Kærlighed kommer når man mindst venter den.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Jane på 15 år bliver taget til fange af to mænd, men indleder et forhold med den ene af de to kidnappere, og finder ud af at hun lever med døden ved siden af hende...

4Likes
7Kommentarer
454Visninger
AA

1. Hvem er du?

" vågn op!" "Hva, bare 10 minutter mere mor" 

"jeg er ikke din mor vågn så op eller jeg henter noget koldt vand" 

jane åbnede sine øjne og fik et chok. " hvor er jeg?" Spurgte Jane manden grinte

" det skal du ikke bekymre dig om, der sker dig ikke noget hvis du bare gør som jeg siger er det forstået?!" Jane nikkede og manden gik sin vej. 

Hvor er jeg? Hvordan er jeg kommet herhen! Jane prøvede at huske tilbage, måske kunne hun huske noget vigtigt. 

 

"ring, ring, ring" Jane vågnede og tog tøj på, hun gik ud til mor og far. "Hvornår kommer du hjem idag skat?" Spurgte mor Jane

" 13:30, hvis fru larsen da ikke trækker timen ud, hvorfor?" Spurgte Jane 

" jeg tænkte at vi kunne tage ud og købe en kjole til skoleballet sammen" sagde Janes' mor

jane kiggede på sin mor "øh okay det kan vi da godt" det var lang tid siden, at Janes' mor ville med Jane ud, at shoppe, men det var bare rart endelig, at kunne være lidt sammen med sin mor.

" Jeg smutter nu ses" råbte Jane til sine forældre. Da hun kom hen i skolen var der en ny dreng i klassen, som selvfølgelig skulle sidde ved siden af Jane. 

Jane havde det som om der var en der kiggede på hende og da hun kiggede på den nye dreng kunne hun se, at han hurtigt kiggede væk. Nå så det var ham der kiggede på Jane. Efter skole følte jane at der, at der var nogle der fulgte efter hende, men hver gang hun vendte sig om var der ikke nogle. " det kan ikke passe, det er sikkert bare noget jeg forestiller mig". 

Men da Jane kom hjem så hun en sort skikkelse kigge ind af hendes vindue, da skikkelsen så at hun kiggede løb personen sin vej. "Det var mærkeligt, nå ikke mere stalkeri" 

der gik 5 minutter også kom hendes mor hjem. " Hej mor skal vi køre?" Jane gik ud i gangen til sin mor " ja, jeg skal lige have noget vand".

jane havde prøvet kjole nr 7 da hun kiggede ud af vinduet og der var den samme sorte skikkelse som hun havde set tidligere. " mor, jeg kan godt lide den her lad os bare købe den og komme hjem ikke?" Jane smilte til sin mor. " jo lad os gøre det, men skal vi ikke først lige få noget mad et sted?" James' mor kiggede på Jane med et smil på læben" jo lad os det" Jane gengældte smilet og de tog afsted. 

På restauranten gik Jane ud på toilettet for, at få en pause fra alt shopperiet. Hun var ved at vaske hænder da der kom en ind af døren, det var den sorte skikkelse. " hvem er du?" Spurgte Jane, men den sorte skikkelse svarede ikke hende i stedet gav den hende noget bedøvende så hun faldt i søvn.

 

Jane kunne ikke huske mere end det, pludselig kom den sorte skikkelse ind til hende, hun rejste sig og kiggede panisk efter et våben hun kunne bruge hvis det blev nødvendigt, men der var ikke andet end hendes hænder der kunne bruges. " hvem er du?" spurgte Jane imens den sorte skikkelse kom tættere hen imod hende, alt imens Jane rykkede bag ud. 

Jane spurgte igen " hvem er du?"  Hun kunne nu mærke den kolde mur imod hendes varme ryg og hun begyndte at gå i panik, det stoppede ikke den sorte skikkelse i at gå videre hen imod hende. "Hvem er du!" Det begyndt at blive til et råb, for nu var den sorte skikkelse helt henne ved hende og hun kunne mærke hans varme ånde imod hendes ansigt. "Hvem er du?" Viskede Jane, den sorte skikkelse løftede langsomt sine hænder og tog fat om hendes arme. "Hvad laver du, og hvem er du?" Jane blev urolig, for hvad personen var igang med. Den sorte skikkelse lænet sit hoved ind imod hendes. Jane prøvede at rykke sig, men personen holdt fast i hendes arm og Jane kiggede på personen og fandt ud af at det var en han og han var meget stærk så Det var en kamp der for længst var tabt. Jane kunne nu mærke hans åndedræt på sine læber og kunne snart mærke hans næse røre hendes. " hvad laver du?" Viskede Jane  den sorte skikkelse svarede stadig ikke og kom langsomt tættere og tættere på Jane. 

Jane kunne mærke hans læber snitte hendes og det gav et lille sug i maven på hende. "Hvad laver du?" Man kunne nærmest ikke høre hendes stemme længere, men hun kunne mærke at han gav slip på hendes ene arm og førte hånden op til hendes kind, han begyndte at kysse hende og Jane så sin mulighed til at hive den sorte hætte af ham, så i et hurtigt snuptag rev hun hætten af ham og han trak sig lynhurtigt væk fra Jane, men ikke længer end 30 centimeter for der var alligevel mørkt i rummet, hun kunne dog anse en muskuløs krop, hun begyndt at gå hen imod ham mens hun spurgt " hvem er du" om og om igen, manden gik et skridt tilbage hver hang Jane gik et frem og til sidst var det ham der stod op af en væg og hende der havde kontrollen. Jane gik helt tæt på ham, pressede sin krop ind imod hans og hviskede " hvem er du" i hans øre. Hun kunne høre en lille latter fra ham og på få sekunder tog han fat i hende og pressede hende op imod væggen. " hvem er du fremmede?!" Nu blev Jane desperat. Manden gav slip på hende og begyndte at gå væk, Jane kiggede søgende rundt i rummer og der en lampe hun listede hen og tændte den, manden vendte sig om da han hørte klikket og Jane så hvem det var " dig!' Sagde Jane "Jane lad mig forklare" sagde han

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...