Kærlighed kommer når man mindst venter den.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2013
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Jane på 15 år bliver taget til fange af to mænd, men indleder et forhold med den ene af de to kidnappere, og finder ud af at hun lever med døden ved siden af hende...

4Likes
7Kommentarer
457Visninger
AA

4. Gabe

James vendte sig om, og tog janes hånd. "Hvad vil du Gabe?" spurgte James, og lød meget streng.

Gabe grint, og svarede jeg ville bare ind og se til jer, i har været herinde længe".

James sendte et blik til Gabe, som Jane ikke helt forstod, men det så ud som, at Gabe var ligeglad med blikket.

"hvordan går det med forvandlingen?" spurgte Gabe hånligt.

Jane gav slip på James' hånd "hvad mener han med det?" spurgte Jane lidt panisk.

James vendte hovedet, og tog fat om Janes arme. "Ikke noget, han laver bare sjov" sagde James, og vendte hovedet hen mod Gabe. 

"ja, jeg er så sjov, men lad os nu komme til sagen". sagde Gabe nedladende.

Jane kiggede på James, og ventede på, at han skulle sig noget.

"Ja, men det er alt sammen, meget overvældende for Jane lige nu, så jeg vendter med, at forvandle hende" sagde James, og gik hen imod Gabe.

"Det er der ikke tid til!" råbte Gabe.

James kiggede på Jane, som så meget skræmt ud. 

"Lad os snakke om det her udenfor Gabe" sagde James

Gabe smilede falsk, og gik hen imod Jane.

"Skal Jane ikke høre hvad vi snakker om, det er trods alt hende det handler om" sagde Gabe

James blev vred, og løb hen imod Gabe. Gabe var hurtig, så han gik til siden, så James løb lige ind i muren. Mens James kom på benene, var Gabe nået helt hen til Jane, og flyttede hendes hår væk fra hendes hals. Da James så det blev han rasende, og løb hen imod Gabe, denne gang nåede Gabe ikke, at gå til siden så han faldt om. James løb hen til Jane, og kiggede hende i øjnene. Pludselig blev han væltet om kuld, af Gabe. James og Gabe kæmpede i lang tid, og de fortsatte ud på gangen. Kort efter, at de var forsvundet, fandt Jane ud af, at de havde glemt, at lukke døren så den stod åben. Jane var ikke længe om, at løbe hen imod døren. Hun kiggede forsigtigt ud, og da hun ikke kunne se nogen, løb hun ud. Jane anede ikke hvor udgangen var, men hun løb bare den retning hun mente var rigtig. Efter ca 2 minutter, kunne hun mærke vinden i hendes hår, og efter nogle sekunder, var hun fremme ved udgange, hun vendte sig om for, at se om der var nogen der havde fulgt efter hende, det var der heldigvis ikke. Hun gik langsomt ud, og trak vejret helt ned i lungerne. hun begyndte, at gå væk fra dt sted hvor hun havde været. efter ca 30 minutters gang, var hun i en park. Det var ved, at blive mørkt så Jane gik hen i et skur, hvor hun fandt en gammel madras hun kunne sove på. 

Henne hos Gabe og James:

James, og Gabe kæmpede i lang tid, men til sidst stoppede de dog. 

"Hey, lukkede du døren ind til Jane?" spurgte Gabe, meget forpustet.

"Nej, jeg troede du gjorde det" sagde James overrasket.

"men vil det så ikke sige, at hun måske er gået sin vej!" sagde Gabe meget højt.

De kiggede på hinanden, og løb hen til den åbne dør, de løb ind og kaldte på jane.

"hun er her ikke!" råbte Gabe.

"hun er sikkert ikke nået så langt" sagde James

"Ikke så langt, vi ved ikke hvornår hun smuttede!" råbte Gabe panisk.

"Vi må gå ud og lede efter hende nu!" sagde Gabe.

"ja" sagde James stille.

James og Gabe løb ud, og da de kom ud, kunne de nemt lugte hende.

"jeg tror hun er gået den vej" sagde James

"ja, det kan jeg lugte." sagde James.

De løb efter hendes duftspor, og kom hurtigt til parken. Da de kom ind i parken, fortsatte de hen til et skur. 

"hun har helt sikkert været her" sagde Gabe.

"ja, der er hendes hat" sagde James.

Henne ved Jane:

Jane løb alt hvad hun kunne, til hun var helt udmattet. "det burde give mig et lille forspring" sagde Jane.

Da Jane kom hen til en bænk, lagde hun sig ned for hun havde næsten ikke sovet i nat.

Henne ved Gabe og James:

"jeg skal have noget mad" sagde Gabe.

James kiggede på ham. "okay, jeg går lidt rundt, og finder noget selv" sagde james.

Da James havde løbet i noget tid, kunne han pludselig lugte Jane meget tæt på. 

Han fulgte sporet, og det førte ham hen til hende. Hun lå på en bænk og sov.

Han bukkede sig ned til hende, og begyndte at fjerne håret væk fra hendes hals.

"NEJ!" røg det ud af James.

Jane vågnede med et sæt.

"James, hvad laver du her?!"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...