Bundet på hænder og fødder.

Min Dansk Skriftlig Fremstilling FSA opgave.

0Likes
3Kommentarer
346Visninger
AA

1. Bundet på hænder og fødder

Ægteskaber er noget børn ser op til, teenager frygter og voksne drømmer om, men jeg havde ikke drømt om et ægteskab, som det jeg fik, jeg var bundet på hænder og fødder.

Min mand og jeg havde kendt hinanden, fra før vi kunne gå, og det samme med vores mødre. Vi blev bedste venner i løbet af ingen tid, og vi var sammen hver dag, og legede som små børn nu legede, men da vi blev ældre, blev vi drillet, vi blev drillet med at være bedste venner, 'en dreng og en pige kan da ikke være bedste venner' sagde de, men det var vi, og vi gik igennem alt sammen. Da vi gik ud af folkeskolen, var vi et par, et meget lykkeligt par, der allerede så frem til at blive gift. Og da vi blev ældre, blev det fakta. Vi blev gift som 20 årige, og drømte om børn og hus sammen, men det skete ikke, et par måneder efter vi blev gift fik jeg at vide, at jeg ikke kunne få børn, det var et mareridt for os begge, jeg blev deprimeret og Jørgen, min mand, begravede sig i arbejde. Jørgen havde det let med at blive sur, normalt ville han tage i træningscenteret, men den torsdag gjorde han ikke, han kom hjem fra arbejde med vrede lysende ud af øjnene, jeg havde aldrig set ham sådan før, og det skræmte mig, jeg bad ham om at tage i træningscenteret, men han lyttede ikke. 'Din lede kælling!' Råbte han af mig, og slog mig hårdt på siden af hovedet med en flad hånd,  jeg tog mig til ansigtet, og kiggede skræmt på ham, tårerne begyndte at falde ned af min kinder, og jeg kunne ikke stoppe dem mere. Han tog fat om mit hår, og trak i det, 'du følger med mig' hvislede han i mit øre, jeg begyndte at ryste, så jeg næsten ikke, kunne gå, jørgen slog mig igen på siden af hovedet, og bad mig om at skynde mig. Han trak mig ned i kælderen, og ind i et rum jeg aldrig havde været i før, for Jørgen havde sagt til mig, at hvad der var i det rum, ikke kom mig ved. Han åbnede døren, så jeg faldt hårdt ned på beton gulvet, i rummet var en gammel slidt madres skubbet op i hjørnet, og en vandhane var støbt ind i væggen, tydeligvis dårligt håndværk. Jørgen skubbede mig ned på madrassen, med en så hård kraft at jeg hamrede ind i væggen, og fik næseblod. Jeg så op på ham med frygt i øjnene, muligvis i håb om at se bare en smule fortrydelse af hvad han havde gjordt mod mig, men jeg så kun had og vrede i de blå øjne, der tilhørte min mand, der nu havde mit liv i sine hænder. Han lukkede døren igen, og låste den.

Dagene gik, og jeg var stadig låst inde i rummet i kælderen, vandhanen duede heldigvis, så jeg kunne få noget vand nu og da, og jørgen kom da også med noget mad hver anden dag. Hver nat drømte jeg, at en engel ville komme med udstrakte arme og tage mig op i himlen, hvor jeg mest havde lyst til at være på det tidspunkt, men det skete aldrig. Nogle dage ville Jørgen komme ned, for at have det lidt 'sjovt' som han sagde det, men det var ikke sjovt, og nogle gange under det 'sjove' kunne jeg se et glimt af fortrydelse, men han rystede hurtigt på hovedet, og fortsatte, som om intet var hændt, og det han gjorde, ikke kunne skade nogen, men det skadede mig. Og når han så var færdig, ville han gå direkte ud af døren uden at sige noget og låse den igen.

Da der var gået mindst en måned, mistede jeg håbet på, at der ville komme en og redde mig, mit tøj var revet i stykker så mange steder, så jeg, ikke kunne tælle hullerne mere, jeg var beskidt, og havde ikke fået et ordenligt bad i lang tid, mit hår var så fedtet, så jeg kunne sætte det op i en hanekam, godt nok havde jeg kun hår til skuldrene, men de sagde stadigvæk noget. Jeg havde også fået noget at tænke over ved bare at sidde nede i en 
________________________________________________________________________
________________________________________________________________________
kælder i mange dage, jeg begyndte at tænke på hvorfor, jeg overhovedet havde giftet mig 
med Jørgen, og jo mere jeg tænkte over det, jo mere gik det op for mig, at jeg ikke elskede ham, og aldrig havde. Jeg rejste mig op fra madrassen, og trak mig selv hen mod vandhanen, jeg lod vandet løbe ned af mine hænder, og sukkede dybt. Døren ind til rummet sprang op med et brag, og Jørgen kom brasende ind, og trak mig op i håret, 'Panserne er her, så se at få fart på!' råbte han. 

Det her var min chance, tænkte jeg, men hvordan skulle jeg kunne flygte fra ham, han havde alt for godt fat i mit hår, og det gjorde ondt som bare fanden. Han fik mig ud af kælderen via en udgang til haven, jeg kunne høre noget snak ude fra for haven, men noget fik mig til at tie stille. Jørgen havde en stor kød kniv i hånden, og jeg kunne ikke lade vær med at sende store øjne til den, hvad skulle han med med den, hvorfor havde han den med, hvor havde han fundet den henne, kunne jeg ikke lade vær med at spørge mig selv om. Han trak mig igennem hækken og ud på en stig, længere nede af stien var en gammel rusten skoda, med nøglerne i og motoren startet. Jørgen skubbede mig ind på bagsædet af bilen, han lukkede døren i, og satte sig på forsædet, 'dæk dig til med tæppet ved siden af dig' sagde han, og startede bilen. Han kørte ud på den vej, vi boede på, og jeg kiggede over mod vores hus, og så en masse politibiler med blå blink på taget, og politibetjente der stod, og snakkede sammen, vi kørte væk fra huset, væk fra byen og væk fra landet. Jørgen havde både bundet mig på hænder og fødder i vores ægteskab, men han havde også taget mit liv i sinde hænder, da han valgte at låse mig inde i kælderen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...