The woman in white

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Igang
Lucy er en helt normal pige. Det er i hvert fald hvad hun selv tror. Hun finder hen af vejen ud af at hun er i besiddelse af en meget speciel ørering. Men i staten bringer den hende ikke andet end problemer.

6Likes
9Kommentarer
311Visninger
AA

1. Drømmen

Mørke, mørke og mørke jeg kunne ikke se andet end mørke. Det føltes som om mine øjne var lukket lige gyldigt hvor meget jeg prøvede at åbne dem. Jeg kunne ikke engang skimte et omrids af noget. Mørket havde samlet sig omkring mig. Spørgsmålene samlede sig som en stor klump i hoved på mig. Hvordan var jeg endt her? Hvor er mor? Hvorfor er der mørkt? hvor er jeg henne?

Panikken voksede sig store og store inde i maven på mig. de fleste af mine sanser var ubrugelige. Jeg kunne intet se, høre og lugte.
Min krop lå på den hårde jord. 'Når ja jeg kunne prøve at føle mig frem'. Jeg prøvede stille og roligt at rejse mig, men smerten tog over i hele min krop, jeg havde det som om jeg var blevet smidt ud fra en helikopter 20 meter over jorden, et skrig rungede gennem luften. Jeg stivnede af skræk, hvor kom det fra? Det tog lidt tid før jeg opdagede at det var mig selv, der lige havde skreget. Som en skræmt kylling. Det var jeg jo også. Det gjorde ondt i hver eneste knogle og muskel i hele min krop. Men jeg kunne jo ikke bare ligge her hele dagen eller i princippet natten for hvor fra kunne jeg endelig vide om det var nat eller dag.
Jeg fik løftet mig op i side stilling, min krop begyndte at ryste, små lyde undslap min mund en gang i mellem.
Jeg kom vaklende på benene, min puls var blevet meget hurtig, jeg faldt hurtigt til jorden igen. Mine hænder holdt om mit hoved med et hårdt greb, Jeg var krøbet sammen i fosterstilling. 

 "AAAAAAAAAAARRRRRRRRRRGGGGGGGG" det var som om min hjerne er ved at springe i luften, hvis det ville blive ved meget længere ville jeg miste bevidstheden eller måske livet. Jeg prøvede at kæmpe imod den kraft der havde fat i mig, men uden hel.
Jeg bad af hele mit hjerte om det ikke snart ville stoppe. lige pludselig uden videre stoppede smerte. Men startede hurtigt et andet sted, men det var ikke den samme smerte som jeg lige havde følt i hovedet, men en mere naturlig en, den kom fra mit øre. Jeg førte mine fingre op til øret og udforskede stille mit øre. der sad noget gennem det. Væmmelsen over det spredte sig, gennem kroppen som en kuldegysning. Jeg kunne mærke den varme væske sprede sig ned langs min arm 'BLOD' det var som om jeg havde fået en ørering, bare større end en normal en. Hvor kom den fra?

Flere gange prøvede jeg at rejse mig men uden held, smerten i mit hoved, dukkede op igen. Da jeg havde prøvet i hvert fald 100 gange gav jeg op. Og min mormors historie om tomhed kom frem i mit hoved.

 

Tomheden  min pige, er være end at komme i heldvet. TOMHEDEN er mørke, sorg, og alle de slemme ting du kan forstille dig. Du er stadig i live, når du ender i tomheden. Det er meget få steder 'TOMHEDEN'  findes, den lever i mørke grotter. For eksempel hvis du går en speciel rute hver dag, gennem en skov, og en dag så er der en stor hule, så er det TOMHEDEN for den kan dukke op bare uden videre, hvis du så går der ind, kan du ALDRIG komme ud igen. Lige meget hvor meget du prøver.

Jeg har aldrig troet på mormors historie, jeg har bare troet det var noget hun har fundet på, men nu bliver jeg i tvivl, om TOMHEDEN virkelig findes. Og om jeg er endt i 'TOMHEDEN'.


'Måske er det bare en drøm, og snart vil jeg vågne'

 

Jorden blev koldere under mig. Min krop tungere, jeg var ved at døse hen i drømmeverden. Jeg prøvede at holde mig vågen for tænk hvis der kom noget mens jeg lå og sov.
Jeg blev ved med at tage mig til øret, gad vide hvad det var der sad i mit øre og hvordan det ser ud?

Pludselig hørte jeg en puslen, et sted inde i mørket, efter fuldt af et par knald gule øjne. Flere og flere gule øjne dukkede op inde fra mørket.
Min krop var stiv af skræk. Øjnende bevægede sig tættere og tættere på mig. Jeg prøvede ivrigt at komme væk men kunne ikke, mine muskler var stive af smerte og skræk.
Nu var øjnende alle vejende, jeg kunne ikke undslippe, det var for sendt. Jeg lukkede øjnene.

'Det er bare en drøm, det er bare en drøm, det er bare en drøm'.

Jeg blev ved med at gentage det inde i mit hoved ind til at jeg kunne mærke en varm ånde mod mit ansigt. Jeg åbnede hurtigt øjnene. Et par store røde øjne kiggede mig truende ind i hovedet. 

"AAAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRGGGGGG" skreg jeg så højt at mine lunger var ved at springe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...