Silence (Pause)

//"Hvorfor følger du efter mig?" Irritationen i hans stemme blev tydligere. Hun stod bare stille og kiggede ned i jorden. "Du burde få noget hjælp, pige." Hun rykkede sig ikke, mens han passede hende// Jason havde altid været den usynlige dreng, som ingen kunne lide eller ville snakke med. Men da hans forældre valgte at flytte til en ny by, blev der vendt rundt på det hele. Den gamle skole var fortid, og Jason var mere populær end aldrig før. Han havde lagt de gamle følelser på hylden, og udnyttede al den magt han kunne få. Men det var bare en facade. En mystisk pige forekommer i hans drømme, og nu er hun også begyndt at vise sig i hans virkelige liv. Ikke nok med at Jason kæmper med sine egne problemer. Nu skal han også kæmpe med hele verdens problemer, da hun fortæller at han er den enste, som kan rede jorden fra en voldsom undergang.. Er det overhovedet muligt?

8Likes
8Kommentarer
465Visninger
AA

6. (Don't) Let it Snow

 

Jason havde ingen ide om havd der skulle til for at få Jane tilbage. Selvom han på ingen måde var klar på at rede jorden, kunne han ikke være skyld i at så mange ville mistet livet, bare fordi at han ikke troede på sig selv. Det gjorde Jane helt klart. Han havde gået rundt i ring i flere timer på sit værelse, råbt Janes navn et par gange, og gået lidt mere. Det var spildt tid, for han havde endnu ikke set Jane. "Okay selvom jeg ikke kan rede jorden. Så... At fejle i at gøre det rigtige er vel godt." Han satte sig ned i stilhed. Han var ved at miste håbet. 

De næste to dage havde Jason ikke været i skole. Sneen udenfor var ikke mere et lille uskyldigt lag sne, det var næsten 10 cm højt. Jason følte sig både skyldig og utilpas over hvad han havde vidst. Han havde vidst at dette ville ske uden at fortælle nogen om det, men hvem skulle tro ham? Jason gik nedenunder og tog sin jakke på. Han ville gå ned til den nærliggende CVS for at hente noget at drikke. Køleskabet var fuldkommen tømt. Hans forældre var begge ude af byen, og han måtte selv tage hånd om sine problemer -også hans store problemer. Sneen blev ved med at falde udenfor, og det var -5 grader. 20 grader mindre end det mindst burde være i Miami. "Hvorfor!" råbte han, og faldt på knæ i den kolde sne. Det var seriøst nu. Jorden var på vej mod den istiden. Han samlede lidt sne op og kastede det med al sin kraft. Vreden bredte sig i hans krop. Han gik langsomt videre i den høje sne, og sparkede lidt til det en gang imellem. Da han næsten var nået hen til butikken, stoppede han. "Det kan ikke være rigtigt," sagde han lavt. Små iskrystaller bredte sig stille på et nærtstående træ. Der gik ikke lang tid før træet var helt dækket af kridthvidt is. Han tog et par skridt tilbage. Træet knækkede i to og væltede i den modsatte retning. Sneen røg ud til alle sider, da overdelen af træet ramte jorden. Oh nej, tænkte han. Jorden var virkelig på vej mod istiden. Han satte i løb mod sit hus, lukkede sig og gemte sig på sit værelse. "Jane. Please Jane.." Han gyngede lidt frem og tilbage på gulvet. "Jeg har brug for dig," sagde han grædende. Han værelse blev lyst, og han kunne stille se skikkelsen af hende. Jane var kommet.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...