis. Jeg trækker panisk forhænget helt til, så man ikke kan se ind.

 

Lidt efter trækker jeg det helt til siden. Niall, står og kikker på mig. Jeg smider min taske og kjolen, og løber over til ham. Han trækker mig ind i et stort kram.

Det går først op for mig nu at jeg virkelig har savnet drengene. "Angela forfanden..." Hvisker Niall, og strammer hans grab om mig. Han slipper mig og sender mig et smil, som jeg hurtigt gengælder. "Hvad laver i her?" Spørger jeg, og kikker hen mod ruden. Louis står med rykken til og kikker ned i sin mobil.

 

"Øhm ikke noget specielt. Louis er i mærkeligt humør så mig og drengene prøver at få ham i bedre humør. Det er jo jul og han har snart fødselsdag!" Svare han.

 

"Og så går i ind i pige butikker? Okay Niall..." Svare jeg. Niall griner højt, hvilket får mig til at smile. "Hvad er den der kirkegård for noget?" Spørger jeg. "Altså Louis er vist ked af det, fordi han savner dig. Så klokken fem vil han hen til Mias grav" Svare Niall, og kikker lidt usikkert på mig. "Saver Louis mig?! Jeg troede han havde glemt mig fuldstendigt!" Siger jeg begejstret, så nogle mennesker kikker på mig.

 

"Selvfølgelig ik Angela. Han snakker om dig hele tiden ,og den glade, mærkelige og sjove Louis er væk!" Siger han, og kikker lidt trist på mig. "Jamen? Louis er altid glad! Hvis der er på grund at mig, så vil jeg da gerne gøre det godt igen. Jeg savner virkelig også ham!" Siger jeg, og trækker Niall med hen bag prøverummene, så Louis ikke kan se os.

 

"Angela?!!" Spørger Niall, og kikker tøvende på mig. "Ja?" Spørger jeg, og kikker på ham. "Tag hen på kirkegården klokken fem" Siger Niall, og kikker mig i øjnene. Jeg står helt stille og ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg åbner munden men der kommer ikke noget ud. "Okay" Svare jeg. "Vi ses" Siger Niall, og trækker mig ind i endnu et kram. "Ja!" Svare jeg, og går ned mod prøverummene.

 

 

Jeg kan ikke lade være med at smile! Louis savner mig! Jeg troede han fuldstændigt havde glem mig!!

 

Jeg kikker hen mod døren. Jeg hænger kjolen, på plads igen. Jeg går hen mod døren, hvor Niall og Louis går forbi. Niall vinker til mig bag Louis' ryg.

Jeg vinker glad tilbage, og går smilene ud.

 

***

 

 

 Da jeg ankommer til kirken holder der kun en bil. Louis'. Det skyldes nok snevejret. Mit hjerte hamre på højtryk! Det er det her øjeblik jeg har ventet på i et halvt år!  Jeg parkere bilen ved siden af Louis' og stiger ud. Jeg kikker ned mod Mias grav. Der står en skikkelse bøget over den. Jeg går med tunge skridt ned mod ham.

 

Da jeg er ca. 5 meter bag ham stopper jeg op. Er det virkelig det rigtige at gøre? eller vil det bare ødelægge alt?

 

Jeg går op bag ham. Jeg betragter ham bagfra, mens sneen lander blidt på ham. Jeg sukker lydløst.

 

Han kikker op, men vender sig ikke om. Han ved at der står nogen. Hvis det var mig ville jeg løbe skrigene bort, og turde ikke at kikke tilbage.

 

Han vender sig langsomt om, og stirrer på mig.

Det føltes som flere minutter hvor vi bare kikker på hinanden. Han træder et skridt tilbage.

"Angela" Siger han endelig. "Louis" Siger jeg. Tårene samler sig i mine øjne. Jeg blinker, og så får de frit løb. Tårene fra alt den tid Louis har været væk! Louis træder tættere på, og trækker mig ind i et kram. "Angela, du må ikke forskrække mig sådan" Siger han, mod mit hår. "Undskyld" Siger jeg.

"Nej Angela, det var mig der forlod dig! Jeg ville ikke bare gå, og det var virkelig ikke bagtanken bare at efterlade dig! Du betyder mere for mig end du tror" Siger han, og kikke mig i øjnene. "Tak Louis. Du betyder virkelig alt for mig!" Siger jeg og smiler gennem tårene. Louis slipper mig, og tager min hånd i stedet. "Kom" Siger han.

 

Vi går langsomt op mod bilerne. "Louis, du bor på hotel med drengene ik?" Spørger jeg, og kikker på ham. "Jo, hvorfor da?" Svare han. "Ehm.. Det ar bare om jeg måske måtte komme med!" Spørger jeg. "Selvfølgelig må du det!" Svare han, og sender mig et smil som jeg hurtigt gengælder! han holder døren for mig mens jeg sætter mig ind i hans bil. "Tak!" Siger jeg, og smiler.

 

Vi begynder at kører mod hotellet.

 

***

 

 

Vi ankommer endelig til hotellet. Vi stiger ud af bilen, og går op på drengenes værelse. Da vi åbner døren er der helt stille, men stemmer fylder hurtigt værelset. "Heej Louis!" Råber Niall gennem det hele. De må være i stuen, men ingen kommer ud til os.

 

Louis venter på at jeg får mit overtøj af. Han stopper i døråbningen til stuen. Han kikker om på mig, og sender mig et smil. 
 

Han går ind, og lidt efter kommer jeg. Alles blikke lander på mig. Liam, Harry, og Zayn. Den ene ser mere overrasket ud end den anden.

 

Niall vidste godt at Louis ville møde mig, men vel ikke at jeg skulle med hjem. "Angela!" Siger Harry og springer op af sofaen. "Hej Harry!!" Siger jeg, og sender ham et stort smil. Harry, og Louis var meget sammen så Harry, Louis, og mig var meget sammen hjemme ved Louis så Harry er også virkelig som en bror for mig! Hvis det der lige gav mening?

 

 Men det er de alle sammen faktisk. Harry trækker mig ind i et kram, og holder mig hårdt ind til sig. "Hey lad være med at klemme hende, der skal da også være noget til mig!" Siger Liam, bag Harry!

Jeg smiler til Liam over Harrys skulder.

 

Harry slipper mig, så jeg kan sige hej til Liam, og Zayn. Da jeg har sagt hej sætter Louis, og mig os i den lille sofa mens de andre tager den store.

"Og hej Niall!" Siger jeg, og smiler til Niall. Hvis det ikke var for ham, var jeg nok ikke taget på kirkegården, og så ville jeg ikke sidde her! "Hej igen Angela!" Siger Niall, og gengælder mit smil. "Igen?" Spørger Louis med hævede øjenbryn.

 

Niall griner kort, og kikker på Louis. "Kan du huske i Forever 21, hvor jeg sagde at du skulle gå ud? Nå men der havde jeg lige set Angela, ovre i prøverummet. Så da du gik kom hun ud!

Jeg sagde at hun skulle tage på kirkegården klokken 5, og mødes med dig" Svare Niall. "Var det dig?!" Spørger Louis med store øjne. Niall nikker stille. "Tak Niall! Hvis du ikke havde gjort det så havde jeg ikke fundet Angela!!" Siger Louis og kikker taknemmeligt på Niall.

 

 

***

 

 

 Drengene orkede ikke at gå i seng så vi ser en film. Jeg ligger med mit hoved på Louis' bryst. Jeg vil ikke miste ham igen! Han kikker flere gange ned på mig. "Vil du gerne i seng?" Spørger Louis, og kikker på mig. "Ja det tror jeg godt!" Svare jeg, og sætter mig op. Niall er den eneste der er vågen udover Louis og mig. Han sidder og spiser popcorn og er helt opslugt af filmen.

 

 

"Nat Nialler!" Råber vi ned af gangen. "Godnat" Mumler Niall, med munden fuld af popcorn.

Jeg låner en trøje af Louis til at sove i, og en ny tandbørste han havde. "Tak Louis!" Siger jeg og giver ham en smil.

 

Vi børster tænder, og lægger og ind i sengen.

"Godnat Louis!" Siger jeg, og slukker lyset. "Godnat Angela!" Siger han. Jeg lægger mig ind til ham, og drejer mig over mod ham.

 

For første gang i lang tid føler jeg mig tryk.

###

Heej!<3

Glædelig 20. December og god Juleferie!<3

Det var 1. kapitel til min nye Novelle!

Håber det er fint nok! (Det er ikke rettet igennem og hvis i finder noget med Up All Night så ignorer det! :D)

Min skrivelyst var helt væk men jeg fik virkelig lyst til at skrive så derfor får i dette kapitel!<3

 

_______________

Hvad vil der ske nu?

Er alt bare godt nu hvor Louis og Angela er genforenet?!

Der vil snart komme Drama!<3

 

-Louise

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...