The woman in white

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Igang
Lucy er en helt normal pige. Det er i hvert fald hvad hun selv tror. Hun finder hen af vejen ud af at hun er i besiddelse af en meget speciel ørering. Men i staten bringer den hende ikke andet end problemer.

6Likes
9Kommentarer
315Visninger
AA

4. Tilbage bliket

Jeg sad sammen krøllet på toilet brættet. Med blodet randene ned af mig. Jeg var nød til at gøre noget men hvad kunne jeg gøre, andet end at prøve på at tørre blodet op. Men det ville jo ikke nødte noget. Stille og roligt førte jeg mine fingre op til mit ømme og smerte rige øre. Med det samme spredte en varm væske sig ud over mine fingre. Noget nyt og anderledes skete da jeg rørte ved den.

Jeg kunne se mig selv løbe. Jeg var omringet af mørke, og gule øjne der kiggede på mig ud fra mørket. Jeg var lille omkring 4-5 år gammel. Mit ansigt var fyldt med frygt. Jeg råbte på mor og på hjælp. Men der skete ikke noget, der kom ikke nogle. Jeg blev ved med at løbe. Mørket begyndte at lysne, foran mig. Og så pludselig, at jeg ikke kunne nå at stoppe, tårnede en stor tornebusk sig op foran mig. Jeg drønede lig ind i den. Og det lys der så småt var begyndt at bryde mørket forsvandt så bragt, da jeg løb id i tornebusken. Jeg var bange. Smerten brætte sig i hele min krop. Jeg kunne mærke de syle spidse torne, prikke hul på min hud. Men der var intet jeg kunne nå at gøre. Før planten blev levende. De lange tornegrene begyndte at snor sig omkring min krop. Smerten var ikke til at holde ud. Det var så sort at jeg ikke kunne se dem. Grenende slap min krop og lod den falde. En lys stråle kom frem på himlen. Den lyste ned på mig som om jeg var midtpunktet, i verden. Jeg kunne se!

Jeg kunne virkelig se igen. Men det var lige før jeg hellere bare ville ønske at lyset ikke var kommet. Lyset lyst så jeg kunne se min krop igen. Men jeg kunne ikke styrer min egen krop, den blev bare ved med at falde. Jeg var på vej ned i et mørkt hul. Men det var som om det bare blev ved og ved. Jo længde og længde ned i hulet jeg faldt, jo mere forsvandt lyset. Indtil alt var mørkt omkring mig.

 

Jeg lå og stønnede efter vejret nede på toilet gulvet.

'Hvad var det der lige var sket'

Jeg var helt ude af den, hvad var det der lige skete da jeg rørte ved min ørering. Det var skuda ikke normalt. Men havde jeg nogen sinde været normal det tvivler jeg ærligtalt på. Men det var et af mine største ønsker. Mit liv havde været helt perfekt indtil jeg fik denne skide ring, eller det tror jeg da i hvert fald det var, for jeg kan ikke huske mit liv før, jeg kan ikke huske mit øre uden en ring i. Hvad var der galt med mig.

Vent lige. Det kan være at det min ring lige havde vist mig, var den måde jeg havde fået ringen, på, at tornebusken, havde en diamant torn som tilfældigt hvis lige ramte mit øre. Ej nu vrøvlede jeg igen.

Jeg var ved at få pusten igen, da jeg mærkede en forfærdelig smerte i min krop. Den samme smerte som da tornebusken havde "omfavnede mig". Jeg tog fat i vasken for at komme på benene. Jeg kiggede mig i spejlede, der hang over hånd vasken.

Jeg var lige ved at falde død om da jeg så mit spejlbillede. Jeg havde blod røde prikker og rifter over det hele, og den varme væske trillede ned af mig. Hvordan kunne det være??????????

Hvad var der sket med mig, hvad for et monster var jeg blevet???????

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...