Justin Bieber|My brother's best friend (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 3 jan. 2015
  • Status: Igang
Nu er der gået et år og der er sket utrolig mange forandringer, for både Riley og Justin. Riley er flyttet til New York City, er blevet kærester med Ashton og hun har fået et job på Starbucks på Manhatten. Hun er snart færdig med High School og vil derefter starte på en professionel danse-karriere, med break-dance som speciale. For Justin er hverdagen hård, han fandt ud af at Riley var flyttet til New York City og han har været ødelagt siden. Madison og Justin snakker ikke længere sammen og nu har han kun Chaz ved sin side. Men vil han opsøge Riley? Og i så fald, hvordan vil det foregå? Vil Riley nogensinde tilgive ham for hans fejl? Følg med i "Justin Bieber|My brother's best friend 2"

47Likes
63Kommentarer
4103Visninger
AA

5. Kapitel fire

Ryans synsvinkel:

Riley og jeg kiggede på hinanden og så på havedøren. "Hvad sker der?" spurgte hun og kiggede på mig som om jeg kendte svaret. "Jeg tror han læste beskeden søde. Han elsker dig stadig Riley" forklarede jeg og løftede hende ned fra mit skød og gik ud i haven.

Jeg kom ud i haven og så Justin ligge på havebænken i enden af haven og kigge på stjernerne. Det så ud som om han græd. "Hey" sagde jeg stille og satte mig på huk ved siden af ham, for han fyldte ligesom hele bænken.

"Hvorfor elsker hun mig ikke mere?" han sukkede dybt og jeg så flere tårer bane deres vej ned af hans kinder. "Hør, jeg ville gøre alt for at hun skal blive min igen, men hun vil ikke engang snakke med mig eller kigge på mig" jeg gav han et knus. Han var virkelig sønderknust.

"Jeg ved godt det er hård som det ser ud nu og jeg er sikker på at hun inderst inde elsker dig også stadig Justin.

Hør, jeg ved godt at hun ikke vil have noget som helst kontakt med dig lige nu. Men det kommer, det lover jeg" han nikkede og rejste sig op. "Jeg går i seng. Sov godt" sagde han og gik ind mod huset. Jeg måtte snakke med Riley, men først måtte jeg se hvordan hun reagerede når han gik forbi hende i huset alene.

Han kom indenfor og hun vendte hovedet mod døren. Hun så Justin og valgte at stirre ind i den slukkede tv-skærm. "Riley, hvorfor vil du ikke snakke med mig overhovedet? Du vil ikke engang se på mig" spurgte han, men hun svarede ikke. "Riley, svar mig" han gik hen til hende og satte sig på sofaen. Hun kiggede kun kort på ham og rejste sig for at gå, men Justin tog fat i hendes højre håndled.

Jeg hørte en bil stoppe foran huset, ingen skulle da komme nu? Hvem fanden kunne det være? Jeg gik der om og så Ashton stige ud af bilen. Fuck. Han er en flink gut, men også den jaloux type. "Heeey Ashton" sagde jeg og gik om til ham. "Yo Ryan" sagde han og vi lavede et håndtegn.

"Hold nu kæft Justin. Jeg har brug for tid til at tilgive dig! Forstå nu, at jeg bare ikke er i stand til at tilgive dig endnu Justin. Er det virkelig så svært at forstå?

Først lader du hende slå mig ned og så har du sex med hende bagefter. Du gør ikke en skid for at stoppe hende?" råbte en grædefærdig Riley og der blev knust noget glas. Det vase måske. Ashton og jeg kiggede på hinanden og løb ind i huset.

Først så jeg at Riley løb op ad trappen og derefter ramte blikket Justin som sad på gulvet og græd som aldrig før. "Jeg elsker dig" råbte han og fik hende til at stoppe. "Jeg kan ikke Justin" sagde hun stille og gik stille videre.

Ashton løb efter Riley og jeg gik hen for at trøste Justin. Som var umuligt. Jeg lod ham være alene og gik op til Ashton og Riley. "Stoler du ikke på mig?" spurgte Riley og lød ked af det "Jo selvfølgelig gør jeg det. Jeg kan bare ikke lide at han skal rande rundt efter dig. Han prøver jo at få dig tilbage" forklarede Ashton. "Gå hjem. Jeg vil ikke være sammen med dig lige nu. Jeg vil bare være alene" sagde hun. Ashton nikkede og gik. Bilen larmede meget og jeg gik ind i hendes værelse.

Ganske rigtigt, var hun gået op på loftet. Jeg gik lidt rundt i værelset og så et billede at hende og Justin, dengang de var kærester. Hun smilte og var glad. Hun er bestemt ikke glad nu. Hun ved ikke hvad hun skal gøre. "Jeg kan godt huske den dag" sagde Justin og jeg vendte mig om for at kigge på ham. 

Justins synsvinkel:

Hvorfor kunne hun ikke forstå at jeg stadig elskede hende. Jeg skulle videre med indspilningerne af mine sange når jeg kom hjem på lørdag. "Vi havde været i det der om rejsende tivoli i Startford om dagen" hørte jeg Riley sige, og kiggede på en lem i loftet hvor hun stak frem. "Det var hyggeligt" sagde jeg og smilte til hende. Hun nikkede kun og så ud til at tænke.

Det var to måneder inden de rejste til New York. Jeg savnede hendes kys og hendes kram. Dengang var hun stadig jomfru. Jeg håber stadig hun er jomfru. Jeg kan huske at jeg havde købt et guldarmbånd til hende dagen inden alt det med Madison var. Jeg fortryder inderligt at jeg ikke gjorde noget. Jeg havde armbåndet med her til faktisk.

"Justin?" jeg kom til migselv og så at det kun var Riley og jeg i rummet. "Ja?" spurgte jeg og gik op til hende og satte mig på en madras ved siden af hende. "Hvorfor gjorde du ikke noget?" spurte hun og legede med en tråd. "Jeg ved det ikke" svarede jeg og trak på skulderne.

"Er du stadig jomfru?" hun nikkede og smilte lidt. "Jeg vil ikke have at Ashton skal tage min mødom" svarede hun. Det var da underligt. "Hvorfor ikke?" "Fordi jeg" hun sukkede dybt. "Fordi jeg vil have at du skal gøre det Justin" sagde hun og kneb øjnene hårdt sammen. "Jeg elsker dig stadig Justin" hviskede hun med tårer i øjnene.

Det kom som et chok. Ville hun have at jeg skulle tage hendes mødom og hun stadig elskede mig? "Jamen hvorfor er du så sammen med ham?" spurgte jeg og grængede 'ham'. "Jeg ved det ikke" sagde hun. Jeg fjernede hendes tårer med tommelfingeren. Det gik et lyn igennem med i det jeg ramte hendes kind.

Hun smilede stille..."Riley kom herned og det kan ikke gå for langsomt!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...